WordPress er verdens mest benyttede CMS, og det er det ikke uden grund. Det er - set med mine øjne - det par excellence bedste CMS, der findes. Nå ja - det er også godt i forhold til SEO, hvilket nok er en af årsagerne til, at det er endda meget vanskeligt at finde et professionelt SEO-firma, der ikke har deres egen hjemmeside bygget i WordPress.
Det betyder ikke, at det er sikret mod fummelfingre, og det skaber et problem for flere, end man så'n lige skulle tro. Det problem er, hvad indlægget her handler om:
Forældreløse (Orphan) URLs
Det er ikke kun i WordPress, det forekommer - slet ikke. Men da så mange sites globalt i dag er bygget i det CMS, er det også der, jeg hyppigst ser problemet. Men hvad er en forældreløs URL egentlig for en størrelse?
En forældreløs URL (Orphan Page) er en side på din hjemmeside, der ikke har nogen interne links pegende på sig, men som er indekserbar for Google.
Den slags forældreløse URLs er faktisk et problem, og jo flere, du har af dem, jo større er problemet. Faktisk er det et tohovedet problem:
- Det er et kvalitativt dårligt signal til Google. Dels fordi du bruger deres kostbare tid på at få crawlet noget, du ikke engang har som en del af din interne linkstruktur, og dels fordi det viser dem, at du "ikke har styr på sagerne".
- Meget ofte fører det til svære problemer med duplicate content eller redundant indhold. Forklaring følger!
Hvordan opstår forældreløse URLs i WordPress?
Der er to reelle årsager, og lad os tage den hyppigste først:
Publicering af indhold (sider eller indlæg) for "lige at se, hvordan de ser ud" - men som ikke er i menuen eller har andre interne links til sig. Ofte er der tale om for eksempel kampagnesider eller sider med "Tak for henvendelsen" efter udfyldt kontaktformular og den slags.
Den anden og ofte forekommende årsag er brugen af de der forbandede "Duplicate" plugins, der gør det nemt at duplikere en side til en ny. Det er jo fristende, når man har en genialt opbygget side om terapi mod angst, og man så vil bygge en side med samme layout og opdeling om noget andet - ja så kopierer man da bare lige den gode side.
Så er det gjort, og man publicerer den, så man lige kan tjekke, at den ser fin ud. Næste skridt er så at lave siden om til det nye mene, men så ringer der en kunde, og så er dagen gået.
Hvordan kan det nu være et problem, tænker du sikkert?
Det ER et problem, for da du publicerede den nye side, skabte du samtidig en opdatering af dit XML-sitemap, og det sidder Google og sutter i lige så lystigt, som en tørstig bums gør i en kold øl på en varm sommerdag. Det betyder så, at den eller de URL, du har publiceret enten med tyndt indhold eller duplikeret indhold, er synlige for Google. Og så crawler og indekserer de skidtet!
Hvordan undgår du forældreløse URLs?
Det er pærenemt! Der er faktisk 2 måder, du kan undgå dem på:
- Sæt URL (siden eller indlægget) til noindex i Yoast eller det SEO-plugin, du bruger. Når der er noindex på, kommer den ikke med i XML-sitemap.
- Lad være at publicere siden eller indlægget. Sæt det til kladde i stedet. Det kan du selvfølgelig kun bruge, hvis der er tale om en URL, ingen mennesker skal kunne se udover dig selv.
Alt det her vidste du selvfølgelig allerede, hvis du er med på mit WordPress SEO-kursus - men hvis du nu ikke er:
Hvad var det med tynde sider, Rosenstand?
Tynde sider er URLs, der intet eller meget lidt unikt indhold har. Det er for eksempel sider som "Tak for henvendelsen", "Tak for tilmelding til nyhedsbrev" og mange "kampagnesider".
En lidt tyk tommelfingerregel: Hvis der er mindre end 200 ord unik tekst på siden, er den nok tynd - og dermed hører den ikke hjemme i Googles indeks!
Når vi er ved det: Sider med "Glemt password", cookiepolitik (medmindre du har skrevet den helt selv) og oftest også slags- og leveringsbetingelser er enten tynde eller redundante. Helt ærligt - sådan mellem dig mig: Din cookiepolitik har du jo hentet et sted på nettet og indsat dit firmanavn, ikke? Det gør den til redundant med samtlige andre cookiepolitikker derude. Og der er mange, skal jeg hilse og sige.
Den gyldne tommelfingerregel så?
Som faktisk er mere end én:
Hvis en side ikke har interne links til sig, hvis den er tynd, eller den er redundant, har den ingen værdi for Google i forhold til Googles brugere. Derfor ser de den som "lav kvalitet" - og det rammer hele din hjemmesides kvalitative vurdering! Det har det faktisk gjort, siden Panda kom i 2011, så det er vel på tide at få styr på de dele, ikke?
Det er en datafil med links til alle dine publicerede URLs - ALLE! Yoast, RankMath, SEOpro m.fl. generer det automatisk. Og det gør masser af andre CMS også i øvrigt.
Med Yoast er adressen altid /sitemap_index.xml - andre plugins benytter for eksempel /sitemap.xml eller lignende. Du kan altid finde adressen i indstillingerne for dit SEO-plugin.
I den grad! Og det er værd at gentage: Hver eneste tynde side redundante side og andet skrammel, du har, påvirker hele dit site negativt.
Det kan du da! Under indstillingerne i dit SEO-modul for at være præcis. Men har du styr på dine ting, er det altså fint at køre med et XML-sitemap! Læs mere om det her.
Du har styr på det, ikke?
Hvis du har SEO-LEX og/eller WordPress SEO-kurset, er du sikkert allerede faldet i søvn, for det her var jo basalt stof for dig. Men der er faktisk stadig nogle få derude, der ikke vidste det her. Det gør de så nu.
Et lille P.S.: Hvis du sidder og roterer på stolen i bare nervøsitet over, om du mon er ramt af det her: Tjek de sider og indlæg, du godt selv ved, er noget skrammel. Kør et crawl af dit site med Screaming Frog inkl. crawl af dit XML-sitemap, kør en "Crawl Analysis" og du har svarene i fanen "Sitemaps".
Og det var såmænd det!
Rosenstand out!
P.P.S.: Kig lige herunder, hvis du ikke magter det her. Så kan jeg magte det for dig!
Jeg skal helt sikkert kigge nærmere på dit kursus!
Jeps – det skal du 😉