Interne links og ankertekster

Søgeordskannibalisme - det lyder som noget, der ikke er specielt rart, og det er det faktisk heller ikke. Søgeordskannibalisme er en betegnelse for det fænomen, der opstår, når adskillige (eller alle) sider på en hjemmeside har sidetitler, der fokuserer på det samme nøgleord og/eller nøglesætning. Forvirret? Det skal du ikke være, for forklaring følger!

Artiklen her er opdateret med nyeste viden på området. Den er oprindeligt fra oktober 2008 - og her 8 år senere er den stadig lige højaktuel! Jeg ser konstant hjemmesider og webshops, hvor der sker en voldsom udvanding af fokus på konkurrenceprægede søgninger - og så er det svært at opnå placeringer.

Derfor er artiklen genudgivet, så nye læsere også kan få glæde af den.

Dyrk dine søgeord

Der er mange religioner inden for søgemaskineoptimering, men en af de ting, alle trosretninger er enige om, er vigtigheden af sidetitler og nøgleordenes placering i samme.

Som udgangspunkt skal hver sides primære nøgleord være i sidetitlen - og meget gerne være det første ord.

Derfor er det også en rigtig dårlig ide at have f.eks. sit firmanavn som det første ord i hver sides titel.

Jeg selv tilhører den trosretning, der mener, at firmanavnet slet ikke hører til i sidetitlen, men jeg erkender, at der kan være brandingmæssige årsager til at gøre det - og at det kan være væsentligt, hvis man har et særdeles kendt brand. Men for flertallet af hjemmesider er det spild af ekstremt dyrebar plads - for de ca. 65-70 tegn i sidetitlen er guld værd.

Lad os tage et tænkt eksempel på søgeordskannibalisme - og som vanligt gør vi det med de kære kaffemaskiner.

Lad os sige, at du har en webshop, der sælger blandt andet kaffemaskiner. Du vil selvfølgelig gerne være synlig på den generiske søgning "kaffemaskiner", men du vil klart også være synlig på søgninger som "billige kaffemaskiner", "kaffemaskiner på tilbud", "kaffemaskiner til indbygning" og mange flere.

Da du har hørt efter i timen, har du sidetitler til hver af dine sider med kaffemaskiner, hvor ordet "kaffemaskiner" indgår prominent. Lad os bare sige, at du har 10 sider på din shop, hvor "kaffemaskiner" indgår i sidetitlen. Og dermed naturligt også i brødteksterne.

Hjælp Googlebot til selvhjælp

Lad os starte med at se på, hvordan Googlebot oplever din hjemmeside med adskillige sidetitler med ordet "kaffemaskiner" i:

Kaffemaskiner og SEO

Googlebot ser her 4 sider (jeg ved godt, jeg skrev 10 sider, men som du kan se, er jeg ikke ligefrem den store tegner), der alle fire har ordet "kaffemaskiner" i sidetitlen og som alle handler i den grad om kaffemaskiner.

Den lille fyr er lidt forvirret over, hvilken af siderne der skal placeres øverst på en søgning efter "kaffemaskiner", for de er jo alle gode. Han skal nok vælge en af dem - men vi er vel enige om, at man aldrig skal overlade til Google, hvad man kan styre lidt selv?

Du skal styre Google

Lad os i stedet hjælpe Google lidt med at afgøre, hvilken af de fire sider der skal være den mest prominente på søgningen "kaffemaskiner". Jeg vil forklare dig, hvordan du gør det:

Vi siger, at det skal være den øverste side på tegningen, der meget passende hedder "Kaffemaskiner".

Vi gør nu det, at vi på alle de andre sider om kaffemaskiner på din shop laver et link til siden "Kaffemaskiner" med selve ordet "kaffemaskiner" som ankertekst:

Gode interne links mellem sider

Hvad har vi så gjort her? For det første har vi vist Googlebot, at vi ved en masse om kaffemaskiner - og om tilbud, udsalg etc. på samme.

Vi har også - ved at linke hver af undersiderne om kaffemaskiner til hovedsiden - fortalt Google, at der er én side, der i særlig grad handler om grundbegrebet "kaffemaskiner".

Googlebot bliver så glad, at han trutter i hornet (hurra for for diverse færdige figurer i Illustrator), for nu ved han, hvordan vi har struktureret tingene.

Og han ved, at hovedsiden har masser af gode og valide interne links fra andre sider på shoppen, der også handler om kaffemaskiner.

Med vinden i ryggen og Googlebot i godt humør er der ingen tvivl om, at hovedsiden VIL ranke bedst på søgningen efter "kaffemaskiner". Og dermed kan du med sindsro sørge for eksterne links til netop den side på shoppen, for du ved, at Google forstår, hvad du vil. Et godt eksempel på brugen kan du se her, hvor termen "Lån penge weekend" er vigtig for hjemmesiden.

Interne links er vigtige

Interne links er en meget væsentlig del af en søgemaskineoptimering - og det er en opgave, der kan have afgørende indflydelse på det endelige resultat. Skaber du harmoni mellem ankerteksterne i intern og ekstern linkbuilding, har du et godt tag i den røde tråd, der gør forskellen.

Har du spørgsmål eller kommentarer?

Du kan også lige tjekke denne artikel: Hvad er linkbuilding?

Rosenstand out!

Få et opkald fra Thomas Rosenstand - Så er du på vej til den ultimative SEO løsning!

46 kommentarer til “Interne links og ankertekster”

  1. Marcus Janby

    Hej Thomas

    Så skal jeg i gang med at ændre ankerteksten i links til hovedsiden.

    Jeg har et par sider, hvor alle undersider linker til hovedsiden med ankertekster som “Forside” og “Hjem”. Ja, det er jo egentlig rigtig mange, der har.

    Nu vil jeg prøve at ændre det. På én af siderne (ikke Computeraben) har det nemlig forbavset mig, hvor dårligt jeg ligger i Googles resultater på hovedsøgeordet – men placeringen på andre relaterede ord har været udmærket, ja, faktisk rigtig god.

    Jeg troede egentlig først, at jeg havde fået en penalty pga. for høj keyword density på hovedsøgeordet eller lignende.

    Lækkert fif 🙂

  2. Ja – men jeg ved også med sikkerhed, at rigtig mange prioriterer at være synlig på ord som hjem, forsiden, home, start etc. Det kan jeg jo se, når jeg ser på hjemmesider 😉

  3. Tak for endnu en gang at skære tingene ud i pap, truthorn og kaffemaskiner. Det er nok de færreste hjemmesider, der set med seo-briller, har en perfekt linkstruktur. Da design og brugervenlighed jo også har en form for eksistensberettigelse, kan der være ganske gode grunde til at benytte ordene ’Forside’ ’klik her’ og den slags. Jeg syntes derfor det er værd at nævne, at man kan benytte nofollow til at styre Googlebot uden om den slags uhyrligheder. Så kan man jo altid placere sine ’kaffemaskine’ links andre steder på siden.
    Og selv om ’tøsen’ er pakket ind i sin plastikboble er der ingen grund til vinterdepression. Var på stranden med ungerne i går, og vi fangede to vandmænd – Fantastisk!

  4. Helt rigtigt, Søren – men først og fremmest handler det om at sikre forståelsen hos Googlebot i forhold til sidetitlerne (title tag).

    Jeg bliver heller ikke RIGTIG deprimeret. Inden for de næste to måneder er jeg både i Kina og “hjemme” i mit elskede USA, så jeg skal nok få det lys og den varme, der skal til 🙂

  5. Johnny Krogsgård

    Hej Søren og Rosenstand, Jeg må indrømme at jeg har været en kende deprimeret, siden jeg pakkede min mc ned i forrige uge.. 🙁 Men på den anden side, så har man jo hele vinteren til at lære nye ting, og udvide sin horisont med bl.a. gode indlæg som denne 😉

  6. Søren Sprogø

    Geniale tegninger 🙂

    Ligesom (den anden) Søren nævner, så skal man passe faaarligt på især sin navigaitonsmenu.

    De færreste er klar over, at har du på én side flere udgående links til den samme side, så er det kun det første link der tæller. Så hvis du har din navigation i toppen af siden eller ude til venstre (øverst i din HTML kode), så nytter det faktisk ikke at lave links til nogle af dine navigationssider fra selve indholdet!

    Med mindre selvfølgelig man er i stand til at proppe nofollow på navigationen, eller allerbedst: Kan finde ud af at proppe den nederst i sin HTML kode.

    En anden typisk fejl ala “Til forsiden” og “Hjem”, er ens firmalogo i toppen af siden, der linker til forsiden. Altså et “tomt” link, øverst i HTML’en, til ens nok vigtigste side. Den skal enten nofollow’s, eller have en god IMG ALT beskrivelse.

  7. Rigtig fin artikel Thomas. Jeg har lige et enkelt spørgsmål til dig. Når vi taler eksterne links, så står man bedst med en fin blanding af “søgeords ankertekst”, “url ankertekst” og også nogle “klik her ankertekster”. Er denne blanding kun nogle som man bør have når man taler eksterne links eller kan man også overdrive de interne ankertekst links?

  8. Jeg var til et foredrag i sidste uge med en søgemaskineekspert. Han sagde som noget af det første, at Google elsker sider, så det var vigtigt at man havde printvenlige sider. Så kan man nemlig uden ekstra arbejde fordoble sit sidetal.. Og Google elsker det 😉

    Nå, det var jo egentlig ikke det vi skulle snakke om. Interne links er vigtig, både for brugervenligheden, og i særdeleshed for søgemaskinerne. En ting som “ikke-SEO-kyndige”-folk ofte ikke tænker over.

    En af mine ynglingseksempler når vi snakker titler og meta descriptions er denne side:
    http://www.google.dk/search?hl=da&q=site%3Apallisgaard.dk

  9. @Sprogø: Tak – jeg er ikke ligefrem “hjemme” i Illustrator…

    @Rieck: Det er mindre væsentligt ved intern linkning end ved de eksterne – men de interne er jo et glimrende sted at få små afarter med, for her er du jo i fuld kontrol selv.

    @Bachmann: Det var da forhåbentlig ikke en person, der kaldte sig selv for søgemaskineekspert? Det er lige før, det kunne være sjovt at få at vide, hvem der kan finde på at bilde folk den slags decideret skadeligt ind? Linket til dit yndlingseksempel er rigtig godt – og desværre ikke så sjældent..

  10. Søren, har du evt. et link til en artikel eller en statement der fortæller mere om:

    De færreste er klar over, at har du på én side flere udgående links til den samme side, så er det kun det første link der tæller. Så hvis du har din navigation i toppen af siden eller ude til venstre (øverst i din HTML kode), så nytter det faktisk ikke at lave links til nogle af dine navigationssider fra selve indholdet!

  11. Søren Sprogø

    @Rosenstand: Hmmm, sindsygt interessant artikel!

    Den understøtter hvad jeg siger, med at kun det første link bliver talt. Og mere overraskende: Det nytter ikke at lave NOFOLLOW på det første link, hvis man ønsker nummer 2 skal tælle!

    Damn, hvis det er sandt, så skal jeg til at gå noget HTML kode igennem for at få flyttet menuen ned i bunden af koden…

  12. Interessant indlæg, som helt sikkert har fået mig til at overveje, om jeg virkelig skal bruge “Nupo” på alle mine sider.

  13. Marcus Janby

    Nu er der gået ca. en måned, siden jeg begyndte at omstrukturere én af mine sider i forhold til dit råd.

    Det har virket. Fra side 13-14 til 4 på hovedsøgeordet, og sikkert godt på vej længere op.

    Stående ovationer herfra 🙂

  14. Per Kristensen

    Hej Thomas – Først tak for et rigtigt godt kursus i SEO i Aab Lounge ! Det satte ting igang. – Her lige et spørgsmål måske mere af generel karakter: Jeg har på et site arbejdet meget med side titler efter dine gode anvisninger. Det er et stort site med mange sider og jeg er på vej igennem alle. Det er ca. en uge siden og har ændret omkring 50 sidetitler på sitet. Men ved site:xxxxx.dk har jeg ikke endnu kunne observere at det ses. Har det noget med Googles Indekserings tid at gøre? – Skal jeg vente nogle uger med at kunne se resultater.

    – Ser i øvrigt frem til et kursus hvor du fortæller om SEM Google Adwords.

    Tak for dine gode indlæg – De er virkelig gode !

    1. Hej Per
      Tak for roserne! Har du fået løst dit problem, mens jeg susede rundt i Florida?

      Generelt kan der ikke svares på dit spørgsmål – nogle gange opdateres Googles indeks i løbet af minutter, og andre gange tager det en uge eller mere.

  15. Sökmotoroptimering

    I tilfælde af interne forbinder er også vigtigt at vide, at strømmen af forbindelser med nofollow forsvinder helt. Såkaldte PageRank Sculpting virker ikke længere, efter at Google har besluttet at tvinge nofollow links forsvinder til ingenting.

  16. Sökmotoroptimering

    Nej, ikke meget. Den eneste links du har nofollow på er nogle kommentarer og linket til din RSS-feed.

    Jeg synes også, det er godt at have nogle søgeord på alle sider i Google Webmaster Tools, Google bare tælle op, hvor mange gange dine søgeord vises på alle sider i det, jeg antager er en forsøg på at forstå hele webstedets relevans. Hvis du satser stort på en søgeterm, bør det derfor være godt at have den på alle sider.

    1. Jeg er ked af det, men det giver ikke ret meget hoved eller hale for mig, hvad du skriver? Lidt kan jeg dog uddrage, og jeg kan svare dig, at der er nofollow på nogle links her på bloggen, fordi der ikke skal tilflyde linkjuice til de pågældende sider. Der er ingen grund til at give linkjuice til mit feed, som ikke skal indekseres alligevel f.eks. Og jeg giver ikke linkjuice til til de kommentatorer, der ikke giver linkjuice fra deres egne blogs. Altså: Har de nofollow på deres blogs, får de heller ikke juice herfra. Det må jo være fair. Og det handler på ingen måde om PageRank sculpting.

      Hvis jeg forstår dig ret i det, du skriver, anbefaler du at have et væsentligt søgeord til at gå igen på alle sider. Det er ikke en anbefaling jerg er nig i på nogen måde. Men med alle forbehold – for jeg kan ikke helt gennemskue, hvad det er, du prøver at sige?

  17. Sökmotoroptimering

    Tilgiv mig for at være uklar, jeg mente, at der kan være grund til at have for eksempel virksomhedens navn i alle de titler, men du har ret, at det ikke bør være først.

    Hvad du skriver for at skabe en “site wide” link virker meget godt. Jeg ville bare påpege, at det ikke er værd at forsøge at opnå dette ved at oprette en sidefod for eksempel med mange links og derefter har de nofollow på alle, men det vigtigste. Jeg siger ikke, at dette er noget du har gjort forkert.

  18. Claus Valgren

    Ved du hvad Thomas – interne links skal da også kunne ses i sitexploration, for de giver fint mening og vil være helt i tråd med indlægget her.

  19. Jacob Worsøe

    Hej Thomas, super godt indlæg, som jeg lige tilllader mig at puste lidt liv i igen…

    Hvis man nu har “kaffemaskiner” i title på alle sider og løser problemet ved at smide et intern link til hovedsiden i footer på alle sider… Er det så en god idé fortsat at bruge “kaffemaskiner” i title på alle sider for at få brugt søgeordet rigtig mange steder på tværs af sitet, eller skal man hellere fjerne det fra alle andre sider end hovedsiden for at mindske den interne konkurrence på søgeordet yderligere?

    Håber det gav mening 🙂

    1. Hej Jacob

      Tjaa – du kan godt have det i titlerne på de enkelte sider, men jeg ville så vidt muligt undgå at have det som det første ord på andre end hovedsiden. Altså: Lad hovedsidens sidetitel starte med “kaffemaskiner” og lad de andre siders titler indeholde “kaffemaskiner” – men ikke som det første ord.

  20. Hej Thomas, tak for svar. Hvad så med Søren’s pointe om at navigation og top-banner links ikke kan omgåes ved at bruge nofollow, og det derfor ikke nytter noget at smide et link i footer på alle sider hvis man har et link (nofollow eller ej) højere oppe i koden? Det har jeg nemlig på en side, og det er ikke muligt at flytte navigationen ned i bunden i html-koden…

    1. Hej Jacob

      Det er der gode metoder til at omgå, og de er nok lidt for omfattende at beskrive her, men du kan så glæde dig over, at de er grundigt beskrevet i SEO-LEX 11.

  21. Sigge Hermann

    Fuck det ku sgu være fedt hvis robotten stod med en joint i hånden på den første tegning 🙂 men ved dog godt at det er et lidt urealistisk krav….

  22. Nicolai Sander Nielsen

    Tak Thomas fordi du hjælper med opklaring af de her ting. Jeg har læst omkring og kan forstå at disse interne links er endnu bedre hvis placerede inde i teksten i stedet for som et link i bunden, men måske ikke til det konkrete eksempel du giver her omkring en “leder side” om kaffemaskiner.

    Fortsæt det godt arbejde! 🙂

  23. Michael Peters

    Tak for en god (og kort) artikel om Ankertekst. Jeg har arbejdet med SEO op 8 hjemmesider og må indrømme at der er en del at se til, men samtidig ser jeg ret hurtigt resultaterne ved en bedre placering.’

    Tak for denne artikel der gav en kort og præcis beskrivelse.

    Hilsen
    Mciahel

  24. Mange tak for mange gode fif – jeg er dog stadig lidt i tvivl. Jeg er ved at starte en webshop med børneting. Bland andet har jeg et menupunkt der hedder “Børneværelset” og derunder feks. “Lamper”. Under lamper har jeg 20 forskellige lamper. De er allesammen silhuet lamper men med forskelligt udtryk/print.
    Hvordan skal jeg udfylde Title Tag på de produkter for at gøre det korrekt?

    1. Hej Heidi
      Sjovt du lige spørger nu – for i fredags kom der en 15 minutters video om PRÆCIST det emne ud på e-univers.dk, men der er du vist ikke medlem?

      Det korte svar: Lad samtlige sidetitler starte med noget andet end “Lamper”, så KUN din primære landingsside starter med det ord.

  25. 🙂 mange tak for svar – måske jeg skal være medlem til en anden god gang.

    En sidste ting som jeg er meget i tvivl om – på alle lamperne er beskrivelsen af produktet det samme på nær enkelte linjer omkring farver på produktet.

    Skader det?
    Jeg har jo egentlig ikke lyst til at formulere 20 forskellige tekster, da det gerne skal fremstå klart for kunderne at det er samme slags lampe uanset hvilken de vælger.

  26. Heidi: Det gavner BESTEMT ikke. Hvis jeg var dig, ville jeg overveje at sætte en kanonisk URL med Canonical Tag, så du kun har én landingsside for den lampe.

  27. Hurtigt svar:-)

    Jeg kender ikke ret meget til det du henviser til. Men problemet er IKKE at en specifik lampe i feks. rød fremgår flere forskellige steder på webshoppen – “problemet” er at jeg har samme slags lampe i mange forskellige farver og mønstre, feks. en med rød fugl, blåt cirkus, grøn ugle osv. Det er derfor forskellige produkter men med en beskrivelses-tekst der ligner hinanden på nær få linjer.

    Den overordnede side “Lamper” står med ordet “Lamper” først i Titel Tag og alle produktsider med lamperne starter med et andet ord i Titel Tag.

  28. Ok tak – jeg må igang med at læse.

    Men er det rigtigt forstået at jeg skal sætte et Canonical URL Tag ind på alle 20 lamper i Titel Tag, for at vise Google at det er den overordnede side “Lamper” der skal “ses”? og at jer derved ikke behøver at gøre hver enkelt lampe beskrivelse unik?

  29. Victor Harris

    Hej Thomas

    Tusind tak for en præcis artikel.. lige hvad jeg manglede.

    Men mht. indholdet på de enkelte sider, kan jeg ikke følge med. Fx har jeg siden galaxys.dk, hvorpå jeg sammenligner priserne på Samsung Galaxy. Min ide med intern linkbuilding var at jeg ville have 1 hovedside, som hed Pris på Samsung Galaxy S5 (eks), og så bare smide så meget indhold på der. Men efter din artikel herom inter linkbuilding er jeg i tvivl om jeg måske skal skære ned på indhold og så KUN skrive om prisen på telefonen, og så have underside/blogindlæg hvor jeg fx skriver om anmeldelse, specifikationer, design og test osv osv. Og derfra linke til hovesiden, nemlig prisen?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

36 98 71 40 (dansk takst)

Vi har åbent mandag til fredag fra 14:00 til 23:00 dansk tid på telefonen.

Du kan skrive en e-mail, når det passer dig - vi svarer lynhurtigt!

Overvej vores nyhedsbrev - vi sender SEO tips hver anden mandag!

SEO-LEX 24

Vil du lære SEO - så køb min bog, fyldt med alle mine erfaringer fra snart 25 år i branchen. Så god, at den aldrig har været gratis - og så god, at den stadig er den bedste efter hver årlig opdatering.

  • 521 sider SEO e-bog  – 120 minutters videoer
  • Kendt som "Biblen om SEO"
  • Nyeste udgave: 12. december 2023

Concept Interest er i dag en del af TCON Services, LLC med hjemsted i Florida, USA

Scroll to Top