Konkurrenters keywords

Søgeordsundersøgelse

Gæsteindlæg skrevet af Halfdan Timm

Du kan lave nok så meget SEO på din side, men hvis du vælger det forkerte søgeord, det forkerte keyword, er alle dine kræfter i bedste fald brugt forkert og i værste fald spildt.

Keyword research, at finde de rigtige søgeord at gå efter, er en kunst nærmest ophøjet til okkult magi med Google Keyword Tool som eneste middel – sådan er det heldigvis ikke.

Jeg bruger sjældent Keyword Tool til at finde andet end de mest oplagte søgeord. Til at vise dig, hvad du skal betale, og hvor mange søgninger der er på en given frase er KWT godt, men det har sine begrænsninger i forhold til at foreslå dig nye af slagsen. Det, der for alvor giver din side flere besøgende og derved flere mulige konverteringer. Det bruger jeg andre værktøjer og taktikker til.

Herunder kan du se tre af de tricks, jeg normalt bruger, når jeg skal finde mine konkurrenters bedste keywords. Det første er det bedste, det andet virker for det meste og det tredje er mest for sjov og spas.

Jeg vil ikke skrive mere – lad os dykke lige ned i et rigtigt lækkert tool.

searchmetrics logo

SearchMetrics er et pebret værktøj, der i sine store versioner koster mange tusinde dollars om måneden. Det kan til gengæld også helt forfærdeligt mange ting.

SearchMetrics findes dog også i en gratis version med begrænsninger og i en mindre version til cirka 80 pund om måneden, som du kan komme meget langt med. Jeg har benyttet mig af gratis-versionen til nedenstående videoer og eksempler. Link til den gratis version

Når du er logget ind på SearchMetrics kan du indtaste dine konkurrenters URL og derefter få vist en grundig analyse af deres site. SM har voldsomt meget data at trække på – det er på en gang skræmmende og meget imponerende.

En meget vigtig kolonne viser dig deres bedste søgeord. Og her mener jeg deres MEST INDTJENENDE SØGEORD. Ikke de søgeord, der giver flest besøgende, men dem, som de tjener flest penge på. Så blev det lige pludseligt interessant!

Disse søgeord er fundet ved at sætte CPC-prisen op kontra antallet af søgninger og websitets placeringer. 100 søgninger, der hver er 10 kroner værd, at altså mere værdifuldt end 500 søgninger, du kun får 1 kroner for hver, såfremt man har samme ranking. På den her måde kan du lynhurtigt se, hvilke søgeord, du skal satse på (hvis du vil jorde din konkurrent).

Jeg vil helst vise hvad værktøjet kan med et konkret eksempel. Lad os sige, jeg skal ud at finde søgeord til JUF.dk, der beskæftiger sig med advokater og jura. Jeg har mange stærke konkurrenter. Prøv at se herunder, hvordan det foregår:

 

Jeg har endnu ikke opdaget begrænsninger i, hvor mange sites, jeg kan tjekke med den gratis version – blot hvor mange keywords, jeg kan få vist (10). Derfor er der intet, der forhindrer mig i at trawle samtlige advokatsites igennem og så bare snuppe alle deres bedste søgeord. Bortset fra, at jeg aldrig ville få til til at skrive de tekster, jeg ville se, der var behov for, naturligvis. 🙂

rankings og bedste keywords

Jeg plejer for en god ordens skyld lige at eftertjekke mine tal med Googles Keyword Tool. Indtil nu har der kun været pletskud fra SM’s side.

Du kan vælge enten at bruge den gratis version eller at købe Essentials-pakken i blot en måned og så ellers bare køre samtlige af dine konkurrenter igennem.

SearchMetrics er det mest troværdige tool jeg kender til at læse op på alle dine konkurrenters keyword. Jeg er meget for det. Skal du have ekspertråd i brug kan du tage fat i Patrick Rasmussen fra Coolstuff – han fik mine øjne op for værktøjet til Marketing Camp 2013.

Lad os gå videre til den næste mulighed.

Alexa

Kan du huske Alexa? 🙂

Det er et website, der ranker alle andre websites i forhold til hvor mange besøgende de har m.v. Det er ikke særligt brugbart eller troværdigt på engelsk, og det er endnu værre på dansk.

Men Alexa har dog én nyttig funktion. Og det er et lade sig snuppe dine konkurrenters mest interessante keywords.

Igen skal du indtaste URL’en for den side, du ønsker at se på. Herefter vil du få vist en analyse. Og denne analyse viser også de søgeord, siden får mest trafik på. Her er ikke taget hensyn til, hvor meget de tjener på søgeordet, og værktøjet er af den grund alene ikke lige så brugbart som SearchMetrics. Jeg oplever det også som generelt mindre troværdigt og med flere fejl på dansk.

Men når det er sagt har jeg på mange af mine sider fundet interessante keywords, jeg har optimeret imod og tjent penge på ved blot at indtaste URL’en i Alexa – min personlige erfaring er altså, at det virker.

Igen, lad mig vise dig, hvordan det fungerer herunder:

 

 

Åben statistik med Webalizer

Den her er ikke særligt brugbar, men den er meget sjov.

De websites, der bruger Webalizer som statistik, har ofte deres statistik liggende offentligt på deres website. Du kan finde den ved at lave følgende søgning:

”intitle:Usage Statistics for”:

google intitl statistics for

Hvis du så finder en interessant side kan du se deres keywords og anden statistik.

Ikke særligt brugbart – ingen seriøse sites har den fejl her. Men jeg synes, den var sjov nok til lige at inkludere i indlægget. Tippet så jeg først, da Lars Bachmann delte på Google Plus.

SEO på dine nye keywords

Nu har du fundet dine nye keywords. Så mangler du bare at lave SEO på dem.

Bare lige for en god ordens skyld, så du ved hvad der venter dig, kan jeg lige hurtigt opremse vejen til en topplacering på dit nye søgeord – bare lige i kort version:

1)     Skriv en lang tekst om emnet. Jeg anbefaler aldrig under 2.000 ord til svære keywords, du ønsker at gå op at ranke på. En lang og god tekst giver flere long tail søgninger, flere sociale delinger og derfor også bedre ranks. Lange tekster giver bedre rankings end korte. Størrelse betyder noget.

2)     Suppler gerne din tekst med gode billeder og YouTube-videoer – helst videoer, du selv har lavet lige netop til teksten. Husk at udfylde titel og alt-tekst til dine billeder og at linke fra din YouTube-video til kilden (din side). Links fra YouTube er no-follow, men jeg blandt de fleste andre tror på, at de giver værdi uanset. Og så holder de brugeren på din side hvilket er et godt tegn at sende til Google.

3)     Udfyld en passende titel og meta-description til din side. Søgeord skal indgå i titlen. Description skal blot få folk til at klikke på skidtet – den rankes der ikke efter.

4)     Byg links til din nye side. Det kan både være med traditionel linkbuilding, ved at delle din nye side på Google Plus, Twitter og Facebook og hvad du ellers kan finde på. Gør opmærksom på, at du har lavet et stykke skidegodt indhold.

5)     Giv det tid. Jeg regner med at skulle bruge mellem 3 og 6 måneder på at komme i top 3 på et keyword, der er stor konkurrence på, og som jeg har ingenting på lige nu. Rom blev ikke bygget på en dag, og det kan jeg love dig for, at dine rankings heller ikke bliver. 🙂

Det her indlæg handler om keyword research, så jeg vil undlade at gøre mere i dybden med selve det efterfølgende content- og SEO-arbejde. Her kan du læse Thomas’ bog, resten af indlæggene på denne blog og så videre.

Kender du andre måder at snipe konkurrenternes keywords på hører jeg gerne fra dig i kommentarerne herunder – hvis ikke vil jeg anbefale, at du laver en gratis profil på SearchMetrics og kaster din konkurrents URL ind såvel der som på Alexa.

Så er du allerede kommet meget langt – hvis du vel at mærke rykker på dine nye søgeord. Action beats in-action every single time.

Mit navn er Halfdan Timm. Jeg studerer jura på Aarhus Universitet og arbejder som stud.jur. på et advokatkontor, men bruger det meste af min tid på søgemaskineoptimering af egne såvel som andres websites. Jeg er desuden stifter af Affiliate DM og er altid klar på at se, hvem der kan lave flest links på 24 timer i Aarhus eller København. Det er min interesse inden for søgemaskineoptimering, der først bragte mig til Thomas’ blog for lidt over 2 år siden, og nu har jeg mulighed for at give noget igen.

Få et opkald fra Thomas Rosenstand - Så er du på vej til den ultimative SEO løsning!

17 kommentarer til “Konkurrenters keywords”

  1. Kim A. Langholz

    Super artikel! Vidste ikke at search metrics havde en gratis version, så den gav mig lige en masse nye ideer til artikler. Testede den på nogle af mine egne sider og den passer meget godt. Det gjorde Alexa dog ikke. Har helt ondt af mine konkurrenter, hvis de prøver at få besøgende på de ord som den foreslår 😀

  2. Super kombination af video og tekst, Halfdan. Det fungerer rigtig godt.

    Jeg bruger også selv den gratis version af SearchMetrics. Den er rigtig god i konkurrenceprægede markeder, men kommer du lidt ud i nogle special nicher synes jeg den af og til mangler data.

    Jeg vil gerne bidrage med et simpelt tip jeg selv bruger. Kig i konkurrentens meta-keywords. Os som beskæftiger os med SEO ved jo godt de ikke virker, men jeg oplever altså tit at folk udfylder dem alligevel. Her kan du altså finde de søgeord som konkurrenten har intentioner om at blive fundet på. Jeg kan se din konkurrent rent faktisk har været så venlig at udfylde deres keywords 🙂

  3. Vegar Lorentzen

    Kanskje ikke så hi-tech, men jeg pleier å benytte mye tid med å granske konkurrenter sine menyer for å finne deres kategorier og hvilke synonymer de benytter for å beskrive produktene i bransjen.

    Mange har også lenket de viktigste søkeordene deres i footermenyen i håp om å kunne rangere bedre.

    En annen god kilde her i Norge er Eniro sin GuleSider der bedriftene oppgir sine søkeord for å rangere der: http://www.gulesider.no/firma/r%C3%B8rkj%C3%B8p-as:p10002083525?search_word=r%C3%B8rlegger

    Disse blir så kjørt igjennom en brainstorming og videre gjennom Google suggest og google keyword tool.

  4. Casper Jensen

    Rigtig god artikel + gode videoer! Jeg vidste ikke at der fandtes sådan nogle tools.. Nu skal jeg i gang med at lave nogle +2k ords artikler, og overtage mine konkurrenters keywords! :-).

  5. Knuth Becker

    God kombi med screencast og tekst. Anede ikke at searchmetrics havde gratis adgang, for jeg synes ellers at deres priser er rimlig pebret 🙂

  6. Tak for tippet, skal ind og prøve SearchMetrics.

    Et andet godt Tool hvis man (gratis) vil mere i dybden er dette cognitiveseo.com, der får man 14 dage gratis og så er der ingen begrænsninger.

  7. Ulrich Bojko

    Supergod artikel. Jeg skal da helt klart ind og gøre brug af SearchMetrics. Tak for tippet.

  8. Hej

    Tak for guiden, og rigtig god læsning. Jeg er ny i Affiliate branchen, og har et spørgsmål.
    Jeg har lavet siden konsoltrends . dk men kan ikke finde den på searchmetics eller alexa?

  9. Rigtig fin artikel og SearchMetrics er også kanon til at give et hurtigt overblik over konkurrenters SEO og PPC indsats.

    I forhold til SEO på egene keywords, så oplever jeg især rigtig mange webshops som fejler på især punkt 1. ved at have utrolig korte tekster på deres kategori sider. Derudover oplever jeg at utrolig mange har svært ved punkt 5. altså at holde det hårde træk ud til at starte med.

    Alt i alt en super artikel.
    – Casper

  10. Kanon artikel igen igen, Halfdan.
    Det er super for os nye, at vi kan blive guidet på denne måde. Det må jeg straks udnytte mig af 🙂
    Tak!

  11. Theis Brouer

    Rigtig interessant tool. Det må jeg lige få kigget nærmere på når jeg har lidt bedre tid.

    De bedste hilsener
    Theis Brouer
    Indehaver
    Motil I/S

  12. Super brugbart indlæg som giver rigtig meget inspiration til min keyword analyser fremover. Searchmetrics ser godt nok spændende ud.

  13. Jesper Christensen

    Super artikel !
    Kan det passe at den funktion du omtaler på Alexa.com ikke længere er tilgængelig?
    Det nærmeste jeg kan komme det du beskriver er “Top Keywords from Search Engines”.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

36 98 71 40 (dansk takst)

Vi har åbent mandag til fredag fra 14:00 til 23:00 dansk tid på telefonen.

Du kan skrive en e-mail, når det passer dig - vi svarer lynhurtigt!

Overvej vores nyhedsbrev - vi sender SEO tips hver anden mandag!

SEO-LEX 24

Vil du lære SEO - så køb min bog, fyldt med alle mine erfaringer fra snart 25 år i branchen. Så god, at den aldrig har været gratis - og så god, at den stadig er den bedste efter hver årlig opdatering.

  • 521 sider SEO e-bog  – 120 minutters videoer
  • Kendt som "Biblen om SEO"
  • Nyeste udgave: 12. december 2023

Concept Interest er i dag en del af TCON Services, LLC med hjemsted i Florida, USA

Scroll to Top