Forleden blev jeg interviewet til en artikel i Computerworld, hvor jeg sættes sammen med Peter Friis, der er direktør for Google i Danmark. Det er en såkaldt “Pro et contra”, hvor vi så har hver vores indgangsvinkel og svar på et spørgsmål. Og spørgsmålet er altså: “Kan man stole på Google?”. Det ser så ud til, vi er uenige – men det er vi faktisk ikke. Ikke så meget i hvert fald. Jeg har fået et par spørgsmål til min holdning i artiklen, og det får mig til at uddybe den her.
Kan man stole på Google?
Smut lige over til Computerworld og læs artiklen – du kan klikke dig videre her i et nyt vindue: Computerworld
Er du tilbage igen? Godt – så vil jeg uddybe, hvad jeg mener.
Ghandi og Google
Lad os tage et tænkt eksempel. Jeg skriver en lang og udførlig artikel om Mahatma Ghandi på en hjemmeside, der nyder stor trust hos Google. I den artikel anlægger jeg en serie helt nye betragtninger på Ghandi. Jeg beskriver ham som en voldsfikseret psykopat med en ekstrem blodtørst. Jeg argumenterer på kryds og tværs for, at jeg har en holdning til Ghandi, der er så 180 grader modsat alle andres.
Artiklen bliver læst af mange mennesker, og rigtig mange blogger om den – den er jo yderst kontroversiel. Det betyder, at artiklen hurtigt får en række yderst relevante indgående links, og efter en uges tid ligger artiklen i top 5 på Google på en søgning på “Ghandi”.
Er Google troværdig om Ghandi?
Nu ved vi jo alle godt, at Ghandi var en fredens mand og alt andet end det, jeg skrev i foregående afsnit. Men nu er min artikel om Ghandi i top 5 på Google. Det er den, fordi den er så tilpas vanvittig, at mange linker til den – og fordi den er relativt lang, indeholder ord som “Ghandi”, “Mahatma”, “Indien” og lignende en masse gange.
Derfor ligger den der i toppen af poppen. Den er – med Googles optik – et relevant bidrag til nettets samlede informationsmængde om Ghandi. Den er en del af dagens debat om Ghandi. Det er 100 % betimeligt og korrekt, at Google placerer artiklen så højt i søgeresultaterne. Det kan ingen ved deres fulde fem vist være uenige i?
Du KAN stole på Google – men ikke altid på indholdet
Ghandi var ikke en voldspsykotisk galning – tværtimod! Men min teoretiske påstand om det er en del af nettets “visdom” om Ghandi. Og nu er det så, at almindelig intelligens og kildekritik skal på arbejde. Mennesket, der søger efter Ghandi i Google, skal nu vurdere min artikel i forhold til de tusinder af andre om Ghandi – og derefter tage stilling selv.
Og det gælder for ALLE søgeresultater i Google. Uanset om du søger efter en ny bank, en brugt bil eller en opskrift på flamberet krodilletunge i chokoladesauce.
Google kan ikke – det er teknisk umuligt – vurdere sandheden af en påstand på en hjemmeside. De kan kun vurdere, om indholdet er relevant i forhold til emnet – og derefter i forhold til en given søgning. Og i store træk er Google formidable til dette. Og i mine øjne er de mange gange bedre til det end nogen anden søgemaskine.
Tag dog for pokker selv et ansvar!
Af årsager, som ingen kan forklare mig, tror en gruppe mennesker, at Google er sandhedens alter. Det er Google ikke, og det påstår de heller ikke selv at være. De er til gengæld et alter, der kan forsyne os med et præ-sorteret udvalg af bud på sandheden. Vi har selv ansvaret for at vælge den version, vi tror på. Altså: Er det Hugo Lars eller Svend Bent, der har de bedste brugte biler på tilbud?
Kære søgende på Google: Det er dit eget ansvar at skille skæg fra snot – og hverken du, jeg eller Paven sidder med svaret på, hvad der er sandheden om, hvilken type drue der er bedst til rødvin! Du kan ikke bruge Google til at finde ud af, om Malbec er bedre end Merlot – men du kan bruge Google til at finde ressourcer, der kan klæde dig på til at finde svaret. Og det er de forbandet gode til!
Lad os undgå en ny version af den forbandede talemåde “Det er samfundets skyld”! Den skal ikke konvereters til “Det er Googles skyld”, vel?
Rosenstand out!
Velformuleret og rigtig godt eksempel du giver med Ghandi. Håber dette vil hjælpe på de mange der ser Google som den rene sandhed.
Google laver netop en skarp vurdering af relevansen af et emne, men dette er absolut ikke et lighedstegn til sandheden.
En sandhedsmaskine ala Google ville da være dejligt (Orakel, hedder det vist), men den må vi vist vente nogle år med endnu :o)
Det var som sædvanlig en god og velskrevet artikel. Men jeg kan da ikke begribe, hvem der kan lære noget af den. Jeg, som ikke har et klap forstand på hverken Google, eller andre søgemaskiner. Blev ikke klogere.
Alle må da vide, at man kan finde nogle olysninger med en søgemaskine. Men der er da overhovet ingen forskel på en søgemaskine og et bibliotek. Før vi fik internet gik vi på biblioteket, og søgte litteratur, og det var absolut ikke alt vi kunne hente der, som var lige fornuftigt. Så der er ingen forskel på, hvad mennesker har kendt til i de sidste mange år, og det man oplever nu om dage.
Næ Jan – det undrer mig ikke, at du ikke kunne lære noget af artiklen. Den slags kan du sagtens selv regne ud. Men der er en del derude, der har en helt anden opfattelse af, hvad det er, Google indeholder.
En del mennesker er dybt forargede over, at indholdet af de hjemmesider, som Google placerer i søgeresultaterne, ikke indeholder den endelige sandhed. Som sagt ved jeg ikke, hvad der har givet dem den opfattelse – men de har den. Det har debatterne om SEO og reputation management vist flere gange. Som en af den slags personer skrev i en kommentar på comon.dk for nylig:
“SEO er virkeligt den værste inkarnation af marketingsbranchen, som har gjort det til deres job at forpeste søgeresultater for os andre.
Personligt håber jeg branchen knækker 0% – 100%, hvor 100% er dem der forsvinder.”
Sådan en person har slet ikke forstået, hvor vigtig SEO er for søgemaskinerne og deres brugere. Heldigvis har Google, Yahoo og Live forstået det – og sanktionerer SEO.
Men “Schwam darüber” som min salig far altid sagde – for mens de sidder og kvæles i selvhøjtidelig frustration over, at de selv skal være kristiske – også på nettet – lukrerer millioner af søgere og tusinder af virksomheder hver dag på, at det er muligt for søgemaskinerne at finde og indeksere det, de har brug for.
Min branche er dømt til at dø i alle de små 10 år, jeg har været i den. Foreløbig går det den anden vej – vi vækster her i butikken med over 50% årligt på SEO. Og vi er ikke de eneste.
Endnu engang vil jeg henvise til: https://thomasrosenstand.dk/nar-praksis-slar-teori.html
Mon disse forargrede mennesker også skælder ud på avisstativerne, når de får fat i en avis, der ikke lige skriver det, som de havde forventet.
Det er egentlig ret rystende, at vi i dag har adgang til at blive meget klogere end tidligere, men at så mange mennesker ikke formår at forvalte klogskaben på en fornuftig måde.
Det gør de sikkert. Faktisk er mennesketypen kendt for at skælde meget ud på alt det, de ikke forstår. Og de render ikke tør for emner at skælde ud over lige foreløbigt 😉
Et utroligt spændende emne og helt sikkert noget der vil blive kogt suppe på i lang tid af en masse tåbelige journalister og intetanende professorer. F.eks. kan jeg ikke lade være med at tænke på hvor manipulerede vores daglige medier er og så alligevel høre noget pladder som kommentaren fra Oluf Jørgensen (se artikel her: .
“Der er derfor en afgørende forskel i troværdigheden på medier med en ansvarlig redaktør og et medie som en søgemaskine, hvor alle kan lægge indhold på”.
Sludder og vrøvl. Ingen medier (alle alt andet for den sags skyld) er til at stole på, så gør som Thomas foreslår og TÆNK SELV. 😉
Den gruppe mennesker, du taler om skulle vel aldrig være enkelte journalister og deslige…. 😉
@Henrik: I endnu højere grad den “kulturelite” der svælger i forargelse over, at nogen kan finde på at benytte noget så usselt som markedsføring.
@ Mikael
Nu læste jeg også lige denne artikel og blev ret forundret over den sammenligning, som i et uddrag fra artiklen er gengivet her. Kilden er epn/computerworld:
“De fleste traditionelle medier – normalt kaldet ‘pressen’ – er omfattet af medieansvarsloven, hvor man kan holde en redaktør ansvarlig for medieindholdet. Det gælder generelt ikke for internettet og resultaterne i en søgemaskine, hvor ingen kan stilles til ansvar for indholdet,” siger Oluf Jørgensen, der er afdelingsforstander i informations- og forvaltningsret på Journalisthøjskolen i Århus.
Så jeg har lige ringet til Oluf Jørgensen for at høre, hvad han mener med det, men dertil sagde han, at det kunne han ikke erindre at have sagt, og han er i hvert fald ikke enig i indholdet i det, som han altså fra Computerworlds side påståes at have sagt.
Nu kunne jeg jo ringe til Computerworld og spørge, hvem der manipulerer mest med sandheden – journalister (og især dem fra CW) eller søgemaskiner, men jeg har en fornemmelse af, at Oluf Jørgensen allerede selv er i gang – det virkede i hvert som om, at han blev ret fortørnet.
Haha… Den var sq god. Godt gået Mikael. Jeg er åbenlyst ikke bedre end alle andre der tror på det de læser, så måske jeg bare skulle begynde at TÆNKE SELV 😀
@Mikael
Det netop fronterne trukket op ml. fortidens dinosauer-medier, hvor “journalisten” styrede virkeligheden gennem mediet og – efter egen opfattelse – troværdige fremstilling af virkeligheden (ikke et ondt ord om det).
Og så nutidens mediebillede, hvor alle kan præge “virkeligheden” gennem en stemme på Nettet – f.eks. gennem en blog, som vises på en søgemaskine.
Ingen af delene er absolut sandhed og absolut troværdigt 😉 I sidste ende er eneste sted at vurdere på troværdigheden: Kilden – og det gøres selvfølgelig med sund fornuft, som Thomas siger.
Det er iøvrigt kun extra underholdende med en rigtig “Erhard Jakobsen” af typen – Det har jeg aldrig sagt 🙂
@Henrik
Oluf Jørgensen virkede faktisk ret forvirret, da jeg læste citatet for ham, og han virkede også oprigtigt sur over, at være blevet citeret på den måde. Men man kan jo aldrig vide – selv ikke når man går direkte til kilden.
@Mikael – de skal da vist ha’ fejet for egen dør først 😉
PS: Du skulle vel aldrig have boet i Risvangen, Jens Munks Vej….?
Sjovt at du kommer frem til meget af det samme da jeg til eksamensprojekt snakkede om “manipulering på internettet” Jeg fik forøvrigt 12 😛
Men måske er problemet af “de unge” ikke har den samme sans for kildekritik som tidligere generationer
Når man diskutere sådan her ting ender man vel med samme konklusion hver gang…. Havde denne samme diskussion med en lektor på mit universitet, om internet kildehenvisninger. Man kan jo ikke påstå at noget er sandt selvom det står i en bog, ligesom man ikke kan stole på det når det står på wikipedia.
Så er enig med dig Emil om at kildekritikken, men altså hvordan skal de/vi unge kunne få den samme sans hvis man ikke kan stole på teknologiens “muligheder”.
Virkelig god artikkel, det er jo lidt sjovt at der overhovedet kan være en historie i at sige at folk skal tænke selv og selv tage ansvar, men jeg tror på at du har ret i at den skal fortælles igen og igen.
Gad vide om der også er nogen der forventer at TV2 mener at man virkeligt får mere bil for pengene med en suzuki?
Som altid er kejserens nye klæder magiske i starten. Nogle siger de er der, og derfor tror vi på det. Men en dag er der en lille dreng (Rosenstand) der siger “Han har jo ikke noget tøj på” = tænk nu selv – og se folk begynder at opfatte at virkeligheden er mere nuanceret end det vi får fortalt af skrædderne (medierne).
Nu skal vi bare allesammen huske hinanden på at det er sådan vi bør se på alle medier. For eksempel er der stadig folk, der tror at verden er af lave, fordi de siger det i nyhederne hver aften..
Kildekritik burde være et konstant krav til alle nyheder, og der burde være mindst 2 uafhængige kilder der kan bekræfte – så var der muligvis grund til at tro lidt mere på nyheder.
Hej Ejvind
Det er så sandt, som det kan være. Og hold da op, hvor jeg nyder at blive kaldt en lille dreng. Du har reddet min dag 🙂