Millionforretning takket være content marketing

Nok engang deler Morten Kristensen ud af sine guldkorn her på bloggen. Og guldkorn er det, for Morten lever ude i den barske virkelighed og ikke bag facaden i et bureau. Han skriver her om sine erfaringer med det nye sort: Content Marketing. Og han bruger det – og det virker. Uden yderligere omsvøb giver jeg ordet til Morten:

Fra 0 til million forretning med tekster og content marketing

Jeg indrømmer det gerne, det er dumt at dele ens gode fiduser, men jeg må også erkende, at flere konkurrenter efterhånden har luret denne fidus af, og så kan jeg ligeså godt score lidt gratis PR, før hele ideen bare bliver standard i branchen. Så det er med blandede følelser, at jeg skriver dette indlæg! Men hele Cosmos Co brandet er bygget op uden brug af ret mange penge på reklamer. Believe it or not!

Som du muligvis ved, så ejer og driver jeg blandt andet Cosmos-Co.eu som sælger naturlige plejeprodukter herunder Argan olie, Kaktus olie, Grønt ler, Nigella olie mm. Det er i disse produkter, at jeg vil tage udgangspunkt i dette indlæg, samt komme med eksempler og gode råd.

For hvad gør man, når man har brugt en helveds masse penge på at købe maskiner, varelager mm, og kassen pludselig er tæt på tom? Store og dyre reklamekampagner, adwords og lignende er måske ikke lige det, som står øverst på to do listen. For det kræver penge. Seo er ligeledes ikke noget, som her og nu løser problemet, da det er en langsigtet strategi, især når man er en bangebuks, som jeg er, og helst undgår alle former for risky linkbuilding, fiduser og tricks. Så tager SEO tid, men på den anden side, så er det også holdbart i meget længere tid efterfølgende, det er i hvert fald min erfaring!

I 2013 stod jeg med valget imellem at optage lån, eller gå en alternativ vej. Jeg havde den gang godt læst om content marketing, men i Europa var det ikke et begreb, som for alvor var slået igennem. I starten forstod jeg faktisk heller ikke content marketing, hvis jeg skal være ærlig, det er jo bare tekster…
Så uden at vide, at det faktisk var content marketing, begyndte jeg at skrive tekster med det formål, at de skulle løse et praktisk problem.

Strategien

Da jeg har shoppen Customfit.eu, så kendte jeg godt en masse til SEO, samt Googles måde at lave SERP på. Det var også med baggrund i den viden, at hele strategien blev lagt.

  1. Jeg ville lave guides til webshoppen, som var informative, af en god længe, og som var lette at forstå og gå til. Se eksempel her.
  2. Jeg ville lave unikke sider, som hver især havde en vinkel på produkterne, problemstillingerne mm. Eksempler følger længere nede
  3. Jeg ville forsøge at få artikler på relevante magasiners hjemmesider mm. Det lykkes til dels, men det er en meget speciel branche opdagede jeg efterfølgende

Den hurtige læser vil nok spørge, hvorfor jeg ikke bare oprettede en blog på selve shoppen ligesom alle andre? Et godt spørgsmål, hvis du spørger mig, men svaret er faktisk ret logisk. Med solbrille shoppen havde jeg observeret, at det var nærmest umuligt at få to placeringer på side 1 på Google, hvis der var tale om en søgning med bare lidt konkurrence. Tidligere var det muligt, men Google var mere og mere gået væk fra dette, fordi alle shops eller hjemmesider har en side, som er mest relevant for en bestemt søgning. Og den blev oftest vist.
Jeg havde dog opdaget, at samme firma let kunne have to separate domæner på side 1, også selvom der ikke blev kælet ligeså meget for det ene domæne, som der blev for det andet. Bare indholdet var godt, og platformen var okay.

Derfor oprettede jeg i starten 3 domæner, som alle omhandlede selve hovedproduktet den gang, nemlig arganolie. Navnene var nøje udvalgt, da hvert domæne skulle afspejle indholdet.

http://arganolie-faq.dk – En onepage FAQ side om arganolien inkl aflivning af myter

http://fakta-om-argan-olie.dk – En fakta side om arganolie med unikke og specifikke artikler

http://info-om-arganolie.dk – En info side om arganolie med unikke og specifikke artikler

Uden at skulle lyde som en pralerøv, så har Arganolie-faq.dk ligget nummer 1 på Google konstant fra 2 mdr efter oprettelsen og udarbejdelsen af siden. De 2 andre sider har hoppet op og ned på de forreste sider på Google, hvor de også ligger den dag i dag.

Hele ideen med de 3 sider var, at skrive gode og informative artikler, som forholder sig neutralt til arganolie og oliens egenskaber. Dog med tydelig anmærkning af, at siden ejes af Cosmos Co, og ligeledes med reklamer og links til Cosmos Co.
Ved at skrive artiklerne neutralt og objektivt, uden at nævne eget brand eller hvor fantastiske vi selv synes, at vi er, så opfatter læseren artiklerne meget mere seriøst! Hint hint 😉

Jeg fik hurtigt øjnene op for, at strategien med at have flere sider, som informerer, lærer og ”uddanner” potentielle kunder, var en mega god ide. For kunderne der kom fra disse tre sider, de var MEGET købelystne, og konverteringen var helt i top. Primært fordi kunderne havde tillid til det, som jeg havde skrevet, men også fordi siderne besvarede de spørgsmål, som potentielle kunder har. Konceptet er lidt det samme, som mange affiliate sider er bygget op omkring, dog ejer man her selv siderne, og man har mulighed for at dele ud af den viden, som man har om produkterne.

Derfor kom der hurtigt flere sider til, som også omhandlede de andre produkter, som vi laver. For når det kunne lade sig gøre ved argan olie, måtte det også kunne lade sig gøre ved de andre produkter, og her tog jeg ikke fejl!

Men i takt med at konkurrencen blev hårdere og hårdere, blev jeg mere og mere engageret i at skabe disse sider, da trafikken var unik. Det var potentielle kunder, som enten endte på siderne, eller nysgerrige personer, som blev inspireret så meget, at de efterfølgende måtte problem produkterne. Så jeg testede min strategi endnu mere af, ved at oprette domænet http://arganolie.guru, hvor jeg skrev noget unikt tekst, men samtidig lånte lidt fra shoppen og Arganolie-Faq.dk. For at se, om DC delen ville skade, eller om det ingen effekt havde. Og her blev jeg klogere på flere plan, når det gælder Google. For måske straffes man for DC, men der er også nogle fordele ved at låne tekst fra ”sig selv”, hvis det gøres på den rette måde. I hvert fald blev Guru domænet ikke straffet, som jeg havde forventet, det skabte blot endnu en superb trafik kilde!

2015-03-25_08-00-08

Strategien 2.0

Når man har 40-50 produkter, så bliver det hurtigt til mange sider med fokus på et produkt. En dag hvor jeg læste en engelsk skønhedsblog, yes det er part of the business at holde sig opdateret, og det gøres altså bedst på blogs og youtube, når det gælder skønhedsverdenen, fik jeg en god ide til, hvordan skriveriet kunne tages til det næste niveau.

Et lille sidespring. Jeg havde allerede startet produktionen af videoer, som havde kostet en formue. Men videoerne var alle lavet med den bagtanke, at de ikke var låst, forstået på den måde, at de skulle kunne bruges på flere sider. Derfor var de allerede embeddet/indlejret på siderne og webshoppen. For de spiller en væsentlig rolle i næste step!

I stedet for kun at fokusere på sider, som omhandler et produkt, ville jeg lave hjemmesider, som dækkede et bredere emne. Et emne som måske ikke direkte havde med forretningen at gøre, men i stedet var lidt ala en affiliate side. Det blev startskuddet på http://hjemmelavet-harkur.dk, som desværre stadigvæk ikke er blevet helt færdig.
Ideen var at samle alle de bedste opskrifter på en hjemmelavet hårkur og hårmaske på en side, og via udvalgte punkter på side, at skabe en evt trafik til webshoppen. Et projekt, som krævede sindssyg meget research, fordi flere af tingene var helt nye for mig, men også et projekt, hvor selve forfatningen af teksterne tog lang tid, da ikke alt information er let forståeligt.
Derfor blev det et sideprojekt, hvor håbet var, at der kunne skabes en alternativ trafikkilde på en niche, som for hovedparten af ingredienserne ikke har noget med min shop at gøre.
Overraskende nok, så er siden blevet et mega hit, og den ligger godt til i Google, især når man tager i betragtning, at jeg ikke har fået bearbejdet den i det omfang, som den var tiltænkt, og som den fortjener.

Men selvom hårkursiden ikke blev færdig, så fik jeg hurtigt øjnene op for, hvilke muligheder der var i informationssider, som havde en lille relation til de produkter, som blev solgt på shoppen. Jeg fik ligeledes øjnene op for, hvor let det var at konvertere kunder fra en sådan side, hvis indholdet var i orden. Det førte til, at flere sider blev lanceret, blandt andet http://fjern-fodvorter.dk, men også det kommende mega projekt http://olie-guiden.dk, hvor planen er at lave den mest informative guide på dansk. Pt er der skrevet over 80.000 ord til denne guide, som snart går online! Der er gået langt over 200 timer på denne side alene, fordi research arbejdet har været så omfattende! Men jeg håber da, at det bliver betalt hjem på sigt 🙂

Konklusion + 6 gode tips!

Efter jeg nu har arbejdet hårdt og effektivt med ”contect marketing” i 2 år, er min erfaring meget klar. Hvis du gør det korrekt, er der virkelig meget at hente. Men gør du det forkert, er det spild af tid og ressourcer!

Jeg kan se, at både min shop, men også alle vores forhandlere har nydt super godt af de mange timer, som jeg har brugt på research og forfatning af artikler, guides, produktion af video mm. Og det mest vigtige er måske, at det giver sindssyg loyale og tillidsfulde kunder. Jeg vil faktisk vove at påstå, at i dag kunne vi let bilde vores kunder et eller andet løgn ind, og de ville tro på det, fordi de har så meget tillid til det, som vi skriver. Men det giver ligeledes også nogle forpligtigelser om, at jeg/vi gør vores research grunddigt, inden at vi skriver eller fortæller noget, uanset om det er som svar på en mail, en ny side eller artikel eller noget andet.

Du sidder måske nu og tænker, hvad får man så ud af at ”spilde” en masse tid på at forfatte artikler. Tjaaa gør du det korrekt, så vil du faktisk opleve, at dine artikler bliver anvendt som kilder af større hjemmesider, f.eks har Q skrevet en artiklen, hvor de har benyttet en af mine sider som kilde, hvilket har givet et link http://www.q.dk/Skon-fra-top-til-ta/Snyd-dig-smuk/arganolie.aspx. Og dette er blot en af adskillige tilfælde, hvor større medier har benyttet siderne som kilde.

Kan det betale sig?

Kan content marketing så betale sig vs traditionelle reklamekanaler? Tjaaa det spørgsmål er næppe muligt at stille op sort-hvidt. Der er nemlig mange faktorer og parametre, som spiller ind. F.eks ved affiliate marketing betaler du kun pr salg, dvs tidsforbruget er minimalt, men du overlader dermed også hele forfatningen til en anden person/firma, som måske ikke har samme viden og engagement, som du selv har. Dermed er der risiko for, at du ikke får det fulde potentiale ud af siden.

SEO er ligesom content marketing en langsigtigt strategi, hvis du altså spiller safe. Men SEO og content marketing kan med fordel kombineres, fordi de to former, kan flettes sammen og gavne hinanden.

Men vil du seriøst i gang, så skal du ikke forvente, at min strategi er lønsom det første ½-1½ år. Du skal nemlig bruge mange timer, og de har også en eller anden værdi. Men på den lange bane er jeg sikker på, at det er en lønsom og god strategi. Men igen kommer det nok også an på branche!

Tager jeg udgangspunkt i mit firma, så sidder jeg + mine forhandlere på ca 50% af de første 50 placeringer i SERP på f.eks søgningen arganolie eller argan olie. Det har en eller anden værdi, det er der ingen tvivl om.
Der er flere gode søgninger, hvor jeg har 5-10 placeringer på side 1 i dag, så jeg klager ikke. Min tid har tjent sig selv ind mange gange, og det vil den også gøre fremover, for nu er siderne lavet, og de skal blot updateres og justeres løbende.

Gode råd til Content Marketing

6 gode tips til Content Marketing

Her får du mine 6 bedste tip til, hvad du skal gøre, hvis du vil i gang med at skrive artikler og tekster!

  1. KEND DINE KUNDER! Hvis du ikke kender dine kunder, deres behov, deres spørgsmål og hvad de søger, så er du virkelig lost! Jeg vil faktisk gå så langt og sige, at hvis du ikke kender dine kunder, så bør du ikke spilde tiden på at skrive mange artikler. Det får du intet godt ud af!
  2. SKRIV ARTIKLERNE SELV! Jeg kan ikke sige dette tydeligt nok. Du er og bliver eksperten, og derfor bør du også selv skrive dem. Enten lave en skitse til, hvordan teksten skal opbygges, hvad den skal indeholde og hvordan og hvorledes problemstillingen skal løses. Om du så selv skriver den endelige artikel, det er op til dig selv, du bør dog sætte dit præg.
  3. INGEN REKLAME ELLER ROS AF DIG SELV! Hvis en potentiel kunde sidder med et spørgsmål eller er nysgerrig, så gider de altså ikke læse, at du er en fandens verdensmand, som kan dit og dat. Nej de vil have kolde facts, gode guides samt forslag til, hvordan og hvorledes de kommer videre. Derfor bør du droppe alt selvpromovering i dine artikler, det skræmmer bare læseren væk! Vær objektiv og ærlig, også når det gælder dine konkurrenter! Og undgå at lave sammenligninger, det er du slet ikke objektiv nok til! Det kan ende med at gå helt galt, jeg har set flere eksempler på dette!
  4. GIV LÆSEREN VÆRDI! Hvis læseren ikke får værdi, så smutter de altså. Derfor skal dine artikler være informative, præcise, let forståelige og lige til. Drop alt med fyld ord, fyld tekst, smarte bemærkninger og vendinger mm. Det får du intet ud af.
    Giv derimod læseren det, som vedkommende mangler og søger, så har du måske en potentiel kunde, som snart lægger en ordre hos dig!
  5. DROP BRANCHE VENDINGER OG ORD! Du har lavet et mesterstykke, hvis alle kan forstå din artikel, uanset om den er om køkkenhaver, motoren i en rumraket eller hvordan en hjemmelavet hårmaske virker. Folk bliver desværre dårligere og dårligere til at læse, og derfor bør du undgå svære ord. Jo færre svære ord, des større chance er der for succes og konverteringer.
    Derfor må du ikke se dine artikler, som den afsluttende opgave på et universitetsstudie, nej 9. klasses folkeskole eksamen er faktisk et bedre udgangspunkt. For så er der nemlig stor sandsynlighed for, at de fleste vil forstå artiklen.
  6. BRUG VIDEO! Hvis du vil spicy din side eller artikel op, kan du med fordel kombinere dem med en video. Folk foretrækker at se videoer, fordi det ikke kræver ret meget af dem, og video konverterer bedre og bedre. Du vil opleve, at du får langt flere potentielle kunder, hvis du både har tekst til de nørdede kunder, men også har en kort og præcis video til de lidt dovne kunder, som der vist er flest af.

Der er rigtig mange måder, hvorpå du kan benytte tekster og content marketing i din forretning. Men du skal være forberedt på, at hvis det er noget, som du gerne vil, så er 200-500 timer altså peanuts. Men det er også et område, hvor du med den rette tilgang får den investerede tid mange gange igen på sigt.

Rom blev ikke bygget på en dag, og god content marketing er fuldtidsbeskæftigelse, men det giver kunder! Det er fakta og bevist mange gange!

Artiklen er skrevet af Morten Kristensen, som blandt andet driver Cosmos Co, Customfit.eu og Not Allowed. Artiklen tager udgangspunkt i egne erfaringer med videoer i forbindelse med plejeprodukterne fra Cosmos Co

Få et opkald fra Thomas Rosenstand - Så er du på vej til den ultimative SEO løsning!

27 kommentarer til “Millionforretning takket være content marketing”

  1. Søren Hansen

    Jeg vil starte med at sige tak for en god og informativ artikel. Jeg er blevet inspireret og artiklen har givet mig gode ideer til mit arbejde fremover.
    Men er vi ikke tilbage ved metoder, der har været anvendt før? For mere end 5 år siden? Jeg blev for over 6 år siden præcenteret for nogle sider af Rune Hansen, indehaver af onlinepartners..dk, hvor han havde lavet sider for en større virksomhed. Det jeg vil sige er at de sider jeg så den gang minder om det du her i artiklen er inde på.
    Så spørgsmålet er, er SEO tilbage hvor det var for år tilbage, ikke at jeg syntes at det er noget skidt, mere som noget positivt.

  2. @Søren Hansen
    Du har ret i, at der intet nyt er i det, det har virket altid. Det er også årsagen til, at jeg lidt hader ordet content marketing, for det lyder som noget nyt og smart, men strategien har nu virket siden jeg startede Customfit.eu i 2007-2008, og det virker stadig.
    Pointen med indlægget er ikke, at fortælle om content marketing, men give folk inspiration til, hvordan de kan skaffe masser af god og relevant trafik niche sider 🙂

  3. Spændende artikel, især set i lyset af at jeg netop er gået i gang med infosider.
    Den eneste hage ved det er at det er endnu et projekt til samlingen af spændende opgaver som jeg så gerne vil i gang med 🙂

    Da seo er min nye kærlighed har det pt. første prioritet, men jeg ser content marketing som en forlængelse af mit seo-arbejde, og ser det som et naturligt samspil.
    Det kan vel også kombineres med Adwords (pga. den højere konvertering), hvis man bruger long tail, og dermed får lavere klikpriser. Eller er det helt sort?

  4. Super godt indlæg Morten og noget jeg i lang tid gerne ville i gang med.

    Men efter Googled udmelding om Doorway pages et jeg ikke kun bekymret for den tid jeg lægge i projektet.

    Har du overvejet om siderne det udelukkende linker til din egen shop vil blive set som en doorway page ?

    Hvis de holder et jeg sikker på at det giver rigtig godt at skabe den slags content 🙂

  5. @Bent Andersen
    Jeg skal ikke kunne sige, om man kan kombinere det med adwords, da jeg ik har testet dette. Men som samspil med ekstern seo virker det godt.

    @Lennart Øster
    Mange tak, og jeg kan kun anbefale, at du kommer igang!
    Google har det med at skræmme folk, og jeg er sikker på, at Thomas også kan fortælle mange historier om forbedringer, som aldrig har påvirket relevante sider. For Google har det med at tage alle sider under en betegnelse. Men jeg har aldrig hørt om, at Google vil straffe godt indhold og informative sider. Og da mine sider går under den betegnelse, hvis du spørger mig, så vil de næppe blive ramt. For så serverer Google pludselig ikke det bedste søgeresultat for brugeren, og det er imod Googles egne intentioner.
    Og skulle de blive ramt, så må jeg tage den derfra. Længere er den ikke. Men indtil da, gider jeg ikke lægge søvnløs, så knokler jeg bare løs 😀

  6. Tak for et virkelig inspirerende indlæg! 🙂

    Har lig et enkelt spørgsmål:
    Hvad var tankerne bag at opstarte tre sites kontra et, hvor det hele var samlet. Er der overlap af hvilke keywords der optimeres mod, så de kan tage flere placeringer i samme søgninger eller er der noget andet der ligger til grund?

  7. Thomas: Et forsigtigt bud er, at Morten har haft langsigtet SEO-succes på trods af – og ikke på grund af – beslutningen om at vælge mere end ét domæne.

    Det er isoleret set ikke anbefalelsesværdigt at benytte to eller flere domæner.

  8. @Thomas
    Der er flere. Folk har mere tillid til et “neutralt” site, fremfor tekst på f.eks en webshop, fordi de ved, at den er sælgende.
    Dernæst giver tre domæner mulighed for, at du får tre side 1 placeringer på Google, hvorimod et domæne oftest kun vil give en placering.

    @Jakob Bank
    Hvorfor er det isoleret set ikke smart at benytte flere? Jeg har endnu ik kunne finde nogen, som kunne give en valid grund ud over, at noget trafik ikke overføres til f.eks shoppen eller hoveddomænet.

  9. Hej Morten

    Tak fordi du deler.

    Rosenstand har her ret i at Content Marketing er gammel vin på nye flasker. Og det er skønt at se old school SEO stadig virker for dig 🙂

    Jeg kan se på linkprofilen, at du selv arbejder for at skabe autoritet (og at der faktisk kun er få naturlige links). Det viser igen hvor vigtigt det er, ikke blot at tro på at links kommer af sig selv – der skal arbejdes for at få dem!

    Jeg tror dog jeg ville arbejde en anelse hårdere på at bygge indhold og autoritet på mit hoveddomæne frem for doorway siderne, hvis det var min shop. Men det er super effektive at have for dig. Husk at tage backup af indholdet, så du altid kan smide det ind på hoveddomænet.

    Alt godt, Nikolaj

  10. @Nikolaj
    Det virker vist ikke kun for mig, det virker for alle, som tager det seriøst 🙂

    Naturlige links findes stort set ikke. Det ved vi vist alle godt efterhånden. Man kan så diskuterer, om hvilke links der er bedst, og ja splogs mm virker sikkert mere effektivt, en det jeg laver, men nu arbejder jeg aldrig kortsigtigt…

    Nu har jeg guides og tekst på over 150.000 ord online eller på vej online på shoppen, så det altså der fokus er. Problemet er bare, at jeg er i en branche, hvor ingen linker til webshops, hvis de skal finde en kilde, de linker til Wikipedia, info sider eller blogs. Desuden er der grænser for, hvor meget tekst der kan være på en shop. Det er ikke alle kunder, som gider læse nørdede tekster, og derfor gælder det om at finde grænsen mellem informativ og nørdet. Og her er seperate sider faktisk praktiske, da de passer til de kunder, som vil gå endnu mere i dybden end den normale kunde 🙂

    Jeg har 3 eksterne backups af alt tekst, billed og video jeg laver 🙂 Jeg har jo været udsat for meget kopiering, så af skade bliver man meget klog 😉

  11. Morten: Så får du to rigtige gode grunde her.

    Du står i den usædvanlige situation, at du dominerer alle dine vigtige SERPs totalt.

    I den situation opnår du ganske rigtigt de fordele, du selv skitserer.

    Det skal dog holdes op mod to primære problemer:

    1) Lavere top-placeringer
    2) Øget risiko for straf

    Ad 1)

    Når du deler dit indhold ud på flere domæner, udvander du automatisk værdien.

    De indgående links går ligeledes til flere forskellige domæner og undersider.

    Det medfører som udgangspunkt, at din højeste placering på hvert enkelt søgeord – den vigtigste metric – bliver lavere.

    I dit tilfælde dominerer du dog så hårdt, at du tit – på trods af at have delt indholdet ud på 3 sites – stadig ligger nr. 1.

    Ad 2)

    Din risiko for automatisk eller manuel straf er markant højere med 3 domæner – ikke mindst når domænenavnene ser så spammy ud, dine sider er ekstremt teskttunge, og dine linkprofiler er tvivlsomme.

    Du har opnået afsindigt gode resultater med SEO.

    Det betyder ikke, at du har gjort alt rigtigt.

    Dine udtalelser om SEO bygger i meget høj grad på, hvad der virkede eller ikke virkede for dig, men dine resultater er på ingen måde repræsentative – blot en enkelt observation (der i dén grad er en outlier).

    Jeg tør godt sige, at hvis der var startet 99 webshops samtidig som dig med den samme SEO-strategi, så var mindst 90 af dem blevet straffet for længst.

    En stor del af grunden til din succes er formentlig (uden at have researchet), at dine konkurrenter arbejder med endnu højere risikoprofil end dig.

  12. @Jakob Bank
    Inden jeg går i dybden med dit svar, så skal jeg forstå det således, at Google skulle straffe nogle sider, hvor de besøgende i gennemsnit er fra 5-14 minutter? Ærligt så tror jeg ikke på den påstand, det vil være direkte imod Googles egen ideologi!

    Ad 1)
    “Når du deler dit indhold ud på flere domæner, udvander du automatisk værdien.”

    Sorry men det der giver ingen mening. For det første er indholdet ikke delt ud på flere domæner. Der er skrevet unikke og brugbare artikler til hver domæne, og ja det omhandler samme emne, men så stopper lighederne også.
    Tjek lige hvor mange prisssammenligningssider der er for mobil telefoner. Fordi der er mange, så bliver de da heller ikke straffet, hvis indholdet er godt?

    Så jeg kan ærligt ikke se risikoen her, så længe indholdet er brugbart for den besøgende…

    Ad 2)
    Igen skulle Google gå ind og straffe de mest informative sider om et emne, blot fordi de ejes af samme ejer? Jeg tvivler stærkt på det, det vil igen være stik imod Googles ideologi, fordi så får den besøgende ikke længere det bedste indhold.

    “Du har opnået afsindigt gode resultater med SEO.”

    Læser vi samme indlæg? Fokus på det her er ikke SEO, men content marketing, som dog også er en form for SEO. Men SEO er et biting ved alt dette…

    “Jeg tør godt sige, at hvis der var startet 99 webshops samtidig som dig med den samme SEO-strategi, så var mindst 90 af dem blevet straffet for længst.”

    Har du tjekket f.eks søgningen på iPhones eller mobiltelefoner generelt? Bliver siderne der straffet? Ikke hvad jeg kan se eller ved, og der har du endnu flere eksempler på præcis samme strategi, som jeg har benyttet, som ligeledes virker, fordi indholdet er godt og brugbart…

    “En stor del af grunden til din succes er formentlig (uden at have researchet), at dine konkurrenter arbejder med endnu højere risikoprofil end dig.”

    Dem der ligger nummer 2 på Google, de har 2-3 indgående links, men har en placering som nummer 2, fordi de formår at holde de besøgende på deres side.
    Nummer 3 ejes af en SEO mand.
    Så nej jeg vil ikke sige, at det skyldes, at de andre har spammy linkprofiler eller andet, årsagen til at det virker er, at de besøgende bliver hængende længe, og de besøgende får det svar, som de har brug for. Omend mange af siderne er teksttunge, men nu er emnerne også relativt teksttunge, så det er svært at lave et godt og brugbart svar på 200 ord.

    Men du siger det samme, som alle andre jeg har snakket med, men jeg tvivler altså stadigvæk på det, fordi det findes i stor stil i mange andre brancher, og jeg har stadigvæk ikke set, at Google straffer gode og brugbare sider, hvor de besøgende opholder sig meget længe…

  13. @Jakob Bank
    Det synes jeg så ikke, at jeg har fået.
    Det har taget mig 5 minutter og finde 20 andre brancher, hvor selv samme princip foregår, dog med større konkurrence.
    Ud fra dine argumenter, så ville affiliate sites ikke have noget chance. Og det mener jeg også er forkert, for de har en god chance.
    Jeg er godt klar over, at jeg er totalt overlegen, når det gælder f.eks arganolie, men det skyldes flere ting. Blandt andet at mine sider er de bedste i kongeriget DK, og at mine konkurrenter ikke gør det store i tekster. Dermed bliver dominansen ekstra stor.
    Men jeg mangler stadig at se en begrundelse, som ikke udhuler andre siders grundlag, og det har jeg endnu ikke set…

  14. Så fortsætter du da bare som hidtil.

    Du må dog være forberedt på at få en del kritik, når du anbefaler andre at følge samme strategi som dig.

  15. @Jakob Bank
    Kan du ikke selv se, at dine udtalelser underminere hele grundlagt for f.eks affiliatesites?

    Jeg anbefaler ikke, at folk skal gøre det samme som mig, det må være et valg, som folk selv gør. Ligesom det er et valg, hvis man anvender splogs eller andre strategier i linkbuildingen.
    Jeg har bare beskrevet, hvordan og hvorledes jeg har gjort, og er der nogen, som finder inspiration i dette, så er det kun godt.
    At vi så ikke er enige om, hvordan og hvorledes man bør gøre, det er en helt anden snak, men jeg mangler bare stadigvæk en forklaring/bevis på, at det jeg gør er dumt. Ud over den med, at det kan være svært at skaffe links til mange sider, hvilket jeg er helt enig i, men nu er links også kun en del af strategien…

  16. Du beder om beviser – de findes ikke.

    SEO bygger i høj grad på empiri: hvad virker egentlig i praksis, overordnet set?

    Du har fået et hav af input fra dygtige SEO-folk, der fortæller dig, at din strategi ikke er vejen frem. Du vælger bare at forkaste dem alle på mere eller mindre mangelfulde grundlag.

    Jeg forstår ikke, hvad du vil opnå – andet end at vinde diskussionen.

  17. Jeg tror, vi skal slå fast, at virkeligheden er, at Morten har forretningsmæssigt gode resultater med sin strategi – og at penge i kassen til enhver tid slår teori.

    Når det er sagt: Det er altid en god ide at have en Plan B parat, hvis dette skulle glippe. Som Nikolaj er inde på: Hav teksterne parate til publicering på hovedsitet, hvis der en dag skulle falde brænde ned.

    Jeg kender til et hav af eksempler, hvor strategier som denne giver masser af placeringer og indtægtsskabende trafik. Nogle af dem har kørt i årevis. Empiri siger altså, at det kan gøres. At der er en potentiel risiko, er der ingen tvivl om, men der er heller ingen tvivl om, at for eksempel Morten skovler penge ind på at levere præcist det, de søgende efterspørger – og sidstnævnte kan Google jo godt lide.

    Virkeligheden er klog – og den er jo, at det virker nu. Det er ingen garanti for, det virker om 6 måneder, 12 måneder eller om to år. Hvis det ikke gør, har Morten sikkert økonomisk sikret sig alternativer.

  18. @Jakob Bank
    Sorry for det sene svar, men jeg har først fået en mail idag, om at der var nye indlæg.
    Generelt tror jeg, at du har misforstået hele essensen af mit indlæg. Det er ikke et forslag til en SEO strategi, men en måde hvorpå content marketing kan konvertere kunder. At content marketing og SEO så ofte følges ad og supplere hinanden, det er så en anden ting. Der er f.eks ik anvendt et eneste SEO cowboy trick, som f.eks andre ejere af domænerne osv.

    Jeg vil ik vinde den her diskussion mere, end du vil, men når du intet kan komme med, mens jeg sagtens kunne finde mange andre danske og udenlandske eksempler, så har jeg bare svært ved at se, hvorfor Google skulle straffe det bedste indhold om et givent emne. Ihvertfald hvis straffen ene og alene er baseret på udgiveren, for det giver jo slet ikke mening. Men vi er ikke enige, og det behøver vi ikke være, jeg forstår bare ikke, hvorfor du mener at det her er dårligere end f.eks affiliate sider, men fred være med det 🙂

  19. @Thomas
    Jeg er enig! Ingen kan forudsige fremtiden, og hvis vi alle bare kigger 2-3-4-5-6 år tilbage, så var SEO taktikkerne den gang ofte det rene selvmord, hvis de blev udført idag. Og om 2 år kan det hele have ændret sig så meget, at intet af det vi kender til idag, er relevant.
    Derfor er min tilgang også, at man må tage mulighederne, når de byder sig 🙂

  20. Super godt indlæg, der bestemt har givet mig mod på at komme i gang med forskellige gudes.

    Hvis nu man vil gå med livrem og seler, vil det så være bedst at oprette bloggen på sin hovedside, for at være sikker på at undgå en evt. straf frem over?

  21. @Allan
    Dejligt at andre kan få noget ud af de artikler, som jeg bruger til på at skrive 🙂

    Der er fordele og ulemper ved begge dele, men du kunne lave en både og. Dvs skrive korte og præcise guides til din side, og lave en seperat blog med mere nørdede indlæg. Det vigtigste er dog indholdet. Det skal være godt. Så fokuser rigtig meget på det, og så slipper du for straffe og lignende, hvis du undgår de farlige seo metoder…

  22. Hey, jeg syntes det er super inspirerende læsning og tænker da at jeg får lyst til at sælge andet end mine personlige ydelser på min hjemmeside.
    Jeg bruger mange produkter selv i mit arbejde, eksempelvis kokosolie til madlavningen osv. og jeg hjælper kunder med kostomlægning med fokus som regel på vægttab og personlig træning så for mig ville det være super med varesalg af produkter jeg selv bruger og kan stå inde for. og her tænker jeg at jeg kan gøre brug af at oprette domæner med mad navn og firmanavn, f.eks. kokosolie/vanekompasset.dk eller massagerullen/vanekompasset.dk men ved ikke om det ville være klogt og og det kan lade sig gøre, jeg er ikke ligefrem en ekspert inden for alt om reklame på nettet og søgemaskiner osv., men jeg føler mig inspireret og har lyst til nye tiltag så her spørger jeg så måske meget dumt er det en god ide eller hvad tænker du?
    Sportslige hilsner Jacqueline

  23. Anders Jensen

    Tusind tak for endnu et velinformerende og velskrevet indlæg.
    Jeg kan se der allerede nu er punkter jeg kan forbedre og bruge i min hverdag når jeg arbejder med content marketing.

    Håber i har plads til lign indlæg i fremtiden.

  24. @Jacqueline
    Dejligt at høre, at du kan bruge indlægget 🙂
    Umildbart vil jeg foreslå, at du laver en seperat side til de produkter, som du vil skrive om, så du adskiller ydelser og produkter. Det vil også umildbart virke mest logisk for den besøgende, hvis det er adskilt.
    Hvis du vil skrive om vægttab, er det en fordel at ligge dette på et separat domæne, da det vil være lettest at brande.
    Jo færre emner der er på en side, jo lettere er det typisk for den besøgende at overskue og gennemskue, hvad siden handler om. Det er ligeledes lettere at målrette mod målgruppen.
    Men igen, der er ingen regler uden undtagelser 🙂

    @Anders Jensen
    Fedt at du kan bruge indlægget, så har jeg da ikke skrevet det forgæves 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

36 98 71 40 (dansk takst)

Vi har åbent mandag til fredag fra 14:00 til 23:00 dansk tid på telefonen.

Du kan skrive en e-mail, når det passer dig - vi svarer lynhurtigt!

Overvej vores nyhedsbrev - vi sender SEO tips hver anden mandag!

SEO-LEX 24

Vil du lære SEO - så køb min bog, fyldt med alle mine erfaringer fra snart 25 år i branchen. Så god, at den aldrig har været gratis - og så god, at den stadig er den bedste efter hver årlig opdatering.

  • 521 sider SEO e-bog  – 120 minutters videoer
  • Kendt som "Biblen om SEO"
  • Nyeste udgave: 12. december 2023

Concept Interest er i dag en del af TCON Services, LLC med hjemsted i Florida, USA

Scroll to Top