Hvornår skal SEO tænkes ind?

Der er næppe nogen tilbage derude, der på den ene eller den anden måde beskæftiger sig med internettet og hjemmesider, der ikke har hørt om SEO. Og alligevel sker det hele tiden, at nye hjemmesider meldes operationsklare, uden der er tænkt én tanke om søgemaskineoptimering.

Det svarer altså lidt til at bygge et hus på en grund, hvor man VED, at undergrunden er ustabil – og så først pilotere og pumpe sand ned, når huset er bygget. Det er dyrere, det er mere besværligt, og det forsinker alting. Hvorfor sker det så alligevel for både små virksomheder og Top 500 virksomheder?

Jeg var forleden til et møde hos en stor dansk virksomhed, der netop har bekostet udviklingen af en ganske imponerende netbutik. Bare med sådan en 70-80.000 varenumre… Formålet med mødet var at indlede et samarbejde om søgemaskineoptimering og anden online markedsføring af denne nye hjemmeside. Det var en netop ansat chef, der bragte de “moderne tider” ind i firmaet.

Er hjemmesiden klar til Google?

Det viste sig, at hjemmesiden faktisk var færdig – og reelt parat til at gå online om få dage. Det kommer den så ikke, og det er det, denne posting skal handle om. Blot en time sammen med chefen for den nye hjemmeside afslørede alvorlige problemer med brugervenligheden. Og så var der lige det faktum, at hele strukturen er nærmest håbløs i forhold til søgemaskineoptimering.

Næsten 9 måneders udviklingsarbejde og et syvcifret beløb betalt for design og programmering – men ingen unikke sidetitler, intet description tag, intet sitemap, ugennemtænkt linkstruktur. Nå ja – og en brugervenlighed på et niveau, hvor det tog den gamle her noget tid at finde ud af, hvordan jeg skulle gennemføre en ordre.

Ingen bestilte SEO venlig

Til gengæld var det – som jeg nu er i stand til at bedømme det – virkeligt godt programmeret rent teknisk. Og designet – på nær et par brugervenlighedsmæssige bøffer – er bare rigtig flot. Dygtige programmører og en dygtig designer – det er med garanti. Men et eller andet sted er der nogen, der har glemt at tænke på den der bette sag, der hedder Google. Måske er det den med: “Jamen, ingen har sagt, den skal kunne læses af en søgerobot, så det har vi ikke lavet den til. Og ingen har sagt, at en almindelig dansker skal kunne finde ud af at gennemføre en ordre”. Måske er der andre årsager.

Resultatet er – uanset årsagerne – at lanceringen nu udskydes. Og at den reelt færdige hjemmeside nu skal tilbage på værkstedet og bygges om. Layoutmæssigt og strukturmæssigt. Ejeren skal betale mig for konsulentarbejdet – og sikkert også leverandøren for omprogrammeringen, for det har sikkert ikke været aftalt, at hjemmesiden skulle kunne tage kampen op i søgemaskinerne…

Det undrer mig hver gang. Hvorfor kan og vil alt for mange CMS huse, programmører og designere ikke indse, at det ikke længere er OK at bygge en hjemmeside, der er decideret søgemaskinefjendtlig? Og hvorfor tillades det, at en designers personlige holdning til layout og funktion i en butik på nettet får lov at gå forud for brugervenlighed?

Jeg ville ikke selv kunne designe noget som helst. Og programmere meget mere end et par simple linier skal jeg bestemt heller ikke rodes ud i. Men det erkender jeg da – og får designere og programmører til at hjælpe mig med det, jeg ikke kan. Og det gør jeg, fordi jeg respekterer nødvendigheden og det vigtige i, at designet passer til målgruppen, og at programmeringen er god og velfungerende. Men mange (ikke alle – men mange) programmører og designere tænker end ikke på, at skidtet skal fungere for søgerobotter og for “Maren i Kæret”. Designeren vil lave øjenguf og programmøren vil lave noget fed kode.

Taberne? Det er da køberne af hjemmesiderne, som enten bliver pålagt ekstra omkostninger eller bliver forsinkede. Eller begge dele.

Hvornår skal SEO tænkes ind?

Søgemaskinevenlighed og SEO skal tænkes ind, inden første linie i koden skrives!

Jeg tør godt vove den påstand, at en køber af en hjemmeside kan spare en god sjat penge – måske 10-20% af budgettet – ved at have kompetente rådgivere med, når den nye hjemmeside planlægges. Og som verden ser ud lige nu, er det en opgave, køberen af hjemmesiden hænger på. Selv nogle af de største CMS huse i Danmark sætter nye hjemmesider i luften, der er fyldt med uhensigtsmæssigheder i forhold til søgemaskineoptimering. En del af dem brillerer ved konsekvent at have duplicate content – både udviklingssitet og den officielle hjemmeside er åben for crawl og indeksering. Sådan noget kan ske ved en fejl, men der er CMS huse, hvor det er helt konsekvent!

Ofte vil bare nogle få timers rådgivning kunne gøre det – når bare det sker, inden den nye hjemmeside bygges. Og det ER altså billigere at pilotere en blød byggegrund, når der ikke står et hus der allerede…

Hvad kan du selv kigge efter som køber?

Skal der udfærdiges en liste over alle punkter, bliver den lang. Men faktisk kan du tjekke nogle få punkter selv, og er de OK, er det ret sandsynligt, at resten også er det. Derfor en kort liste:

  1. Få sikkerhed for, at din nye hjemmeside kan have unikke sidetitler (hele sidetitlen – ikke bare en del af den), unikke page descriptions og unikke kewords for hver eneste side.
  2. Få sikkerhed for, at menuen på din nye hjemmeside ikke bygges med billeder i stedet for med tekst. Og at den ikke er lavet med Flash. Og hvis den SKAL være det: At der er en alternativ menu, en søgerobot kan læse.
  3. Få sikkerhed for, at du kan skrive “alt tags” på dine billeder og “title tags” på dine links.
  4. Få sikkerhed for, at dine printvenlige sider kan spærres for indeksering, så du ikke får duplicate content den vej.
  5. Hvis du skal have mere end ét domænenavn: Spørg din mulige leverandør, hvordan de vil sætte det op. De skal helst svare, at de gør det med en DNS pegning. Hvis de ikke gør det: Konsulter en SEO ekspert.
  6. Skal du have flere sprog på din hjemmeside – f.eks. dansk på et .dk domæne og engelsk på .com domæne: Bed om en reference på en løsning, de har lavet på den måde. Gå ind på den løsning via .dk adressen og klik dig frem til en underside (f.eks. domænenavn.dk/folder/sidenavn). Gå så i adresselinien og udskift “.dk” med .com (eller hvad nu siden er sat op med). Hvis du stadig kan se siden på dansk med .com i adresselinien: Konsulter en SEO ekspert, der kan lære programmøren at lade være med den slags! Og hvis du ikke tror, det betyder noget: Vi har lige fikset præcist dette problem på et stort site – og på deres absolutte nøgleord gik de fra plads 48 til plads 4 i Google, uden der er gjort noget som helst andet end at rette det problem!
  7. Tjek i det hele taget de hjemmesider, leverandøren har bygget. Lav en “site:domænenavn.dk” på dem og se, om der er unikke sidetitler og unikke descriptions. Kig evt. på den cachede version og se, om der er sammenhæng mellem den og det, du kan se i din browser.

Der er mange flere punkter, men disse er klassiske fejl. Og du kan alstå spare tid, penge og ærgrelser ved at være lidt fremme i skoene tidligt i projektet. Og for os, der arbejder med søgemaskineoptimering, er det faktisk sjovere at arbejde med en hjemmeside, hvor grundlaget er godt, når vi starter.

Rosenstand out!

Få et opkald fra Thomas Rosenstand - Så er du på vej til den ultimative SEO løsning!

Invalid Email
Invalid Number

57 kommentarer til “Hvornår skal SEO tænkes ind?”

  1. Hej Anders

    Det skyldes, at det primært har betydning for CTR fra SERP – og kun ringe betydning for ranking. Men egentlig burde punktet med, for alt for parametertunge URL er noget skrammel – også rankingmæssigt.

  2. Ok, jeg tænkte nok at det var der den lå begravet.
    Hvad er din spådom om fremtidens søgemaskiner i forhold til flinke URLer – får de en større eller mindre betydning?

  3. Det er svært at spå… Men ser vi på udviklingen over de sidste par år, at har URL fået markant mindre betydning, fordi Google er blevet rigtig gode til at indeksere selv de mest tossede URL. Så rankingmæssigt er jeg næsten sikker på, at det fortsat vil have samme lave betydning som nu.

    Brugervenlighedsmæssigt er det en anden sag – her er en god URL stadig at foretrække. Men det er en kamp mange steder. Selv vores “husleverandør” af CMS kan ikke hitte ud af at lave et CMS, der kan generere brugervenlige URL. Det lever vi så med, fordi resten af systemet er næsten genialt 🙂

  4. Jacob Andersen

    Som opfølgning til Knut’s spørgsmål.

    Vil du så foretrække et system, hvor du kunne bestemme om du vil have en fast første del eller fast slutning.

    F.eks.
    “Lille natkikkert til lommen | kikkert.dk”

    Personlig sætter jeg gerne en fast del i start eller slut, da det letter arbejdet for personen der indsætter teksterne.
    Såfremt de da ønsker at have deres eget navn som en del af titlen.

  5. Title tag er knapt 70 ekstremt værdifulde tegn, og derfor vil jeg foretrække, at der ikke er ét fast tegn i den. Men skal det absolut være (og jeg forstår ikke hvorfor), skal det ubetinget være i slutningen. Og så få tegn som overhovedet muligt.

  6. Cool indlæg. Jeg vil gerne komme med en anbefaling – GØR som der står i dette indlæg! Jeg taler desværre af erfaring, og det er et stort arbejde, at rette op på tingene, når SEO ikke er tænkt ind fra begyndelsen. Derudover er jeg sikkert gået glip af en masse omsætning, og haft alt for store udgifter til markedsføring. Så få styr på SEO før det første spadestik!

  7. God artikel igen igen 🙂
    Med hensyn til alt- og title-tags, skal man så give dem et navn af det man ser på billedet/linket fører til, eller et af de ord man vil optimeres på?
    Og er det sidens title der skal bestå af så lidt tegn som mulig, eller er det de faste tegn der skal det?

    -Kim

  8. Takker!

    Alt-tags på billeder bør beskrive det, siden (og dermed forhåbentlig også billedet) handler om. Vel en 50-80 tegn der.

    Title på links er jo nærmest et vejskilt, så hvis du linker til en side om afbidte øreflipper, bør din title på linket indeholde noget med afbidte øreflipper.

    Title tag på selve siden: Jamen 🙂 Der er 67 dyrebare tegn, og de bør altid udnyttes maksimalt. Så svaret er: Brug de 67 tegn bedst muligt.

    Og hvis du er mere ligeglad med SEO og derfor har en mere eller mindre fast del i din title – så gør den i det mindste så kort som muligt (den faste del), så din beslutning kun gør minimal skade.

  9. Hehe, er skam ikke ligeglad med SEO, så kunne være man lige skulle revurdere sine titles, så der slet ikke er noget fast.
    Lige et sidste dumt spørgsmål fra en nybegynder mht. SEO. De 67 tegn er det, det maksimale Google gider at se på, og er det med mellemrum?

  10. De 67 tegn er dem, som Google viser i SERP. En længere sidetitel betyder blot, at Google klipper i din titel, og så er du ikke i kontrol længere. Og ja – 67 tegn er inkl. mellemrum.

  11. Hej Thomas…
    Du skriver: “Selv vores “husleverandør” af CMS kan ikke hitte ud af at lave et CMS, der kan generere brugervenlige URL. Det lever vi så med, fordi resten af systemet er næsten genialt” – min opfattelse var, at i havde lukket som reklame- og webbureau?

  12. Allan: Og så kan vi ikke have et CMS længere? Eller hvad mener du med spørgsmålet? Du tror vel ikke, vi lader flere hundrede kunder og deres websites i stikken, blot fordi vi med udgangen af april ikke har opbygning af nye websites inhouse længere?

  13. Hej Thomas – rolig, det var ikke sådan ment 🙂
    Jeg synes blot jeres hjemmeside profilere jer meget om reklamebureau der laver websitedesign og web-shop osv. Men måske i lancere en helt ny hjemmeside i april?

  14. Hej Thomas, den rolige 🙂
    Imponer os – kom med et toptunet nyt website til SEO virksomheden Concept Interest.

  15. Hej Thomas

    Jeg synes det er en rigtig god artikel du skriver der, og jeg er selv blevet meget optaget af SEO og dets betydning efter jeg har været til dit foredrag om netop SEO.

    Jeg synes det var et rigtig godt foredrag, hvor du forklarede, hvilke ting man selv kunne for at Google nemmere kunne finde ens website og derved muligvis komme højere op på Google.

    En ting jeg også synes var godt var at du komme med nogle inputs omkring de ting, du ser når du arbejder med nogle store løsninger.

  16. Vældig godt skrevet, og bestemt noget alle webudviklere burde læse 😉

    jeg har selv stået i en lignende situation, med en kunde som skulle lancere en webshop (dog med knap så mange varenummer). kunden endte med at bruge knap 40% mere på projektet end der var budgetteret med, fordi webshoppen var komplet ubrugelig, indtil jeg selv havde været inde over som rådgiver 🙂

    Så gør som Rosenstand siger, kontakt din SEO pusher inden du få dit webbureau til at skrve en masse kode.

    P.S. Allan, Jeg har på fornemmelsen af at Rosenstand har et nyt website i ærmet 😉

  17. Hej Thomas,

    Som du ved, er jeg en “sucker” for open source CMS og jeg kæmper en brav kamp for at få både et open source og SEO venligt system kørende. Men jeg begynder alligevel at svede lidt nede ved punkt 6 på din liste. Når du skriver om sprogversionering, er det så KUN ment på sider som har både .dk og .com domæner?
    Hvad med sider som har sprogversionering, men kun ejer et .dk domæne?

    Og en anden ting – punkt 2, hvad ellers 🙂
    Du ved sikkert at Adobe Flash (ja det er ikke længere Macromedia) ved eksport af flash filer med html sender en “text used in the movie” tag med ud. Mener du at Google stadig betragter dette som skjult tekst, i hvilket tilfælde Adobe jo rent faktisk er med til at gøre det hele værre.
    Hvis dit svar er Nej! det gør Google ikke, så ER Flash jo rent faktisk søgbart.

  18. Hej Trine

    Du skal kun svede, hvis du laver noget, hvor det samme indhold kan ses på mere end én URL. Gør du det, er du (og din kunde) i svære problemer. Men der er intet problem i at have xxx.dk og xxx.dk/uk/indhold f.eks. Men igen: Vær ABSOLUT sikker på, at ingen side kan tilgås via mere end én URL.

    Der har været en del snak om, hvordan Google betragter denne tekst fra Flash. Nogle mener, at den KAN blive betragtet som skjult tekst. Der er også stor uenighed om, hvor værdifuldt Google vurderer denne tekst. Men generel enighed om, at den ikke vægtes særligt højt.

    Min holdning er helt og aldeles afklaret: Hvis synlighed i søgemaskiner har betydning for et website, er det helt tosset at basere navigationen eller indholdet på Flash. Uanset om Google blive bedre til at håndtere det eller ej, er det et absolut faktum, at et site baseret på mere konventionel navigation og indhold til alle tider vil være nemmere at gøre synlig.

    Og så har vi slet ikke berørt alle problemstillingerne med deep links ind til specifikt indhold i en Flash – eller begrænsningerne i de stadigt flere PDA og SmartPhones, der benyttes – og som har svært ved at håndtere Flash i nogle sammenhænge.

    Der er også lige det lille problem, at et Flash site generelt kun vil kunne levere ét resultat i SERP – medmindre sitet er samlet af en lang række enkelte SWF filer.

    Jeg har kigget lidt på nogle af de Flash sites, du har bygget – og hvor det er 100% Flash. Her er der “text used in the movie” i massevis, men søgninger på Google efter unikke tekstrenge derfra giver intet resultat fra de sider, selvom de er indekserede af Google. Det indikerer jo ret godt, at Flash ikke er platformen, hvis der skal tænkes i synlighed. Det er flot som bare pokker – men det går jo hen og bliver dyrt i AdWords, når organiske resultater fravælges.

  19. Så er jeg mere rolig 🙂

    Og for lige at afklare, så skal man i min helt egen personlige mening KUN betragte Flash som et understøttende element på sin hjemmeside, der er steder hvor Flash siger mere end både ord og billeder (måske ikke for Google, men nu tænker jeg også på mennesker). Der er så afgjort også steder hvor det bare er for meget.
    Det jeg vist nok forsøger at plapre mig ud af her er, at nogle gange kan det godt betale sig at slå halv skade, det kan godt være Flash ikke er super søgbart eller helt fremme i skoene på mobillos, men det er godt øjenguf og nogle gange gælder det jo også om at beholde folk i butikken, når først de er kommet ind.

    Ja og så har jeg selv hørt dig fortælle om et genialt og gennemtænkt interaktivt online program der sælger MANGE skabe – ik! 😉

  20. Rolig nu 🙂 Jeg tænker kun på rene Flash sites. Jeg ser jo næsten hver uge nye eksempler på shops og andre sites bygget i Flash, hvor ejeren ikke har fået bare den mindste vejledning om, at skidtet ikke kan markedsføres umiddelbart i de organiske resultater.

    Men Flash som f.eks. det skabsprogram, du har bygget for os til en kunde – DET dur!

    Skæg for sig og snot for sig. Vi er vist mere enige, end det ser ud til…

  21. Tak for et godt og instruktivt post. Jeg har et par opklarende spørgsmål:

    Ad punkt #6: Mit site lider af denne skavank. Er det et reelt problem, hvis der hverken internt eller ekstern linkes til f.eks. dansk indhold via .com domæne (~ Google ser ikke problemet ?) – og er det let eller svært for min CMS leverandør at fikse ?

    Ad kommentar #8: Jeg er blevet fortalt, at fast del af title tag kan være en fordel for de, som bookmarker siden. Med f.eks. firmanavn sidst i title tag kan man huske, hvorfra man bookmarker til. Holder det argument vand for dig, Thomas ?

  22. Hej Thomas

    Velkommen til!

    Du skal klart fikse dit problem! Hvordan ved du, at Google ikke prioriterer dine sider lavere i søgeresultaterne grundet duplicate content? Det bør være en yderst smal sag for din leverandør at fikse.

    Jeg vil foretrække at benytte et favicon frem for at benytte et fast title tag. Det er yderst værdifulde 67 tegn i den titel.. Men det er sandt, at der er en fordel i forhold til bookmarks – og den løses fint med et favicon. http://www.metatags.dk/design_tips_faviconico

  23. Jeg vil under alle omstændigheder få leverandøren til at kigge på det. Spørgsmålet var egentlig mere retorisk ment, for det er jo velkendt, at duplicate content er skidt. Jeg spekulerede blot på, at hvis der ikke er links til sider med forkert “indhold/domæne”-kombination, hvordan kan Google så konstatere duplicate content ? For mig at se vil problemet kun være synligt, hvis man i et link fejlagtigt refererer en side via “forkert” domæne, så der dukker en side op, der er identisk med en side, der allerede eksisterer i Googles indeks.

    Hvis spørgsmålet er tumpet, så bliver jeg ikke ked af det, hvis du fremhæver det i dit svar 🙂

    Tak for tippet om favicons.

  24. Det er såmænd ikke spor tumpet. Og du har helt ret i, at duplicate content kun bliver et problem, når Google opdager. Det samme gælder for skattesnyderi – det er også kun problematisk, når det bliver opdaget.

    Der skal bare ét link til ved et uheld – så har du fået hele dit site crawlet på den “forkerte URL”, hvis der ikke er styr på setup. Og det er der sjældent. Nogle gange er det Google Sitemaps, der er synderen. Andre gange er det et uheld, hvor en person linker til en side med et forkert sproglag etc. etc.

    Uanset årsagerne: Det er unødvendigt, og det er aldrig smart at overlade kontrollen til andre end én selv 🙂

  25. Til Thomas Boysen

    Hvis dit site har dette problem, burde du også have det problem at dit site kun er indekseret på et sprog i stedet for begge. Det bør i ihvertfald checke.

    Mvh Jesper

  26. Hej Thomas
    Et lille spørgsmål:
    Alt & Title tags på billeder og link er det ikke en død sild?

    Et andet lille spørgsmål:
    Jeg ser på mange af de hjemmesider I laver skriver du “Web by CI” i foden. Hvorfor skriver du ikke ” Webdesign , søgemaskineoptimering etc”. Er det fordi kunden ikke ønsker det eller er det fordi du er bange for at Google opfatter det som spamming af ordene?
    Jeg skriver rask væk “webdesign” på de sider jeg laver. Google fik mig langsomt frem øverst på side tre, ikke imponerende men på vej! BANG – pludselig en dag var jeg forvist til siderne omkring de 20-25. Nu er den på side 10. kunne det tænkes at mine “webdesign” straffer mig?

  27. Hvorfor skulle det være en død sild? Det er kun ganske få måneder siden, at Matt Cutts sidst gennemgik netop dette felt – og lagde stor vægt på det.

    Vi skriver lidt forskelligt på de sites, hvor vores kunder siger OK til vignetten – og det er netop for at variere ankerteksterne. Variation i ankertekster er nemlig heller ikke en “død sild” 😉

  28. Mikkel Christensen

    Hej Thomas

    Ang. punkt 5 … så er jeg ikke helt enig med dig, eller også så synts du skal uddybe punktet.

    Hvis du laver en “DNS Pegning” af minside.com ned på minside.dk, så vil minside.com/kaffemaskiner og minside.dk/kaffemaskiner vise samme indhold, altså duplicate content.

    Jeg ville jo umiddelbart mene at en redirect løsning ville være det mest rigtig her, altså at vi i den billige/nemme løsning laver minside.com som et webhotel for sig selv som laver en 302-redirect til minside.dk og at hvis vi skal være fremme i skoen laver vi en minside.com/kaffemaskiner til minside.dk/kaffemaskiner … og tilsvarende for vores 200.000 andre varenumre?

    Generelt tror jeg problemet her er at der ikke er nogen fast definition af hvad en “dns-pegning” er … jeg ville f.eks. aldrig bruge det ord.

    Er det muligt du kan komme med en afklaring på hvad du mener? 🙂

  29. Hej Mikkel
    Det kan godt være, at DNS pegning ikke er den teknisk korrekte term – men så må du lige fortælle mig, hvad den rigtige er. Det, der skal ske, er:

    Hoveddomænet hedder hjemmeside.dk
    Et ekstra domænenavn hedder internetside.dk

    Det skal sættes op, så internetside.dk peges på hjemmeside.dk (så der står hjemmeside.dk i adresselinjen, når man indtaster internetside.dk) Jeg var indtil nu overbevist om, at det hedder en DNS pegning.

    Hvis du i fuldt alvor mener, at du kan finde på at lave en 302 redirect, skal du ud at læse på lektien igen. Prøv at Google 302 redirect (temporary moved)… Det er en absolut “No-Go”! Tjek også Googles retningslinjer for webmastere – der er det tydeligt beskrevet.

    Kort sagt: Der må kun være ét domænenavn i serverens HTTP header – ellers får du duplicate content. Og lov mig at vaske din mund med sæbe, så du ikke igen foreslår en 302 som en permanent løsning 😉

  30. Mikkel Christensen

    Hej Thomas
    My bad det skulle selvfølgelig være 301 (permanently moved) så vidt jeg lige kan gennemskue er det ihvertfald det alle siger vi skal bruge …

    Jeg ved ikke hvad vi skal kalde det udover “Ekstra domænet skal henvise til det originale domænet med 301 directs, således at der altid kun kommer til at stå original domænet i adressen” 🙂

    Det var ikke for at rette på dig … du var bare lige ved at vælte alt det jeg troede jeg vidste om SEO 😛

  31. Mikkel Christensen

    Helt fint … bortset fra det er forkert 😛

    Pegningen bliver nemlig i så fald slet ikke lavet på dns serveren men på web serveren og så er “dns pegning” misvisende, men hvis det er common knowledge at det hedder sådan syntes jeg ikke du skal ændre på det. Der er jo mange ting der ikke giver mening på danglish :p

  32. Mikkel Christensen

    Nu jeg lige har forstyrret din nattesøvn … jeg har læst alt hvad jeg kunne finde på denne side. Har du mere du kan anbefale før vi går igang med at sætte de indledende streger til vores nye CMS?

  33. Nej – det er da noget sludder! Pegningen bliver da ikke lavet på webserveren, for den findes jo ikke til det domæne, der bare skal viderestilles! Jeg har da mange domænenavne uden en webserver, der blot er peget til hen på den rigtige webadresse.

    Jeg kan ikke komme med flere anbefalinger end dem, du kan finde her på stedet – og slet ikke uden at kigge med i jeres system. Og det er altså ikke gratis, hvis jeg skal det. Jo – én: Tjek Googles vejledninger for webmastere. I kan meget vel være en af de første CMS udviklere i Danmark, der gør det 😉

  34. Mikkel Christensen

    Det link har jeg kigget på tidligere idag, du henviser så hut jeg visker til den et andet sted på siden.

    Og mht. om domænet har en webserver eller ej så har du både og ret, den måde man gør det på er faktisk at webserveren fanger det. Kan du giver mig et eksempel på en af dine “DNS Pegninger” så skal jeg vise dig det?

  35. 180academy.eu f.eks. – den er det, jeg kalder DNS peget til det rigtige domæne, som er 180academy.com

    Men i IIS fremgår domænet 180academy.eu ikke ét eneste sted. Så hvordan mener du, det foregår på webserveren?

  36. Mikkel Christensen

    Begge domæner peger på samme ip adresse både med og uden www. foran:
    mcs@web01:~$ host -t a 180academy.eu
    180academy.eu has address 195.69.129.107
    180academy.com has address 195.69.129.107
    http://www.180academy.eu has address 195.69.129.107
    http://www.180academy.com has address 195.69.129.107

    Altså er det samme server vi fanger no matter what, så kan jeg jo så udlede at vi kører HTTP1.1(som er den protokol der lader os have flere domæner bag samme IP adresse), altså er A Recorden som du selv nævner på begge domæner ens.

    Jeg forsøger nu at forbinde til servere og beder om at se .eu siden: (den metode jeg bruger svarer til en alm. browser men lader mig selv udforme den forespørgsel jeg sender samt lader mig se hele svaret):

    mcs@web01:~$ telnet 180academy.eu 80
    Trying 195.69.129.107…
    Connected to 180academy.eu.
    Escape character is ‘^]’.
    GET / HTTP/1.1
    Host: 180academy.eu

    HTTP/1.1 301 Moved Permanently
    Date: Sat, 23 Aug 2008 23:08:31 GMT
    Server: Microsoft-IIS/6.0
    X-Powered-By: ASP.NET
    Location: http://www.180academy.com/default.asp
    Content-Type: text/html
    Set-Cookie: ASPSESSIONIDQQBABBDR=GPDMNALDGKHMBLFFPPJNEBDC; path=/
    Cache-control: private
    Transfer-Encoding: chunked

    Som du måske kan gætte dig til er det sådan en 301 “Moved Permanently” ser ud på protokol niveau, den fortæller reelt set mig(browseren) at istedet for at hente den på den adresse vi bad om skal vi hente “http://www.180academy.com/default.asp” hvorefter browseren begynder at hente en adresse.

    Som du ser det er det altså webserveren der varetager omdirigeringen, hvordan du sætter det op på ISS har jeg ingen annelse om 🙂

    Kan jeg ikke lokke dig til at fortælle mig hvor det link til den/de artikler du talte om før ligger henne? Syntes jeg har gennemrodet din side nu uden at finde dem 🙁

  37. Mikkel Christensen

    Præcis, så længe det virker er det fløjtende ligegyldigt hvad vi kaldet det :p

    Ja det var den artikel, går da ud fra det var den du anbefalede mig ifbm. vores CMS 🙂 Takker.

  38. Mikkel Christensen

    Dandomain som ligger nr1 på listen kalder det da netop en “url pegning”?

    Derudover er hr. Demib enig med 🙂

    http://www.amino.dk/forums/t/8528.aspx (nr 3 i den søgning du sendte)

    Men som sagt er det ret ligegyldigt, det vigtigste er vel at sikre sig mod misforståelser?

  39. Nu bliver det da vist en leg med ord? Hos Dandomain står der følgende:

    “Redigering af dns pegning / hosting, gøres ved at klikke sig ind under Domæner i menuen og vælge “DNS pegning” eller “URL Pegning” ud for det ønskede domæne navn. Bemærk! – dette kræver abonnement for at kunne udføre denne handling. Bestil DNS/URL pegning her.”

    Medmindre jeg er fuldstændigt blind, står der DNS pegning hele tre gange i det afsnit. Og deMib skriver jo nøjagtigt det, jeg skriver – han kalder det bare ikke hverken det ene eller det andet.

    Azero kalder det en DNS pegning
    Surftown kalder det en DNS pegning
    Uni2 kalder det en DNS pegning
    ScanNet kalder det en DNS pegning
    Gratisdns kalder det en DNS pegning
    MC-Solutions kalder det “Ekstra domænet skal henvise til det originale domænet med 301 directs, således at der altid kun kommer til at stå original domænet i adressen”

    Og med en så overvældende konsensus blandt de store internetudbydere om, at det kaldes en DNS pegning vil jeg mene, at den bedste sikring mod misforståelser er at kalde det netop det. Det skal være mit råd til MC-Solutions så: Kald det en DNS pegning 🙂

  40. Mikkel Christensen

    Problemet er at du ikke kan være sikker på at det betyder det samme alle steder, der er ikke nogen der har vedtaget at det skal hede en “dns-pegning” men der er nogen der har vedtaget at det skal hede “301 redirects” der er ingen ko på isen der. Så hvis endelig jeg skulle kalde det noget offentigt blev det “301 redirect” … men du har godt nok inspireret mig til at skrive et par ord om det … for det er da godt nok forvirende hvis de alle sammen kalder det sådan.

    Men hovedesensen i det jeg sagde er vi vel enige om “Detter er den “korrekte” tekniske løsning. Hos nogle DNS-administratere, ser det ud somom, at man kan 301 eller 302 redirecte et domæne til et andet direkte i DNS”en. Det kan man ikke. De har bare byget de to ovenstående funktioner sammen i et simpelt interface :)” … det var sådan min pointe.

    Igen, bare fordi alle andre voldtager(Og det var ikke en hentydning til hverken “Rasmus” eller Lasse her:P) sproget giver det ikke mig ret til at fortsætte, desuden er jeg overbevist om at vores slutkunder hverken forstår “301 redirects” eller “dns pegning”, men jeg er pænt sikker på at alle os på den anden side af disken forstår “301 redirects” , derudover har vi vidst klartlagt godt og grundt i denne tråd hvad du mener med dit indlæg 😛

  41. Mikael Andersen

    Jeg har et par spørgsmål omkring title på links og ved ikke helt, om jeg har ramt ind i det rigtige indlæg, men det går vel.

    Sp. 1)
    Når man laver et a-tag, har det så betydning for seo’en, om man indsætter title=”lorem ipsum..” før man indsætter href=”http….” – eller er denne rækkefølge ligegyldig.

    Sp. 2)
    Når man indsætter en alt-tekst på et billede, så kan den ikke læses i Firefox. Til gengæld kan man i FF læse en title-tekst.
    Vil det have nogen negativ effekt fra søgemaskinernes side, hvis man så tillige indsætter en title-tekst ved billeder med nøjagtig samme tekst, som man har brugt i alt-teksten.

    På forhånd tak for svaret

  42. Til Mikaels sp. 2: Prøv at højreklikke på et billede i Firefox og vælg egenskaber. Dér står alt-teksten lige så pænt nede i bunden af egenskaberne.

    Title-tekst bliver altid vist som mouse-over i browserne, men søgemaskinerne (i hvert fald Google) lader til at være græsk-katolske med, hvad der står i title tags på links og billeder.

  43. Mikael Andersen

    En enkelt kommentar til tjekpunkterne. Det er som kunde også værd at forsøge at høre efter, om leverandøren – ofte til det første møde – er mere interesseret i at fortælle om sit CMS end at høre på kundens behov. Og især bemærke om CMSystemet kan tilrettes kundens behov, og ikke som kunde at lade sig overtale til at tilpasse sit behov til CMSystemets rammer.

  44. Mikael Køster Andersen

    Hej Thomas

    Jeg har et spørgsmål, som jeg ikke lige kunne finde én bestemt artikel til, så jeg putter det ind her. Du skriver i hvert fald om det i SEOLEX, men såvidt jeg husker, kan det også findes her på bloggen. Det handler om alt tekst på billeder og værdien af den.

    Som jeg har forstået det, så giver hver eneste alt tekst på en given side en værdi. Det kunne for eksemplets skyld være 0,1. Således forstået at hvis der er 20 billeder og dermed 20 alt tekster, så bliver den samlede værdi på 2.

    Nu har jeg så hørt, at uanset om der er 1 eller 20 billederne og dermed 1 eller 20 alt-tekster, så giver det den samme værdi. Hvilket altså med mine taleksempler er 0,1.

    Jeg håber, at jeg har forklaret mig forståeligt og vil høre, om du kan kaste lidt lys over, hvad der er det rigtige.

    Og på forhånd tak for svaret.

    1. Jeg forstår godt spørgsmålet, Mikael – men værdi i forhold til hvad?

      Hvis du har en side med 3 billeder af hhv. en havetraktor, en håndskubber og en elektrisk plæneklipper – og du på hvert at billederne har en god “alt tekst”, der beskriver produktet – ja så vil du til billedet af havetraktoren have masser af værdi i forhold til den term. Men de to andre billeders alt tekst handler ikke om havetraktor. Så på sin vis er det jo sandt, at værdien er “0,1” i det tilfælde i stedet for tre gange så meget.

      Men har du tre forskellige billeder af en havetraktor med hver sin alt tekst, unik for hvert billede og velskrevet – ja så har du bestemt mere værdi samlet, end hvis du blot havde én alt tekst.

  45. Mikael Køster Andersen

    Hej Thomas

    Tak skal du have. Jeg er helt med på dit svar, og det giver god mening for mig.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *