Hvad koster SEO i 2024?

Billigt og effektivt her - og tilbud er gratis!

Hvad koster SEO optimering i Danmark
Indholdsfortegnelse

    Priser på SEO i Danmark?

    Et meget hyppigt spørgsmål til os er:

    "Hvad koster det at få lavet SEO?".

    Svaret er: Fra få tusinde til flere tusinde kroner. Uden at have gennemgået hjemmesiden, markedet m.m., er det umuligt at svare bedre.

    Derfor starter alting med en gratis samtale, og den bestiller du lige her:

    Hvordan udregnes SEO priser?

    Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor er det helt uden mening at have faste såkaldte "SEO pakker". Den der "one size fits all" holder ikke i SEO. Eksempler på SEO priser:

    Linkbuilding
    Fra 2.892 kr. alt inkl. pr. måned
    SEO analyse & rapport
    Fra 6.000 kr. alt inkl.

    Det er vigtigt at understrege, at da vi altid udfærdiger individuelle tilbud, der er baserede på det absolutte behov og situationen, er der kun tale om indikationer.

    For overskuelighedens skyld har vi her listet nogle få reelle kunders budgetter hos os:

    Kunde Årligt budget Beskrivelse
    Kunde A
    DKK
    60.000 kr.
    Kører løbende linkbuilding for optimal synlighed og vækst.
    Kunde B
    DKK
    19.000 kr.
    Vælger fleksibilitet med rådgivning og smårettelser via klippekort, nu gennem 5 år.
    Kunde C
    DKK
    59.000 kr.
    Startede med en omfattende rapport og fortsætter med on/off linkbuilding for vedvarende succes.
    Kunde D ??? Det kunne være dig! Skal vi tage en snak og finde ud af, hvor du passer ind?

    ℹ️ Vores definition af SEO pakker

    Som nævnt er det meningsløst at presse dig ind i en forud defineret pakke, da du med sikkerhed ikke er som alle andre (det er ingen af os jo).

    Derfor laver vi en helt unik SEO pakke til dig, som er 100% målrettet din situation og den behov, den skaber. En SEO pakke kan indeholde alt fra blot linkbuilding til en vifte af ting fra teknisk optimering over tekstforfatning til søgeordsanalyse og meget mere.

    Du har vores ord på, at din "pakke" er det, du har brug for. Ikke mere og ikke mindre.

    Nogle af de faktorer, der kan påvirke prisen på SEO-arbejde, inkluderer:

    1. Omfanget af arbejdet: Jo mere omfattende og komplekst SEO-arbejdet er, desto højere vil prisen være. Dette kan omfatte alt fra søgeordsforskning og optimering af indhold til teknisk optimering af hjemmesiden og linkbuilding.
    2. Konkurrence: Hvis din virksomhed opererer i en konkurrencepræget branche, hvor mange andre virksomheder også forsøger at rangere højt på Google, kan det være nødvendigt at investere mere i SEO for at opnå gode resultater.
    3. Dit engagement: Hvor lidt eller meget du selv kan og vil involvere dig i alt fra fejlretning til tekstforfatning. Nogle ønsker at være meget med, mens andre ønsker at overlade alt til os.

    Når du vurderer et tilbud på SEO, og du i øvrigt har tillid til, at arbejdet giver effekt, er det væsentligt at huske på:

    1. Investeringen i SEO har altid og uden undtagelse afledte positive effekter, da din hjemmeside vil få mere trafik og dermed flere potentielle kunder.
    2. Uanset at du arbejder med visse søgninger i form af søgeord og søgesætninger, vil hele din hjemmesides indhold få positiv effekt af SEO-arbejdet.
    3. Langtidseffekten er markant, da et optimeret site og en god linkprofil reelt har årelang holdbarhed, hvis det vedligeholdes.

    De såkaldte cookie-cutter løsninger, hvor din unikke situation forsøges hjulpet med en standard pakke er ikke, hvad du kan få hos os. Simpelthen fordi de ikke virker!

    Det gør os ikke dyrere - faktisk tværtimod! Billig SEO er jo nu engang den SEO, der giver dig mest valuta for pengene, og det er det, vi lever af at levere dig.

    Concept Interest har arbejdet med SEO i 25 år og vi har forædlet vores metoder og priser, så du som kunde får mest muligt for pengene.

    • Investeringen i SEO: Afhænger af mange faktorer, lige fra geografisk område over konkurrencesituationen til egen tekniske og sproglige indsats.
    • Unikke tilbud: Ethvert professionelt SEO bureau udfærdiger konkrete og unikke tilbud, da der ikke er 2 ens opgaver.
    • Pakkeløsninger: Pakkeløsninger til en fast pris er sjældent anbefalelsesværdige.
    • Langtidseffekten: Et optimeret site og en god linkprofil har årelang holdbarhed, hvis det vedligeholdes.
    • Ingen pakkepriser: Kun helt nye i branchen tilbyder pakkepriser på søgemaskineoptimering - ingen erfaren og professionel SEO-mand ville nogensinde være bekendt at have pakkepriser.

    Til dig med humor

    Således beregnes prisen på en SEO-opgave:

    Hvad koster SEO?

    Hvilket erfaringsniveau med SEO får du for pengene hos Concept Interest?

    Erfaringsniveau Tilgængelig ekspertise
    2-5 års erfaring Har vi ikke
    6-15 års erfaring Har vi ikke
    25+ års erfaring Det har vi!

    Løbende betaling eller én gang?

    I vores tilbud vil du finde begge dele i de fleste tilfælde. Nogle gange er det dog en specifik opgave, du har behov for og ikke andet. I så fald er der tale om en engangsbetaling.

    Meget ofte er der behov for en indledende analyse og rapport af din hjemmeside og måske en søgeordsanalyse. Det er typisk starten på en opgave.

    Derefter kan der være tale om linkbuilding, som vi altid og uden undtagelse tilbyder på månedsbasis - og helt uden bindinger. I dit tilbud vil du altså kunne se vores anbefaling til det minimum antal måneder, du bør køre linkbuilding samt prisen pr. måned.

    Nogle har behov for løbende arbejde på hjemmesiden udført af os. Det kan spænde lige fra tekstforfatning eller hjælp hertil over løbende kontrol af teknik og meget mere.

    Også dette er minutiøst beskrevet og prissat i vores tilbud til dig.

    No Cure No Pay SEO?

    Det er ikke noget, vi arbejder med som udgangspunkt. I stedet for at forklare dig årsagerne og de mange faldgruber, der er for dig i sådan løsning her, henviser vi til en artikel, vi skrev om emnet tilbage i 2010 - og det holder stadig i 2024: No Cure No Pay

    Det individuelle tilbud på SEO

    Det er vigtigt at få et individuelt tilbud på SEO, der er 100% målrettet den pågældende hjemmesides behov, markedet og konkurrencen, fordi det sikrer, at dine SEO-indsatser er effektive og giver de bedst mulige resultater.

    Når det kommer til SEO, er der ikke en one-size-fits-all tilgang, der virker for alle virksomheder. Hver hjemmeside er unik med forskellige mål, målgrupper og konkurrenceforhold. Derfor bør din SEO-strategi også være unik og tilpasset til netop din virksomhed.

    Ved at få et individuelt tilbud, der er skræddersyet til din hjemmeside, markedet og konkurrencen, kan du få en grundig analyse af din nuværende position og en effektiv plan for at forbedre din placering på Google.Når du derefter vælger at arbejde med os, får du effektiv og professionel hjælp til at dominere i Google.

    ℹ️ Hvordan er forløbet i et tilbud på SEO?

    Kontakten

    Du kontakter os - enten via telefon 36 98 71 40 eller via vores kontaktformular, så vi kan ringe til dig.

    Samtalen

    Vi taler om din hjemmeside (eller shop), om dine udfordringer og hvad der ellers er vigtigt at få talt om. Thomas (som du taler med) får dermed dannet et overblik over din virksomheds behov.

    Du venter - men ikke længe

    Vi har en gylden regel om, at der som udgangspunkt ikke må gå mere end 48 timer fra vores samtale, til du har et tilbud. Weekender kan komme i vejen for den regel selvfølgelig. Men som grundregel: 48 timer!

    Vi crawler og snuser rundt

    Med vores software gennemtrævler vi din hjemmeside, så vi får alt med, som Google ser det. Sideløbende med det ser vi på din linkprofil og dine konkurrenter. Vi måler også hastigheden på din hjemmeside med mere.

    Tilbud udfærdiges

    Thomas analyserer de data, han henter fra det såkaldte crawl og fra de andre værktøjer, vi benytter. Baseret på den analyse og hans efterhånden 24 års erfaring sætter han en plan op for dig. Og dermed også et tilbud. Det får du tilsendt på den aftale e-mailadresse.

    Du kigger på tilbud

    Ja, det giver lidt sig selv. Måske får du også tilbud fra andre i branchen. Når du er klar til en snak med de spørgsmål, du måtte have til tilbuddet, ringer du. Eller sender en e-mail til Thomas. Så får vi afklaret, hvad der skal afklares.

    Hvis du accepterer tilbuddet

    Så siger vi først og fremmest tak for den ære, du viser os. Derefter får du e-mail fra det adminstrative lag her i butikken med alt det praktiske med betaling og igangsættelsestidspunkt. Og så er vi i gang - og du kan snart derefter begynde at høste af resultaterne.

    Hvis du siger nej tak

    Siger du nej tak, er vi lige gode venner! Du skylder os ikke noget for det arbejde, vi har haft med at lave et unikt tilbud til dig. Et godt råd skal du have med på vejen, hvis du siger nej: Gem vores tilbud! De fleste vender alligevel tilbage senere for at få SEO, der virker.

    Solidt SEO håndværk

    Jeg ELSKER at få skældud af Thomas... Thomas har hjulpet os med SEO-optimering igennem en del år, og det har vi aldrig fortrudt. Selvom det altid indebære en del skældud at modtage en mail fra Thomas. Fordi han altid lige er faldet over et eller andet, hvor vi ikke helt har gjort, hvad han siger. Og så får man den jyske (k)ærlighed at føle. For Thomas betragter vores site som sit eget! Thomas er super konkret og mega hands-on i sin tilgang til SEO-optimering. Og hans måde at udøve konsulenthjælp på er lige så let forståelig, som hans bog, SEO-Lex. Har du ikke læst den, er den i øvrigt et must. Og der er en stor chance for, at du kan spare konsulenthonoraret til Thomas. For alt, hvad han ved, står i bogen!

    Og så kan du i øvrigt være sikker på, at en aftale er en aftale og at et jysk virtuelt håndtryk altid gælder. Så vi er aldrig blevet overrasket over regningen eller arbejdets kvalitet bagefter. Og nu kan han vist ikke tåle mere. Han er jo fra Jylland. Morten Resen - Se flere referencer her

    Der er mange brikker i et SEO-puslespil

    Mange elementer i SEO

    Hvis du er forvirret over de mange fagudtryk, vores branche smider om sig med, er du ikke alene.

    Vi gør alt, hvad vi kan for IKKE at bruge dem, men det kan smutte af og til. Så er det indrømmet. Derfor er vores dialog, efter du har modtaget et tilbud (og for altid derefter) så hamrende vigtig!

    Thomas sørger for, at du er med på det hele. Det foregår på umiskendeligt jysk og uden at bedøve dig med fancy udtryk, du alligevel ikke får bedre placeringer i Google ud af.

    Med det på plads: Hvad kan et tilbud så indeholde?

    Din pris på SEO + lidt af hvert

    Thomas har i mange år (rigtig mange) haft en kæphest, der handler om det tossede i at få en hjemmeside placeret højt i Google, hvis den ikke er konverteringsvenlig. Hvis det er svært for gæsterne at navigere, lægge en ordre, bestille et opkald og så videre, er selv en førsteplads i Google ikke mange femører værd!

    Vi plejer at sige:

    Placeringer -> Trafik -> Konverteringer

    Hvis din hjemmeside ikke er konverteringsvenlig, mister du en stor del af det, du ellers kunne have vundet:

    Placeringer -> Trafik -> Konverteringer

    Derfor vil mange opleve, at der i et tilbud på SEO fra os er et element, der handler om konverteringsoptimering. Hvis du ikke ser det i dit tilbud, er det fordi, der ikke er brug for det!

    Udover det kan et tilbud fra os indeholde for eksempel:

    Der kan være andre elementer i tilbuddet. Det hele afhænger af, hvad du har brug for og absolut, hvad du ikke har brug for. Vi sælger dig nemlig aldrig noget, du ikke vil have gavn og glæde af. Det har du vores ord på!

    Hvad med timepriser?

    Nix og nej! Du kan ikke bruge det til noget, for du ved ikke, hvor mange timer, vi skal bruge.

    Du ved heller ikke, om Thomas bare er lynhurtig - eller yderst langsommelig, og derfor kan du ikke bruge en timepris til noget.

    Alt er faste og aftalte priser. Det er nemt for dig, det er nemt for os - og så er det den eneste ærlige måde.

    Tjek også vores lille handy beregner: Beregn værdien af SEO.

    Typiske SEO timepriser
    Erfaringsniveau Gns. timepris ekskl. moms
    Junior (2-5 års erfaring) 450 - 700 kr.
    Medium (5-10 års erfaring) 750 - 1.100 kr.
    Ekspert (10 + års erfaring) 1.200 - 1.800 kr.

    Forstå SEO-priser

    For nogle kan det være ganske svært at gennemskue processen, der ligger bag et tilbud på søgemaskineoptimering. Det er der ikke noget at sige til set i lyset af, at nettet bugner af “gode tilbud”, hvor diverse firmaer tilbyder topplaceringer i Google for f. eks. 2.000 kr. om måneden – og det uanset ordet/ordene, der er tale om. Hvis det kan lade sig gøre – hvorfor skal der så regnes et tilbud på en opgave med optimering overhovedet? Svaret er, at det IKKE kan lade sig gøre.

    Hvis du gerne vil være synlig på “reservedele til NSU Prinz fra før 1967”, er 2.000 kr. om måneden en voldsom overpris – for det er ingen kunst at skabe topplaceringer på den søgning. Men vil du være i toppen af poppen på for eksempel “biler”, “lån” etc., er 2.000 kr. om måneden helt ude i hampen. Selv ikke den billigste kan skabe placeringer i markeder som disse for den pris.

    Tænk på en flagstang

    Lad os lige bruge en sammenlignende forklaring – dem kan jeg så godt lide. Du bor i et villakvarter, hvor der er prestige i at have den flagstang, der gør, at flaget kan ses længst væk fra. Sammenlign det med, at Google er villakvarteret og flaget/flagstangen er din placering i Google. OK?

    Du vil selvfølgelig have den største (du er jo en rigtig mand, ikke?), så du går på markedet for at finde et firma, der kan sikre, at dit flag altid er det, der ses længst væk fra. Og du møder to firmaer – A og B. Fra dem får du følgende meldinger:

    Firma A

    Du får en pris retur, hvor du skal betale 2.000 kr. pr. måned i 6 måneder som svar på din henvendelse. Og det er det.

    Firma B

    Firma B svarer dig ved at undersøge hele villakvarteret. De måler samtlige naboers flagstænger, og de kører rundt i en periferi om området for at vurdere topografien, så de kan afgøre, hvor lang din flagstang skal være, for at det er den, hvis flag bedst kan ses fra alle punkter rundt om området. Når de har gjort det, kan de regne ud, hvad flagstangen skal koste, for de ved, hvor høj den skal være, hvor den skal stå på din grund osv. for at være den, der ses. Og så får du et tilbud på opgaven – helt præciseret i kroner og øre.

    Men naboen skulle betale mindre?

    Ja – det kan sagtens forekomme. Naboens grund er måske en meter højere i niveau end din, eller den ligger, så der ganske enkelt kun er behov for en kortere flagstang for at være mest set alligevel.

    Men hvad har det med søgemaskineoptimering at gøre?

    Principperne er fuldstændigt de samme:

    • Hvis du i dag har den mest sete flagstang, er det ingen garanti for, at din nabo om 14 dage ikke bruger en masse penge på at få en, der er endnu højere
    • Hvis kommunen vælger at nivellere eller bygge en vold et sted i området (Google laver om på algoritmerne), kan det være, du skal have forlænget din flagstang for stadig at være den mest sete
    • Behovet for længde på og placering af flagstangen styres af dine naboers ditto og af det omkringliggende terræn – og når det ændrer sig, må du på den igen

    Så’n er det med flagstænger og med søgemaskineoptimering. Og derfor er det ikke muligt for nogen at give en pris på det, der skal til uden at vide, HVAD der skal til. Og spørg dig selv, om det virkeligt er realistisk, at samtlige villaejere skal have den samme længde flagstang (samme pris på SEO) for at blive set bedst – uafhængigt af grundens niveau og naboernes flagstænger? Nej, vel?

    Vores erfaring er dit guld

    Det giver lidt baggrundsviden at have arbejdet med SEO siden før Google gik i luften. Ikke kun i det daglige arbejde - men i den grad også i vurderingen af, hvad du har brug for. Og derefter hvor lang tid vi skal bruge på at lave det, du har brug for.

    Sker det så aldrig, at vi fejlvurderer en opgaves omfang?

    Jo - men det er ikke hvert år. Sker det, og det er os, der har skudt os selv i fødderne og beregnet en for lav pris, æder vi det tab. Sådan mener vi, at ordentlig forretning drives.

    Er det den anden vej, og vi har beregnet for høj en pris, er vi ikke bange for at sige det. Så får du måske tilbudt ekstra linkbuilding for resten af pengene. Eller noget andet.

    Nogle vil sige, at så er vi da dumme. Det kan godt være - men til gengæld har vi kundeforhold, der er over 19 år gamle og stadig i fuldt samarbejde med os. Det er vi faktisk lidt stolte af, og de gamle kunder i stalden her siger, at det er fordi vi er til at stole på.

    Må vi få æren at vise dig, at vi er til at stole på med et godt tilbud? Udfyld herunder - så har vi bolden!

     

    Få en gratis SEO-snak - bedre end et generisk tilbud!

    Start her, hvis du bare vil i top på Google! Få et opkald fra SEO ekspert Thomas Rosenstand - Det er uden forpligtelser for dig, og efter en kort samtale er Thomas klædt på til at hjælpe dig bedst! Lad onsdag, 4/12 være dagen, hvor vi starter en dialog! Gider du ikke formularen? Send en e-mail til Thomas her.

    Thomas startede med optimering, før Google gik i luften. Mange i Danmark kalder ham "Mr. SEO" - og han er kendt for at kalde tingene for, hvad de er.

    Få en snak med Thomas - gratis

    Artiklen er skrevet af

    36 98 71 40 (dansk takst)

    Vi har åbent mandag til fredag fra 14:00 til 23:00 dansk tid på telefonen.

    Du kan skrive en e-mail, når det passer dig - vi svarer lynhurtigt!

    Overvej vores nyhedsbrev - vi sender SEO tips hver anden mandag!

    SEO-LEX 2025

    Vil du lære SEO - så køb min bog, fyldt med alle mine erfaringer fra snart 26 år i branchen. Så god, at den aldrig har været gratis - og så god, at den stadig er den bedste efter hver årlig opdatering.

    • 547 sider SEO e-bog  – 120 minutters videoer
    • Kendt som "Biblen om SEO"
    • Nyeste udgave: 26. november 2024

    Concept Interest er i dag en del af TCON Services, LLC med hjemsted i Florida, USA

    Scroll to Top