Søgemaskineoptimering på Google » Blog http://www.concept-i.dk Wed, 22 Feb 2012 14:22:17 +0000 DA hourly 1 “Hvad så med de andre tyranniet” http://www.concept-i.dk/blog/tyranni.html#utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=tyranni http://www.concept-i.dk/blog/tyranni.html#comments Tue, 14 Feb 2012 19:35:43 +0000 Thomas Rosenstand http://www.concept-i.dk/?p=3768

Søgemaskineoptimering på Google af “Hvad så med de andre tyranniet”

Dette indlæg – som faktisk er et podcast – skulle have været bragt på min Amino “ekspertblog”, men da Amino og jeg ikke kan blive enige om betingelserne for udgivelse af mit indhold, kommer indlægget her i stedet. Inspirationen til dette indlæg kommer fra flere debatter på Amino og andre steder, hvor et fænomen synes [...]

Søgemaskineoptimering på Google af “Hvad så med de andre tyranniet”

Related posts:
  1. Hvad med PageRank?
  2. Podcast on demand version 2
  3. Hvad vil du gerne læse om eller høre?
]]>
Søgemaskineoptimering på Google af “Hvad så med de andre tyranniet”

Dette indlæg – som faktisk er et podcast – skulle have været bragt på min Amino “ekspertblog”, men da Amino og jeg ikke kan blive enige om betingelserne for udgivelse af mit indhold, kommer indlægget her i stedet.

Inspirationen til dette indlæg kommer fra flere debatter på Amino og andre steder, hvor et fænomen synes at vokse i udbredelse – et fænomen jeg vil kalde “Hvad så med de andre tyranni”. Det handler om den umådeligt triste tendens til at forsvare en tingenes tilstand med, at der er andre mennesker/steder/lande/holdninger, der også er noget galt med. Og den tendens tages desværre også med ind i måden, hvorpå der drives forretning. Hvorfor forbedre servicen, hvis den allerede er bedre end konkurrenternes og den slags.

Nok skriveri – lad os kaste os ud i det:

Link til den debat på Amino, der omtales i podcastet – klik her

Rosenstand out!



Related posts:

  1. Hvad med PageRank?
  2. Podcast on demand version 2
  3. Hvad vil du gerne læse om eller høre?

Søgemaskineoptimering på Google af “Hvad så med de andre tyranniet”

]]>
http://www.concept-i.dk/blog/tyranni.html/feed 11
Gratis søgemaskineoptimering og rådgivning? http://www.concept-i.dk/blog/gratis-sogemaskineoptimering-og-radgivning.html#utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=gratis-sogemaskineoptimering-og-radgivning http://www.concept-i.dk/blog/gratis-sogemaskineoptimering-og-radgivning.html#comments Thu, 29 Dec 2011 20:32:22 +0000 Thomas Rosenstand http://www.concept-i.dk/?p=3679

Søgemaskineoptimering på Google af Gratis søgemaskineoptimering og rådgivning?

Dette bliver nok årets sidste blogindlæg fra mig – og det skal handle om en besynderlighed, som jeg ikke helt forstår. Når jeg ikke forstår den, er det nok fordi, jeg – som mennesker gør mest – tager udgangspunkt i, hvordan jeg selv ser verden. Og jeg ser den åbenbart anderledes end i hvert fald [...]

Søgemaskineoptimering på Google af Gratis søgemaskineoptimering og rådgivning?

Related posts:
  1. Nye kurser i søgemaskineoptimering
  2. Søgemaskineoptimering af WordPress
]]>
Søgemaskineoptimering på Google af Gratis søgemaskineoptimering og rådgivning?

Dette bliver nok årets sidste blogindlæg fra mig – og det skal handle om en besynderlighed, som jeg ikke helt forstår. Når jeg ikke forstår den, er det nok fordi, jeg – som mennesker gør mest – tager udgangspunkt i, hvordan jeg selv ser verden. Og jeg ser den åbenbart anderledes end i hvert fald en del andre gør. Det handler om menneskers ønsker om at få min rådgivning gratis. Og ikke bare en overordnet rådgivning – men en yderst specifik rådgivning, der skal hjælpe dem til at tjene penge selv.

Opfat ikke dette som hverken klynk eller et rant – jeg skriver indlægget her for at blive klogere via de kommentarer, der forhåbentlig kommer til indlægget.

Kan du ikke lige…?

Jeg har ført lidt statistik de sidste par måneder for at få et overblik over, hvor meget denne problemstilling i virkeligheden fylder. Jeg får i snit 8,4 mails pr. uge med henvendelser fra mennesker, der ønsker svar på et eller flere (oftest flere) spørgsmål, der relaterer til søgemaskineoptimering, online markedsføring og drift af virksomheder. Nogle af disse mails er særdeles omfattende, og et svar på dem, jeg selv vil kunne være bekendt, vil kræve op til timers research. Andre mails kan besvares stort set med et ja eller nej.

Jeg skal nok lige indskyde, at i den statistik tæller kun mails fra mennesker, der ikke er kunder hos os – eller ikke har haft igangværende opgaver inden for det sidste år.

Folk er meget søde og høflige i deres mails, og de slutter altid med at skrive noget i stil med, at de håber, jeg kan hjælpe dem videre. Jeg svarer altid dem, der kan besvares med en linje eller to – og det er de glade for.

Men så er der dem, der kræver en del undersøgelse fra min side – altså hvor jeg er nødt til at gennemgå deres hjemmeside for at kunne levere et professionelt forsvarligt svar. Og dem skriver jeg pænt til, at deres spørgsmål er så omfattende, at jeg er nødt til at bede om betaling for min tid. Det er jo trods alt den, jeg lever af at sælge.

Og nu bliver det pudsigt. Ud af de sidste to måneders høst af denne type mails har kun to mennesker svaret, at de naturligvis gerne ville betale for, at jeg løser deres problem(er). Seks mennesker har ligeud fortalt mig, at de finder, det er for dårligt, at jeg tillader mig at bede om betaling for min tid. Tre har svaret tilbage, at de ikke lige har mulighed for at købe min tid, men de takkede for svaret. Og resten har end ikke gidet besvære sig med at svare.

Hvorfor tror nogle, at andre vil arbejde gratis?

Jeg har svært ved at tro, at nogen kan finde på at bede en tømrer sætte et nyt vindue i – og forvente det udført gratis? Eller bede en VVS mand om at installere nye vandhaner gratis? Nej, vel?

Men lige så snart der er tale om tid og viden, er det tilsyneladende en helt anden sag. For nogle mennesker altså. Selv kunne jeg ikke drømme om at bede en advokat, en revisor eller hvad ved jeg om rådgivning uden også at skulle betale for den. Det er jo deres kompetencer, jeg har brug for til at sikre mig selv et udbytte af den ene eller anden art.

Jeg er helt med på det der med karma og at give noget tilbage. Personligt gør jeg det på denne blog og på Amino, hvor jeg i perioder bruger endda en del tid på at rådgive andre gratis. Jeg føler, at jeg aftjener min værnepligt som givende der.

Tid er en vare med en indkøbspris

Jeg er blevet præsenteret for, at det jo ikke koster mig noget at hjælpe med gratis rådgivning. Lad os for sjovs skyld sige, at jeg valgte en andentilgang og rådgav gratis til alle dem, der beder om det. Et forsigtigt skøn siger, at jeg så skulle bruge omkring 4-6 timer ugentligt på det. Disse 4-6 timer skal jeg enten tage ud af min sparsomme fritid – eller jeg skal tage dem ud af min arbejdstid.

At tage dem i min fritid kommer ikke på tale, så det må altså være arbejdstid. Og det ville så betyde, at jeg hver uge skulle fakturere 4-6 timer mindre, end jeg ellers kunne. Min tid er booket mellem en og tre måneder frem afhængigt af opgavens type – helt konstant. Så der er ikke ledig tid at tage af til den gratis rådgivning.

Lad os bare sige, at vi taler om 20 timers gratis rådgivning pr. måned så. Og da der er lidt ferie ind i mellem, må det være 11 måneder a 20 timer. Det er 220 timer. Eller ca. 330.000 kroner i mistet indtjening.

Min viden kræver konstante forsøg, læsning af et uhyggeligt antal artikler – endnu flere forsøg og så endda flere til. Og der er NUL tilgivelse, hvis jeg kvajer mig – det kan være en stor virksomheds online omsætning, der ryger en tur.

Det er det arbejde med forsøg og research, der min indkøbspris på min vare – og min vare er så den tid, hvor jeg bruger min viden og mit talent på en kundes projekt.

Hvilken normal forretningsmand ville give 10-12% af sit varelager væk gratis hver eneste måned til mennesker, der direkte og omgående vil få en bedre indtjening og forretning som følge af gaven?

Når jeg bliver spurgt til råds, er det af mennesker, der alle uden undtagelse driver en kommerciel virksomhed med profit for øje. Der er ikke tale om velgørende institutioner og den slags.

Nu er det, jeg spørger dig: Har du et godt bud på, hvorfor nogle mennesker har en iskold forventning om, at andre gratis vil bidrage til deres forretning – og bliver fornærmede, når de opdager, at de skal betale for den vare, alle andre betaler for?

Gode bud er velkomne – og ellers vil jeg bare ønske dig og dine et smukt 2012 med godt helbred, glade stunder og penge i kassen.

Rosenstand out!



Related posts:

  1. Nye kurser i søgemaskineoptimering
  2. Søgemaskineoptimering af WordPress

Søgemaskineoptimering på Google af Gratis søgemaskineoptimering og rådgivning?

]]>
http://www.concept-i.dk/blog/gratis-sogemaskineoptimering-og-radgivning.html/feed 88
Glædelig jul og godt nytår http://www.concept-i.dk/blog/glaedelig-jul-og-godt-nytar.html#utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=glaedelig-jul-og-godt-nytar http://www.concept-i.dk/blog/glaedelig-jul-og-godt-nytar.html#comments Wed, 21 Dec 2011 17:06:28 +0000 Thomas Rosenstand http://www.concept-i.dk/?p=3656

Søgemaskineoptimering på Google af Glædelig jul og godt nytår

Julehilsen skudt med min MacBook Air på terrassen – beklager den lidt dårlige lyd og alt det der. Jeg har kontoret fuldt af håndværkere i dag, sa jeg har ikke adgang til hverken ordentligt kamera eller mikrofon.   Lov mig nu, at du lader være med at sprænge fingrene af dig selv eller andre nytårsaften, [...]

Søgemaskineoptimering på Google af Glædelig jul og godt nytår

No related posts.]]>
Søgemaskineoptimering på Google af Glædelig jul og godt nytår

Julehilsen skudt med min MacBook Air på terrassen – beklager den lidt dårlige lyd og alt det der. Jeg har kontoret fuldt af håndværkere i dag, sa jeg har ikke adgang til hverken ordentligt kamera eller mikrofon.

 

Lov mig nu, at du lader være med at sprænge fingrene af dig selv eller andre nytårsaften, ikke?

Rosenstand out!



No related posts.

Søgemaskineoptimering på Google af Glædelig jul og godt nytår

]]>
http://www.concept-i.dk/blog/glaedelig-jul-og-godt-nytar.html/feed 14
Noindex og Canonical sammenstød http://www.concept-i.dk/blog/noindex-og-canonical.html#utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=noindex-og-canonical http://www.concept-i.dk/blog/noindex-og-canonical.html#comments Sat, 10 Dec 2011 06:56:15 +0000 Thomas Rosenstand http://www.concept-i.dk/?p=3608

Søgemaskineoptimering på Google af Noindex og Canonical sammenstød

Livrem og seler plejer at give en ekstra sikkerhed, og det var med den bagtanke, at en webmaster for ikke så længe siden valgte at løse et duplicate content problem med en – troede han – sindig brug af en kombination af Canonical URL tag og “noindex. Men det skulle vise at være en alt andet [...]

Søgemaskineoptimering på Google af Noindex og Canonical sammenstød

Related posts:
  1. Robots.txt kontra robots meta tag
]]>
Søgemaskineoptimering på Google af Noindex og Canonical sammenstød

Livrem og seler plejer at give en ekstra sikkerhed, og det var med den bagtanke, at en webmaster for ikke så længe siden valgte at løse et duplicate content problem med en – troede han – sindig brug af en kombination af Canonical URL tag og “noindex. Men det skulle vise at være en alt andet end heldig “forsikring”. Godt nok blev duplicate content problemet løst – men ikke helt på den måde, det var ønsket. Det blev løst, fordi Google ganske enkelt fjernede både den canonicale URL og alle de underliggende i et snuptag. Og det kostede dyrt, for der var tale om sider på 1. pladser med en meget høj omsætning. Men hvad var det egentlig, der gik galt?

Baggrunden

Lad os starte med begyndelsen – det er nu engang en smart ting at gøre. Der er tale om en webshop, der sælger højt profilerede brands. For nogle af disse brands vedkommende er der så mange varer, at produktoversigten er opdelt over op til 6-7 sider.

Den grundlæggende URL (den canonicale) så således ud: shopnavn.dk/brand-betegnelse/ og de underliggende URLs er så dannet efter denne model: shopnavn.dk/brand-betegnelse/?page=2, shopnavn.dk/brand-betegnelse/?page=3 osv.

Selve siden er opbygget som skitseret med min barnlige streg herunder. Den beskrivende tekst om brandet i de grønne felter går igen på samtlige undersider:

Dette er jo en helt klassisk og fremragende opbygning – hvis der kun er én side. Men når der er flere sider som i tilfældet her, er det den sikre vej i duplicate content problemer, for tekstmæssigt er alle varianterne (/?page=2, /?page=3 osv.) ganske ens. Det er kun produktbillederne og den nærmest ikke eksisterende tekst til hvert af produkterne, der varierer.

For at undgå duplicate content valgte webmasteren at sikre sig med et canonical tag, der henviste til shopnavn.dk/brand-betegnelse/ på alle siderne. Helt efter bogen og med den ønskede virkning.

Men sikkerhed er jo en god ting, og derfor valgte den omhyggelige webmaster at tilføje “noindex/follow” på alle undersiderne – altså på /?page=2, /?page=3 osv. Dette baseret på læsning af “eksperters” sikkert velmente råd.

I princippet burde den jo holde vand og yde et ekstra bolværk mod duplicate content. Med den sag på plads sov webmasteren roligt om natten – lige til han en dag vågnede og konstaterede, at hans ekstremt givtige nr. 1 placeringer på de meget stærke brands var forsvundet. Og ikke bare røget ned i placering – næ de var ganske enkelt forsvundet fra indeks!

Fejl i Googles håndtering eller logisk konsekvens?

Den gode webmaster kontaktede mig og bad om hjælp – og jeg tog et kig på sagen. Mit første indtryk var dyb undren, for der er tale om et yderst velbygget site uden tekniske fejl eller uhensigtsmæssigheder. Der er ingen robots.txt på sitet, der kunne give problemer. Der var ikke cloaket noget, og selv en meget minutiøs gennemgang af kildekoden på hver af hovedsiderne afslørede intet andet end godt håndværk.

Det var lige før, jeg skulle til at bede til de algoritmiske Guder – for der var bare ikke noget galt med de der landingssider. I bare desperation tjekkede jeg kildekoder på de underliggende, og der fandt jeg så den der “noindex/follow” i hver af dem. Så var det at tanke slog ned i mig: Hvad nu, hvis Google tager værdien af “noindex” med over på den canonicale side?

Altså: Vi har en URL, der hedder shopnavn.dk/brand-betegnelse/?page=3 og i head på den står der et canonical tag, der siger <link rel=”canonical” href=”http://shopnavn.dk/brand-betegnelse/” /> og en “meta name robots”, der siger “noindex/follow”. Kunne det virkelig tænkes, at Google tager den “noindex” værdi med fra /?page=3 og over på den canonicale URL?

Jeg var noget i tvivl – for på den ene side lød det helt vanvittigt, men på den anden side var der en vis indre logik i det. Jeg fik min nye kunde til at fjerne “noindex/follow” på alle undersiderne – og så var der bare at vente.

Ventetiden blev kort. Efter to døgn var de tilbage på de gamle placeringer. Og der blev ikke foretaget andet overhovedet end at fjerne “noindex/follow” på undersiderne. Jeg tør derfor godt drage konklusionen, at den omtalte konstruktion medførte en deindeksering. Dette bakkes op af, at samtlige de brandsider, hvor der IKKE er paginering, overhovedet ikke blev ramt.

Google har altså taget meldingen om “noindex” på undersiderne og overført den til den canonicale URL.

Om det er sådan, Google har skruet det sammen bevidst, eller om der er tale om en fejl, har jeg ikke kunnet finde entydige svar på. Men i forhold til denne sag er det også ligegyldigt.

Nu ved du, at du skal passe på. Lad være med at sætte “noindex” ind på URLs, du allerede har angivet en canonical URL for.

Og det var det, jeg lige ville dele med dig.

Rosenstand out!

 

 



Related posts:

  1. Robots.txt kontra robots meta tag

Søgemaskineoptimering på Google af Noindex og Canonical sammenstød

]]>
http://www.concept-i.dk/blog/noindex-og-canonical.html/feed 33
AdWords-LEX bliver til AD-LEX http://www.concept-i.dk/blog/adwords-lex-bliver-til-ad-lex.html#utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=adwords-lex-bliver-til-ad-lex http://www.concept-i.dk/blog/adwords-lex-bliver-til-ad-lex.html#comments Tue, 06 Dec 2011 14:38:47 +0000 Thomas Rosenstand http://www.concept-i.dk/?p=3601

Søgemaskineoptimering på Google af AdWords-LEX bliver til AD-LEX

Som du måske ved, har jeg skrevet en e-bog med tilhørende videoer om at få mest muligt ud af Google AdWords. Den har været på markedet siden juli 2010. Da vi skulle finde på et navn til bogen, var det nærliggende at benytte “LEX, som vi allerede havde med SEO-LEX – og mindst lige så [...]

Søgemaskineoptimering på Google af AdWords-LEX bliver til AD-LEX

Related posts:
  1. AdWords bogen er her: AdWords-LEX
  2. Nyt dansk forum om Google AdWords
  3. Google AdWords Live Support
]]>
Søgemaskineoptimering på Google af AdWords-LEX bliver til AD-LEX

Som du måske ved, har jeg skrevet en e-bog med tilhørende videoer om at få mest muligt ud af Google AdWords. Den har været på markedet siden juli 2010. Da vi skulle finde på et navn til bogen, var det nærliggende at benytte “LEX, som vi allerede havde med SEO-LEX – og mindst lige så nærliggende at benytte AdWords i navnet.

Havde jeg tænkt mig lidt om, burde jeg have vidst, at det faktisk er forkert at benytte en anden virksomheds produktnavn (oven i købet et TM) i sit eget produkt. Jeg tror, min eneste undskyldning er, at jeg har betragtet AdWords som så generisk en betegnelse, at tanken end ikke strejfede mig.

Men medio november fik jeg en meget venlig henvendelse fra Google, hvor de bad mig ændre navnet til noget andet. Og jeg kan jo ikke sige andet, end at det er en yderst rimelig henvendelse. Derfor:

AdWords-LEX er død – AD-LEX lever videre

I løbet af de kommende dage skifter vi stille og roligt navn, webadresse, logo og alt det andet ud, så vi ikke længere benytter AdWords som en del af produktnavnet. Den nye adresse til at købe bogen om AdWords bliver: www.ad-lex.dk (ikke aktivt endnu)

Indholdet og alt andet er som før – nu bare under nyt navn.

Og som en krølle på halen: Jeg vil opfordre alle til at huske på at tjekke mulige navnekonflikter, inden et produkt eller en service navngives. Jeg har været heldig, at Google har anlagt en yderst pragmatisk og helt ned på jorden tilgang til, at jeg faktisk har overtrådt reglerne for brugen af deres beskyttede produktnavn. Jeg kunne lige så godt have fået en sag på halsen – og jeg kunne ikke have gjort noget ved den, for det er faktisk mig, der var galt på den.

Nu ved du, hvorfor den pludselig hedder AD-LEX.

Rosenstand out!

 

 



Related posts:

  1. AdWords bogen er her: AdWords-LEX
  2. Nyt dansk forum om Google AdWords
  3. Google AdWords Live Support

Søgemaskineoptimering på Google af AdWords-LEX bliver til AD-LEX

]]>
http://www.concept-i.dk/blog/adwords-lex-bliver-til-ad-lex.html/feed 20
Google + firmasider http://www.concept-i.dk/blog/google-firmasider.html#utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=google-firmasider http://www.concept-i.dk/blog/google-firmasider.html#comments Fri, 25 Nov 2011 20:03:34 +0000 Thomas Rosenstand http://www.concept-i.dk/?p=3568

Søgemaskineoptimering på Google af Google + firmasider

Siden Google lancerede Google Plus eller G+, har debatten kørt livligt mellem tilhængere, tvivlere og modstandere. Nogle mener, at det blot er endnu en fiasko i rækken af sociale tiltag fra Google, mens andre mener, det er døden for Facebook og Twitter. Den diskussion vil jeg lade stå næsten urørt i dette indlæg – og [...]

Søgemaskineoptimering på Google af Google + firmasider

Related posts:
  1. Google crawl, indeksering og ranking – Google på steroider?
  2. Google begynder at crawle links i forms
  3. Er der plads på side 1 i Google til dig?
]]>
Søgemaskineoptimering på Google af Google + firmasider

Siden Google lancerede Google Plus eller G+, har debatten kørt livligt mellem tilhængere, tvivlere og modstandere. Nogle mener, at det blot er endnu en fiasko i rækken af sociale tiltag fra Google, mens andre mener, det er døden for Facebook og Twitter. Den diskussion vil jeg lade stå næsten urørt i dette indlæg – og i stedet vil jeg fortælle dig om et af de nyeste tiltag fra Googles team bag G+: Firmasider.

Mens de lærde (og de knapt så lærde) diskuterer fremtiden for G+ er der nemlig noget så kedeligt og tørt som fakta at forholde sig til for os, der bare er praktisk anlagte: Firmasider i G+ fylder gevaldigt godt i søgeresultaterne.

18 dage fra etablering til topplacering

Den 7. november etablerede vi en firmaside for Concept Interest på adressen https://plus.google.com/114214284061196621183, og her 18 dage senere ranker den nr. 2 på søgningen på vores firmanavn. Og det er naturligvis uden at være logget ind og med personaliserede søgeresultater slået fra. Det er lige under vores hjemmeside og OVER gamle sider som for eksempel LinkedIn og Amino.

Visningen af vores G+ side er opdateret i tæt på realtid. Jeg lavede et lille forsøg, hvor jeg skrev et kort indlæg på siden, og nøjagtig 45 sekunder senere var det indekseret og vist i søgeresultat, som du kan se her:

Læg mærke til den orange pil. Det er et direkte link til den side på vores hjemmeside, jeg har omtalt i indlægget på G+ – og det er faktisk ikke så ringe at kunne promovere sine budskaber på den måde, vel? Når jeg om lidt har publiv´ceret denne artikel, vil jeg selvfølgelig nævne den på vores G+ side, og så vil det være den, der fremhæves i søgeresultat på Google.

Og tag ikke fejl – der er vitterligt mange søgninger på firmanavne. Ved at have dit firma godt repræsenteret på G+ sikrer du dig en plads blandt de 10 på side 1. Og det er en plads mindre til evt. knapts så heldige anmeldelser etc.

Hvordan laves en G+ firmaside?

Egentlig havde jeg besluttet mig for at lave en guide selv, men der er adskillige gode guides allerede, så hvorfor ikke bare linke til dem i stedet?

Husk nu at få linket FRA din hjemmeside til din G+ side og vice versa – det er ved hjælp af det link, Google forstår sammenhængen. Og her er det vigtigt, at du får rel=”publisher” med i linket. Er det bøvlet? Se en vældigt god forklaring her: https://developers.google.com/+/plugins/badge/

Du kan også få hjælp til at lave et rigtigt fint badge til din hjemmeside fra Google – den hjælp finder du her: https://developers.google.com/+/plugins/badge/config

Hvad så hvis G+ også dør ud?

Tja – hvis det skulle ske, har du brugt en lille smule tid forgæves. Men tror du, det dør ud? Til forskel fra tidligere forsøg fra Google er G+ dybt integreret i søgeresultaterne – endda også når du ikke er logget ind i Google. Om du så synes, det er ulejligheden værd at deltage i G+ på det personlige plan er en anden sag. Men lad være at begå den fejl at blande G+ firmasider eller brandsider sammen med den sociale sniksnak på personniveau.

Jeg vil råde dig til at sikre dit firmanavn på G+ og sørge for, at du har så tilpas meget indhold der, at det virker troværdigt. Undlader du det, undlader du at tage en plads i søgeresultaterne. Ikke at du skal fortvivle så meget over det, for den plads er der bare andre, der gladeligt tager for dig, mens du overvejer ;-)

Hvad siger du? Er du på G+ med en firmaside allerede? Og har du noget ud af det? Eller er du en af dem, der ikke vil – og hvorfor så ikke?

Rosenstand out!

 

 

 

 



Related posts:

  1. Google crawl, indeksering og ranking – Google på steroider?
  2. Google begynder at crawle links i forms
  3. Er der plads på side 1 i Google til dig?

Søgemaskineoptimering på Google af Google + firmasider

]]>
http://www.concept-i.dk/blog/google-firmasider.html/feed 28
Den groveste selvhjælpsbog? http://www.concept-i.dk/blog/coachingbog-selvhjaelpsbog.html#utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=coachingbog-selvhjaelpsbog http://www.concept-i.dk/blog/coachingbog-selvhjaelpsbog.html#comments Tue, 22 Nov 2011 21:07:07 +0000 Thomas Rosenstand http://www.concept-i.dk/?p=3549

Søgemaskineoptimering på Google af Den groveste selvhjælpsbog?

Hvis du har fulgt mig på Twitter eller et af de andre steder, jeg slår mine folder, ved du allerede, at jeg har skrevet en ny bog. I dag udkommer den! Og nej – det er ikke en bog om hverken søgemaskineoptimering, AdWords eller andet online halløj. Og nu er det så, jeg kommer lidt [...]

Søgemaskineoptimering på Google af Den groveste selvhjælpsbog?

No related posts.]]>
Søgemaskineoptimering på Google af Den groveste selvhjælpsbog?

Hvis du har fulgt mig på Twitter eller et af de andre steder, jeg slår mine folder, ved du allerede, at jeg har skrevet en ny bog. I dag udkommer den! Og nej – det er ikke en bog om hverken søgemaskineoptimering, AdWords eller andet online halløj. Og nu er det så, jeg kommer lidt til kort – altså når jeg skal fortælle dig, hvad det er for en bog. Selv synes jeg, det er en selvhjælpsbog, men det er ikke alle enig med mig i. Bogen hedder “Virkeligheden er klog”, og du kan købe den her: Selvhjælpsbog

Soulaima Gourani – hende kan du tjekke ud her – har vist mig den ære at skrive forordet til bogen, og hun skriver bl.a.:

Visse bøger bør læses grundigt og gerne langsomt. Denne bog er sådan en slags bog. Du nyder den som et godt stykke chokolade, og den har fortjent at blive læst grundigt. Bogen er en blanding af en krimi og en moderne selvbiografi, hvor forfatteren tager dig med på en rejse.

OK – krimi og selvbiografi havde jeg ikke lige set komme. Men jeg kan godt leve med den betegnelse, for Soulaima Gourani slutter med at skrive:

Når du har læst bogen, er du en forandret person, der ikke kan lade sig fælde af et par udfordringer – du tør simpelthen tænke større. Jeg giver bogen min varmeste anbefaling – og jeg anbefaler dig at købe den ikke kun til dig selv men til alle dem, som har fortjent et kærligt spark og en dosis ny energi i deres liv og karriere.

Selvhjælpsbog alligevel?

Den første anmeldelse er skrevet – og den er skrevet af psykoterapeut Lise Bülow. Hun vurderer den til at være en selvhjælpsbog, og hun skriver bl.a. i sin anmeldelse:

Thomas tager almenmenneskelige emner samt flere psykologiske dilemmaer op. Disse ses på med vid og jordbundethed og fra en erfaren coach og rådgivers synspunkt krydret med egne erfaringer og oplevelser. Jeg kan på det varmeste anbefale ” Virkeligheden er klog” . Et frisk pust til de utallige bøger om at håndtere livet og hvad dette disker op med set gennem Thomas Rosenstands knivskarpe pen og erfaring.

Læs resten af anbefalingen her

Trykt udgave, PDF eller E-Pub

“Virkeligheden er klog” fås som både trykt bog (paperback), som PDF bog og som E-Pub bog. Sidstnævnte er formatet til dig, der vil læse den på iPad eller iPhone. I øvrigt kan du konvertere E-Pub bogen til stort set alle tænkelige e-bogsformater til blandt andet Kindle, Sony m.fl. med det geniale og helt gratis program Calibre.

Den trykte udgave leveres direkte til din postkasse med Post Danmark, og vores lagerhotel sender alle ordrer afgivet inden klokken 14 samme dag – på hverdage selvfølgelig. Så hvis postmanden ellers vil det, er det dag til dag levering.

Køber du bogen som PDF eller E-Pub, er det levering i realtid. Du kan betale med Dankort, Visa, Mastercard og JCB, og så har du din e-bog minutter senere – og den trykte udgave dagen efter på hverdage. Du kan også betale med bankoverførsel, men så sender vi først din bog (trykt eller e-bog), når vi har modtaget din betaling.

Hvorfor sådan en bog?

“Hvorfor” er nemt: Jeg har gennem mange år coachet og superviseret en lang række mennesker lige fra koncernchefer til misbrugere til et bedre liv, mindre stress, andre mål og ud af diverse former for misbrug. Det vidste du nok ikke om mig, vel? Men det har jeg altså – og jeg gør det stadig. Og jeg ser, hvor sørgeligt mange mennesker der trænger til at få et kærligt spark der, hvor ingen “ordentlige” terapeuter tør sparke. Men det tør jeg – og jeg gør det i bogen også.

Nok om det – nu skal du nok få lov: Du kan selvfølgelig hente en gratis smagsprøve i form af et kapitel fra bogen. Og du kan kan købe hele bogen med det samme. Begge dele gør du på bogens egen hjemmeside: www.virkelighedenerklog.dk

Bogen koster 260 kroner + porto som trykt bog – og 215 kroner som e-bog. Begge beløb er inkl. moms.

Interview om kapitlet om den indre bestyrelse

Ander Saugstrup ringede mig op efter at have læst bogen, og det kom der denne lille snak ud af:

Nu er jeg spændt på, hvad du synes?

Rosenstand out!



No related posts.

Søgemaskineoptimering på Google af Den groveste selvhjælpsbog?

]]>
http://www.concept-i.dk/blog/coachingbog-selvhjaelpsbog.html/feed 20
Det nye Casa Rosenstand http://www.concept-i.dk/blog/det-nye-casa-rosenstand.html#utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=det-nye-casa-rosenstand http://www.concept-i.dk/blog/det-nye-casa-rosenstand.html#comments Thu, 20 Oct 2011 18:17:39 +0000 Thomas Rosenstand http://www.concept-i.dk/?p=3517

Søgemaskineoptimering på Google af Det nye Casa Rosenstand

Dette indlæg er af absolut privat karakter, og det handler ikke om hverken søgemaskineoptimering eller online markedsføring. Faktisk er det bare en lille video, der er lavet på opfordring af rigtig mange mennesker – nemlig en lille guidet tour i vores nye hus her i Parkland, Florida. Mange har fulgt med i projektet med at [...]

Søgemaskineoptimering på Google af Det nye Casa Rosenstand

Related posts:
  1. Hvad laver Rosenstand?
]]>
Søgemaskineoptimering på Google af Det nye Casa Rosenstand

Dette indlæg er af absolut privat karakter, og det handler ikke om hverken søgemaskineoptimering eller online markedsføring. Faktisk er det bare en lille video, der er lavet på opfordring af rigtig mange mennesker – nemlig en lille guidet tour i vores nye hus her i Parkland, Florida.

Mange har fulgt med i projektet med at købe huset her – blandt andet i udfordringerne med at dokumentere, at vores kontante og pænt store udbetaling ikke stammede fra sorte penge. Den slags skal dokumenteres her i USA – med millimeterpræcision.

Uden yderligere omsvøb: Kom med indenfor!

P.S.: Husk at se den i stor skærm og med lyd.

Det var faktisk det hele fra nu – men jeg er snart tilbage for at fortælle spændende nyt om min nye bog – “Virkeligheden er klog”.

Rosenstand out!



Related posts:

  1. Hvad laver Rosenstand?

Søgemaskineoptimering på Google af Det nye Casa Rosenstand

]]>
http://www.concept-i.dk/blog/det-nye-casa-rosenstand.html/feed 76
Kom bare an Panda! http://www.concept-i.dk/blog/kom-bare-an-panda.html#utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=kom-bare-an-panda http://www.concept-i.dk/blog/kom-bare-an-panda.html#comments Tue, 13 Sep 2011 22:25:55 +0000 Thomas Rosenstand http://www.concept-i.dk/?p=3476

Søgemaskineoptimering på Google af Kom bare an Panda!

I den forgangne weekend havde jeg fornøjelsen at holde et indlæg på en halv time på Iværk&Vækst i København om Panda update – og det endda uden brug af PowerPoint eller andet moderne isenkram. Det var faktisk en god oplevelse, og rigtig mange af tilhørerne kom hen til mig bagefter for at sige, at de [...]

Søgemaskineoptimering på Google af Kom bare an Panda!

Related posts:
  1. Bare bryster basker bare bedre!
]]>
Søgemaskineoptimering på Google af Kom bare an Panda!

I den forgangne weekend havde jeg fornøjelsen at holde et indlæg på en halv time på Iværk&Vækst i København om Panda update – og det endda uden brug af PowerPoint eller andet moderne isenkram. Det var faktisk en god oplevelse, og rigtig mange af tilhørerne kom hen til mig bagefter for at sige, at de havde nydt et indlæg uden slides og den slags. Så lærte jeg lige det. Jeg har faktisk altid været glad for at bruge slides fra PowerPoint, når der skulle forklares noget teknisk, men det viste sig, at det slet ikke var svært uden.

Var du ikke med til Iværk&Vækst og især til Aminotastic om aftenen lørdag, er du altså gået glip af noget. Det lykkedes Amino at samle hele 580 mennesker, der fik et forrygende foredrag af Soulaima Gourani, et bette spark i geografien af mig, en omgang salg af selveste Mr. Salg Rolf Høgh og endelig en omgang Thorborgsk, der gav genlyd. Nå ja – der var også en fyr i orange jakkesæt, der som konferencier bandt tingene sammen (Ja – det var Mikkel, der optrådte i den rolle).

Der blev netværket på kryds og tværs den aften, og både Twitter og Amino har summet af begejstring. Det gjorde de altså godt – crewet fra Amino. For mig var det en herlig ting at møde en masse nye mennesker og gense en masse gamle bekendte. Nå ja – det var altså også noget af en oplevelse at stå på scenen i Radiohusets Koncertsal foran 580 mennesker.

Tusind tak til alle på Aminotastic og Iværk&Vækst – I gjorde dagene til noget helt særligt!

Digital Markedsføring 2011 i Holstebro

Jeg er allerede begyndt at forberede mit oplæg på DM 11 i november, for det skal være det oplæg, der binder tingene sammen for alvor. Her samler jeg seneste faktuelle viden om Panda update med de andre elementer, der har været gældende i længere tid. Og det samles i en rød tråd så at sige. Her slipper du ikke for nogle slides (du skal jo også have noget at kigge på bagefter). Der er simpelthen så mange nye elementer, der indgår i det puslespil, der ender med effektive og indtægtsskabende placeringer på Google.

Vil du have både overblik og indblik i, hvordan du binder den gode gamle SEO viden sammen med den nye verdens “Pandafiserede” virkelighed, er det altså på DM11, du skal holde dig til. Helt præcist i tidsrummet fra 12.20 til 13.20. Jeg lover dig, at du nok skal få noget at tænke over.

Jeg har ladet mig fortælle, at der stadig er omkring 50 billetter tilbage, så du kan stadig nå det. Se mere om DM 11 her.

Rosenstand out!



Related posts:

  1. Bare bryster basker bare bedre!

Søgemaskineoptimering på Google af Kom bare an Panda!

]]>
http://www.concept-i.dk/blog/kom-bare-an-panda.html/feed 20
Klassesamfundet online http://www.concept-i.dk/blog/klassesamfundet-online.html#utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=klassesamfundet-online http://www.concept-i.dk/blog/klassesamfundet-online.html#comments Thu, 01 Sep 2011 19:12:22 +0000 Thomas Rosenstand http://www.concept-i.dk/?p=3427

Søgemaskineoptimering på Google af Klassesamfundet online

At der er forskel på mennesker, er der nok ingen, der kan være uenig i. Og der er forskel på evner, vilje og flid. Sådan er det - og det er det også, når det handler om hjemmesider og webshops. Der er en klasseopdeling på vej, som er godt hjulpet af Google Panda update i særdeleshed og almindelige mekanismer generelt. Og det kan godt være, det ikke er populært, men det gør det altså ikke mindre sandt.

Søgemaskineoptimering på Google af Klassesamfundet online

No related posts.]]>
Søgemaskineoptimering på Google af Klassesamfundet online

Med Googles Panda update er der kommet nye boller på suppen. Eller rettere: Bollerne har fået lidt ekstra kant og krydderi. Og det skaber en slags klasseopdeling på nettet, som vi er nødt til at forholde os til. Med denne artikel vil jeg kaste bolden op til en debat om, hvad der er nyt, hvad vi skal gøre ved det og alt det der.

360 graders SEO er mantraet

Det er ved at være en del år siden, jeg brugte det begreb første gang, og jeg vil ikke påberåbe mig en krystalkugleagtig indsigt, der dengang gav mig et klarsyn om, hvad der ville komme. 360 graders SEO er blevet endnu mere reel nu, og det er vel i bund og grund en naturlig udvikling.

Lige siden jeg i forrige årtusind begyndte at arbejde professionelt med SEO, har der været en række knaldperler af forskellig art, der bare skaffede resultater. Engang var ekstrem brug af meta keywords og en omgang heftig overlæsning af nøgleord den sikre vej til toppen af søgeresultaterne. Den regnede Google også ud, og så måtte vi finde andre veje.

Links – hele rygraden i Googles måde at ranke søgeresultater på. Sådan var det, og vi skal ikke langt tilbage, før vi kunne booste snart sagt det værste skrammel til tops med links nok. Links er stadig vigtige – og faktisk lige så vigtige som altid. De kan bare slet ikke stå alene længere.

Med Panda som en del af Googles algoritmer er der en ny spiller på banen – nemlig “machine learning”. Det kan du høre mig fortælle om på Iværk & Vækst forøvrigt. Nu er menneskers indtryk og holdninger til hjemmesider skrevet over i algoritmen, der styrer rankingen. Det betyder altså, at computere nu skal forholde sig til menneskelige betragtninger. Og det gør de så – med varierende held. Nu er det visuelle indtryk, tillid og den slags. der er medbestemmende for, hvordan en given hjemmeside placeres på en given søgning. Og det deler med et slag onlinekøbmændene op i to klasser:

Underklassen og overklassen

Overklassen – det er de virksomheder, der tager det nødvendige budget til at arbejde hele raden rundt med SEO. Og det betyder design, konverteringsoptimering, tilstedeværelse på de sociale medier, linkbuilding, engagement og meget mere. Og de vinder, for stort set hvert eneste tiltag i den genre er til fordel for brugerne. Og det er der, Google er på vej hen – at levere søgeresultater med virkelig værdi for brugerne. De har lang vej endnu – men de øver sig hver dag!

Underklassen – det er så de webshopejere / firmaer, der ikke tager de 360 grader alvorligt. Eller ikke har råd til det. De vil ofte læne sig op ad “få 170 links for 500 kr.” løsninger – og undlade at hyperoptimere deres shops og hjemmesider til at møde Googles nye og konstant foranderlige algoritmer. De har ikke tiden til at engagere sig på Twitter, G+ og den slags – og dermed mister de hele det spektrum af sociale signaler, der er en større del af Googles ranking end nogensinde før.Ofte er de samme virksomheder henvist til løsninger udviklet af programmører, der er helt og aldeles lodret ligeglade med faktuel viden om for eksempel duplicate content. Og ja – der bliver HVER dag sat nye sites og shops i luften, der fuldstændigt lader hånt om selv de mest basale hensyn til Googles måde at anskue verden på.

Er Google så ond?

Ikke i min optik. Det er Google, der er størst – ikke mindst i Danmark. Havde det ikke været dem, havde det bare været nogle andre. De sidder på informationssøgningen, og uanset om vi kan lide det eller ej, er vi nødt til at indrette os efter det faktum. Ligesom i al anden markedsføring, ikke? Kører konkurrenten tv-reklamer med piger i bikini for at tiltrække savlende hanhunde, er vi også nødt til det – selvom vi ikke bryder os om det.

Men sagen er, at markedspladsen / den store bibliotekar med navnet Google sætter spillereglerne for synlighed. Og enten følger du dem – eller også er du ikke synlig.

Hvad mener du, der vil ske det kommende års tid? Vil vi se flere webkøbmænd indse, at en omgang optimering anno 2011 / 2012 involverer en designer, en konverteringsmand og en SEO mand – og ikke bare én af delene? Eller hvad?

Rosenstand out!



No related posts.

Søgemaskineoptimering på Google af Klassesamfundet online

]]>
http://www.concept-i.dk/blog/klassesamfundet-online.html/feed 27