Jeg har skrevet om det før, og jeg gør det igen. Ikke fordi jeg ikke kan finde på noget at skrive om. Det er simpelthen fordi, der er for få, der hører efter!
Den korte version:
90% af læserne her er ramte!
Du får din fine webshop eller hjemmeside gået efter i sømmene, hvorefter du pligtskyldigt får rettet det hele (eller det meste) til.
Og så kører bussen, forretningen går fint – og du skal jo altså også passe familien og alt det der.
Stille og roligt opstår der døde links, tynde sider, elendige eller kopierede sidetitler – og der smutter sikkert også nogle billeder op, der ikke lige blev komprimerede, ikke?
Så sker der det, jeg har prædiket om til næsten ulidelighed siden udgangen af 2011, da Panda blev en del af algoritmen:
De “dårlige” sider på sitet påvirker HELE sitet negativt.
Nej, det er altså ikke noget, jeg finder på:
Vedligeholdelse er bedre end helbredelse
Medmindre din hjemmeside er absolut statisk, og du ikke linker ud til nogen andre domæner, er det sikkert, at småfejl sniger sig ind.
Enten skal du selv gå det hele igennem månedligt – hvilket du sagtens kan, hvis du ved, hvad du skal kigge efter – eller du skal udlicitere det.
Ro i maven
Er du til det med udlicitering, kan jeg hviske dig i øret, at du langt fra er alene om ikke at have tid eller lyst.
I skrivende stund har vi 12 danske virksomheder på det, vi kalder “Ro i maven”: https://www.concept-i.dk/abonnementsprodukter.html
Jeg tog lige et kig på de forgangne 6 måneder, og i den periode var der kun én af dem, der kunne nøjes med ryk i ørerne én gang.
Resten får en mail – sådan helt ind til benet – med det, der er galt og – ikke mindst – hvad de skal gøre ved det.
Er det ikke lidt tankevækkende, at jeg har sendt 67 mails med ryk i ørerne på 6 måneder?
Tænk, hvis de 12 virksomheder ikke havde rettet op på tingene måned for måned. Det havde kostet placeringer.
Moralen?
Det vigtige her er, at du ser dig selv i øjnene og ærligt besvarer spørgsmålet her: “Er min hjemmeside uden problemer i form af døde links, for dårlige loadtider eller korte sidetitler?”.
Hvis du kan svare ja, har du ærligt fortjent et klap på skulderen.
Hvis du ikke kan, skal du altså gøre noget ved det. Fordi:
Du kan læse mere og se videoen med Mueller her: https://www.searchenginejournal.com/website-quality/432065/
Altså: Hav styr – gerne pedantisk – på, at din hjemmeside eller webshop ikke har skidt og skrammel af nogen art.
Rosenstand out!