Vil du have, må du give

Dagens lille øf fra mig handler absolut ikke om søgemaskiner eller den slags – faktisk er det både et øf og et åbent spørgsmål. Jeg er lidt spændt på, om nogen kan og vil besvare det spørgsmål, jeg slutter denne video af med – og som har argumenterne på plads?

Rosenstand out!

Få et opkald fra Thomas Rosenstand - Så er du på vej til den ultimative SEO løsning!

Invalid Email
Invalid Number

47 kommentarer til “Vil du have, må du give”

  1. Det var en rigtig god video du fik lavet denne gang; og jeg kan kun være enig. Det er også derfor, jeg nogle gange ikke begriber hvordan folk kan stemme på venstrefløjen. Jeg har virkelig svært ved at forstå argumenterne for størstedelen af deres vrøvl..

  2. Vi er så rørende enige Thomas og derfor får du heller ikke et argument for det modsatte herfra. Det jeg dog godt kan “forstå” er, at hvis man har besluttet sig for at leve et liv i bunden af den økonomiske rangstige og har valgt et liv bygget på en Laissez Faire holdning, så giver det fuld mening at ville “have mere” og lade andre bøde for det.

    Er man i stedet af den opfattelse, at livet er ens egen ansvar og at man får som fortjent/forskyldt, så giver det ikke mening, at straffe dem som kan finde ud af at spille “spillet”. I stedet bruger man sin energi på at tage ved lære så man selv kan lære at blive en bedre spiller.

    Det er så fundamentale forskellige syn på livet, at en debat vil være spild af tid (efter min mening). Jeg ved godt, at vi har et samfund der bruger millarder på den slags, men i min verden forklarer det blot hvorfor tingene er som de er.

    /Mikael

  3. Fedt indlæg. Jeg er fuldstædig enig med dig. Og den sidste del med at stige og falde i løn, alt efter hvordan firmaet klarer sig, var rigtig godt forklaret.

    Thumbs up 🙂

  4. Henrik Blunck

    Der er ingen tvivl om at Enhedslistens forslag handler om signalværdi i forhold til deres vælgere.

    Der er heller ingen tvivl om at der er forskel på direktører – og deres evner. Jeg bliver ikke forarget over direktørlønninger, men er til gengæld overrasket over, at vores ENESTE klasse i samfundet som ikke lever som alle andre er ministre og MF’er. Disse får ventepenge langt ud over de opsigelsesvarsler der normalt findes i Funktionærloven.

    En minister som når at sidde 4 mdr. på posten får bagefter mindst 18 måneders ventepenge. Dét giver en interessant månedsløn. Som du siger, er det så skattepenge, og dét er forkasteligt.

    Om økonomisk demokrati ville det være sjovt hvis overskudsdeling var opgjort over en 5-årig periode. Så kunne man få en fair median for en bonusudregning, samtidig med, at man præmierede stabile medarbejdere. Den slags ville så også give bitre sager når folk forlader virksomheden efter 4 år og 9 måneder.
    Men imod det kunne man så også definere, at gik man selv, var der kun halv bonus af perioden hvorimod den fulde bonus kun kunne gives til dem som blev i virksomheden. Så fik dem som har været med en stor del af vejen også en del af kagen.

    Men selvfølgelig er det så også først ved opgørelsen af årene 6-10 at et evt. fald i år 6 skal afregnes i bonusværdien i år 10.
    På den måde kan man sikre sig mod spekulation i gode vs. dårlige perioder – og samtidig ville virksomhederne have gavn af likviditeten i mellemtiden.

    Men det er rigtigt: vil man have en bid af kagen når det går godt må man også være parat til at undvære kagen hvis det går skidt. Tak for et godt indlæg. 🙂

  5. Hej Thomas
    Normalt plejer jeg ikke at være enig med dig politisk, men i dag må jeg give dig fuldstændig ret!! Hvis direktørerne ikke var deres løn værd, var der nok heller ikke nogen der ville betale dem dette beløb. Dog er jeg temmelig glad for at der ikke er overskud/underskuds deling i virksomhederne, dette ville blot skabe endnu større økonomiske kriser, da økonomien ville gå endnu mere i stå.

    Mvh
    Mathias Bak

  6. Jeg er enige med dig og jeg ser det som et helt useriøst bud fra enhedslisten at beskatte 90%, der er da ingen der gider arbejde det mere når man får taget 90% af sin fortjeneste. Desuden er der 25% på alt det der bliver købt for de hårdt optjente penge bagefter og på el og biler er der jo flere 100% afgifter oveni.

    Jeg synes det er uhørt at Danmark ikke kan få landet til at køre rundt med alle de indtægter.

  7. Jeg glemte helt at kommentarer på, at skulle en sådan grænse bliver indført, så ændrer det jo blot ved hvordan direktørerne får udbetalt deres penge. Så finder man blot andre kreative veje, så selvom Enhedslisten ville have noget at skulle have sagt, så ville det nok kun ramme middelklassen alligevel.

    1. Hej Mikael
      Hvis en så uhyrlig rædsel skulle overgå Danmark, at de gamle betonkommunister fra Enhedslisten fik indflydelse, ville problemet sikkert løses qva den enorme og hurtige udflytning fra Danmark, vi ville se. Der ville ganske enkelt ikke være direktører i klassen +3,2 millioner årligt tilbage 😉

  8. Helt enig, men det er vel meget godt i tråd med, at “rige” pensionister nu også skal betale mere skat af deres pensionsopsparing, hvis den overstiger et vist beløb.

    Hvem gider knokle?

    Hvis man endelig vil “straffe” de velbeslåede, så kunne man overveje andre tiltag. Hvorfor er det eksempelvis en menneskeret at få børnepenge? De er da rare at få, men mon ikke mange kan klare sig uden? Nu er jeg selv selvstændig sammen med min bedre halvdel, og selvom vi ikke har fået så meget som 1 krone i lønforhøjelse i 10 år, så overlevede vi nok også uden børnepenge.

    Så i stedet for at se på, hvordan man kan kradse mest muligt ind fra folk, så kunne man eventuelt fjerne tilskud, så det kun er “værdigt trængende”, der får dem. Den grænse er selvfølgelig svær at sætte, men de grænser er der alligevel så mange af i forvejen.

    Der er rigeligt med mennesker derude, som ganske enkelt ikke kan klare sig selv – og de skal hjælpes. Men det er forkasteligt, at man åbenbart skal skamme sig over, hvis man kan klare sig selv.

  9. Jeg ville gerne sige at jeg var enig Thomas, men selv direktører i den klasse kan godt lide at være i nærheden af familien, så den med udflytning tror jeg desværre ikke på. Den er fin som “trussel” men reelt tror jeg ikke på at den holder vand. Så hellere finde andre metoder at få pengene ud til en lavere beskatning.

    1. Du har nok ret et stykke vej, Mikael. Men jeg tror, at mange virksomheder blot flyttes ud af landet i stedet. Hvad tror du, der sker med Maersk, hvis Hr. Møller en dag skulle dø? Kan du se dem blive som dansk selskab?

  10. Sådanne forlag om overskudsdeling og arbejde 12 minutter mere om dagen er ren ønsketænkning, det er mere et udtryk for varm luft og valgflæsk, at høre enhedslisten komme med forslag om brandbeskatning af højere indkomster i et system, hvor beskatningen allerede er i verdensklasse, er kun noget deres kernevælgere og folk med småsind forstår.

    Jeg har tidligere haft provisionssælgere ansat i en engrosvirksomhed som jeg ejede i firserne, når sælgerne kom gode måneder og skulle have kr. 50.000,- – 80.000,- i løn var deres kommentarer mange gange, at der var tale om mange penge, når jeg så sagde til dem at jeg håbede de skulle have kr. 100.000,- i løn i næste måned, forstod de det ikke altid budskabet. Deres arbejde udmøntede sig jo i større omsætning til virksomheden, dermed berettigede det også til de fik deres velfortjente løn.

    Den skat der bliver betalt af den sidste krone kan afgøre om folk gider gøre en ekstra indsats, hvis det skal gøres kriminelt at udføre et job, hvor der kan udmøntes en høj løn, og hvor der seriøst opereres med beskatning med 90 % af indtægten, er der noget fuldstændigt galt i hovedet på disse personer ”alene det med at komme med forslaget, skriger til himlen”. Mange af disse levebrødspolitikere ville ikke engang kunne drive en iskiosk og opretholde deres egen eksistens.

    Der skal det modsatte til, en lempelse af det høje skattetryk, herved skabes initiativer til iværksættere der satser hus og hjem for en ide de brænder for, hvorfor risikere noget, hvis incitamentet for at starte en virksomhed er dødfødt fra start. Så hellere et job som parkeringsvagt, hvor man kan udmønte sin magt.

    Det er måske længslen efter de gode gamle DDR dage der sætter dagsordenen.

  11. Ja det kan jeg egentlig godt. For Mærsk har hånden så langt inde i Christiansborg at de kun ville forringe deres indflydelse ved at flytte til et andet land. Jeg tror at der er danske virksomheder der har langt mere indflydelse end det vi ser og hører om. Hvorfor lærer børnene i skolen at drikke mælk? Det er jo ikke fordi det er sundt.

    Men det er en helt anden debat 🙂

    1. He-he. Jeg tror, at Maersk har lige så mange venner på Capitol Hill som på Christiansborg. Men lad os se – jeg håber for Danmark, at de bliver. Der bliver tale om en alvorlig skattestigning, hvis de forlader landet.

  12. Uanset hvor meget man jagter de store indkomster, som jo i forvejen beskattes højt i Danmark, forslår det som en skrædder et vist sted, Den ekstra skat der skal hentes for at løse de problemer der er på statsfinanserne kan ikke løses med beskatning i toppen alene, uanset om der så opkræves 100 % i skat af indkomster over f.eks. kr. 1.000.000,- om året. Det eneste der opnås er at der er flere virksomhedsejere, som ikke gider udvide deres forretninger og skabe nye job.

    Maersk og andre der har skabt store globale virksomheder, spiser jo ikke flere engelske bøffer end andre personer, eller kører i flere biler samtidig, at de så køber store brandbeskattede biler og derved betaler yderligere til den fælles kasse, i form af høje afgifter og lign. giver jo bare flere kroner i statskassen, dette bør ikke give sure opstød hos folk, som ikke har råd til at købe dyre biler etc. Men her er det den lille misundelse og janteloven kommer ind.

    Ifølge Danmarks statistik er gennemsnitslønnen ca. kr. 280.000,- pr. indbygger i Danmark.
    Der er opgjort at ca. 51.000 danskere har en løn over 1 million kroner om året.
    Personer i Danmark med indkomster over 10. millioner udgør ca. 850 personer.

    Det viser med al tydelighed, at det er politisk propaganda, når det igen og igen fremføres at det er alle de rige der skal betale den samlede regning, de betaler allerede via det progressive skattesystem en væsentlig del af indkomsten til den fælles kasse.

  13. Henrik Blunck

    @Rene: Du har delvist ret. Den statistik du glemmer at medtage er også den effektive skat der betales. Jeg vil gerne garantere dig for, at dem som betaler topskat også hyrer en revisor for at skaffe sig udsættelse på skatten. Både i form af fradrag, men også fordi det ganske enkelt er muligt at købe underskudsselskaber uden fordringer til kurser som ville få de forargede jantelovs-elskere til at blegne af skræk.

    Designet rigtigt kan du sagtens nærme dig den 0-procent som Mogens Glistrup viste – lovligt.

    Der er bare den hage ved det, at hvis flere bliver opmærksom på det bliver de nødt til at lukke hele skatteloven, og det kan de facto KUN gøres med en direkte bruttoskat uden fradrag. Så vil jeg love dig for, at folk nok skal komme op af stolen for det vil være det eneste system som vil komme til at virke ens for alle.

    Som det er nu er det bare nemmere at tale misundelsesafgifter på firehjulstrækkere m.v., for de reelle sammenhænge er for svære for menigmand, som helst skal have tygget nyhederne i TV2 eller DR for at tro vedkommende forstår nationaløkonomien i det.

    Det er langt nemmere end de fleste tror. Mange gider bare ikke sætte sig ind i det – og der er ikke mange stemmer i at forklare det, som det burde være… 🙂

  14. Janno Damgaard Lassen

    Jeg kan nogen gange tage mig selv i at drømme om et fornuftigt skattesystem, hvor de første (minimum udbetalte kr. for basis dansk liv.)kr. pr. mdr gives som bundfradrag. Herudover en skatteprocent der stiger indtil månedslønnens skatteloft som måske ville være 40 eller 50 % skat af 83.333 (1 mio. om året)og alt derover.
    Ingen fradrag, de fryses, og dem der eksisterer udfases med tiden. Men for ikke at smadre boligmarkedet, og folks økonomi iøvrigt, kan omtalte lån overdrages ved ejerskifter.
    Andre situationer hvor folk kan komme i klemme efter samme regler.

    Jeg tror sagtens sådan et system kunne skrues sammen, og skatten kunne udregnes på forhånd i forhold til statsbudgettet. For høj som lav ville det værre fair, og mere arbejde = flere penge imellem hænderne, ville også fungere og sætte skub i hjulene, så det ville være et fair system.

    Men det er og bliver desværre nok en drøm… 🙁

    1. Hej Janno

      Tja – det er det sikkert. I min verden burde alle – uanset indtægt – betale samme procentsats i skat. Lad os for eksemplets skyld sige 30 %. Dermed betaler ham, der tjener 300.000 om året så 90.000 kr. i skat. Og ham der tjener 1.000.000 årligt betaler 300.000 i skat. Det er det eneste retfærdige system – og det er jo NETOP et system, hvor “de bredeste skuldre bærer mest”. Men måske har jeg lært regning et andet sted end politikerne?

  15. Tidligere var det udpræget med alle mulige finurligheder og skattetænkning op til tidspunktet for aflevering af selvangivelser etc. men mange af disse fiduser er over tid indskrænket væsentligt, ikke sådan at forstå der ikke findes nogle skattemuligheder mere, men den store skare af personer foretrækker nok mere at drive forretning, frem for at bruge tiden på alverdens 10 mandsselskaber og andre måder som kan give et afkast på sigt og hvor skatten kan reduceres i indeværende indkomstår, med de risici der hermed er forbundet.

    Virksomheder skal for at kunne ansætte folk have et indtægtsgrundlag, reduceres det konstant med nye smarte fif og yderligere beskatning fra myndighedernes side, vil det betyde regningen skal væltes over på deres kunder, hvis det så betyder færre kunder i butikken, betyder det at der skal afskediges folk i virksomheden, dette burde være logik for alle.

    En tanke, hvis man nationaliserede en virksomhed som Maersk og delte pengene ud til danskerne ung som gammel, ville hver dansker få til et par rejser til Mallorca og lidt guf lørdag aften, staten ville efterfølgende skulle forsørge alle de personer der arbejder i Maersk med dagpenge, der ville endvidere mangle den indkomstskat de enkelte medarbejdere lagde i den danske statskasse, og virksomhedens selskabsskat, dette ville være en dårlig forretning for Danmark på sigt.

  16. Janno Damgaard Lassen

    Min tanke med minimumsløn ubeskattet er fordi jeg tænker ingen fattigdom hvis man kan og vil arbejde, sikrer mindre kriminalitet fordi flere mennesker er tilfredse. Og deraf følger færre udgifter til politi, og oprydning efter kriminaliteten.

    Det ville sikkert være tæt på en samlet besparelse…?

  17. Andreas Lolk

    Jeg kan kun begive mig 100 % enig i din mening.
    Generelt synes jeg meget lidt om det danske skattesystem og den holdning man bliver mødt af rundt omkring i det danske land.

    Personligt har jeg altid været glad for provisionsordninger, der hvor jeg har været ansat. Det er højst sandsynlig også grunden til, at jeg er gået selvstændig. Jeg godt kan lide at få en god løn for et tilsvarende godt stykke arbejde og skal jeg nok tage skraldet, når det går dårligt indenfor mit område.

  18. Jonas Jacobsen

    Hvis du var politiker ville du have fået en masse stemmer!

    – Jeg er helt enig med dig i hvad du siger i videoen. Den person som er unik og yder mest for virksomheden skal også lønnes derefter, og mange gange tænker personalet ikke over at direktøren bærer al risikoen for arbejdet samt virksomheden.

    1. Tak for det, Jonas. Og jeg kan tilføje: En masse fjender. Men jeg egner mig slet ikke til det politiske system, er jeg bange for – så jeg må nok hellere fortsætte med at være en af de onde kapitalister 😉

  19. Det er jo herligt, at så mange er enige. Men er der slet ingen, der vil komme med lidt modstand – f.eks. ved at argumentere for, hvorfor en løn på 22 millioner årligt kan være andres sag? Eller hvorfor så mange vil have del i overskuddet – men vender ryggen til ansvaret for underskud?

  20. Hvis der er en virksomhed der vil give sin direktør en løn på 22 millioner om året må jeg formode ejerkredsen mener udbyttet er større end udgiften til direktørens løn. Så herfra er der kun en ting at sige Godt gået, lad os få nogle flere af samme slags – lad dem nu købe de biler og forbrugsgoder de vil uden at være misundelige, de betaler trods alt en væsentlig højere skat end dem der tjener et par hundrede tusinde om året.

  21. Henrik Blunck

    Nej, ligefrem argumentere for at der skulle være noget forkert i den slags årsløn ville jo være tåbeligt. Det må være op til aktionærerne at vurdere…

    Men som jeg skrev skulle man måske omtænke begrebet Overskudsdeling eller “Økonomisk demokrati” således at det blev opgjort hvert 5. år med en mulighed for at præmiere stabile medarbejdere – hvilket ville mindske presset på at rekruttere nye, og dygtige, folk fordi der så var bonus til dem som ofrede sig for firmaet.

    Men alle modeller er jo op til direktionen – og hvis ikke der ses en fordel i den model er det jo deres valg.

    Men at ingen ligefrem gider tage penge med på arbejde siger vel også sig selv. Så må man i krisetider “nøjes” med den overenskomstmæssige løn. 🙂

  22. Hej Thomas

    Jeg er meget enig i dine holdninger, og vil ikke give dig meget modstand, men lidt skal du da have. 🙂

    Det du siger om hvordan virksomheder er drevet, og aktionærenes indflydelse, er jeg teoretisk set rigtigt, men de største virksomheder i Danmark er primært ejet af de store institutionelle investorer, alle de store pensionsselskaber, og mange af bestyrelsesmedlemmerne går igen på kryds og tværs af bestyrelserne. Det giver mig en fornemmelse af at det er en lidt lukket klub, og hvis man er med i klubben får man en god hyre for det, også som bestyrelsesmedlem.

    Jeg ved ikke om direktøren for Carlsberg er 22 mio. værd om året, det kan han sagtens være, måske er han mere værd, og da jeg ikke personligt ejer aktier i Carlsberg kan jeg også være ligeglad, men jeg tror faktisk at jeg ejer en lille del igennem forskellige pensionsordninger, kvalificere det mig så til at mene noget?

    Der hvor jeg vil hen er, jeg er ikke helt sikker på at man i DK kan være 100% sikker på at direktørenen er deres løn værd, p.g.a den gennemgående samme ejerkreds og bestyrelse (indavl).

    Jeg er helt frisk på at alle betaler den samme % sats i skat, og så er det lige meget hvor meget man tjener, alt andet er i mine øjne valggas, der måske, måske ikke virker.

    Og overskuds og underskuds deling er meget interessant, det kunne jeg rigtig godt tænke mig, er der en mulighed for at det kan indeholde en grundløn, som er det mindste beløb der kommer til udbetaling? 🙂

    Vh.
    Carsten

  23. @Henrik: Retten til at lede og fordele arbejdet, er i Danmark en grundlæggende del af det danske arbejdsretlige system, her er det arbejdsgiveren der bestemmer om der skal være overskudsdeling, men kan ikke egenrådigt indføre underskudsdeling i forhold til indgåede aftaler.

    Så hvis der ikke indføres ØD/OD fra politisk side, ”en kæphest Socialdemokraterne og LO´s tidligere formand Thomas Nielsen argumenterede kraftigt for i 70érne”. Så er det op til ledelsen – om den vil give overskudsdeling -og på hvilke præmisser de i så fald skal udmøntes.

    Men hvis man en kort periode ser lidt bort fra den røde tankegang om “arbejderen”, og ser på ansatte som ressourcer og individer i virksomheden i stedet for – så vil man opdage at mange ansatte, er kompetente på forskellige niveauer, og indgår som brikker i virksomhedens produktion, salgskanaler og udvikling mv. nogle kan måske nemt udskiftes med andre, hvorimod andre kan betyde kæmpe tab for virksomheden, hvis de forlader butikken. Så her er et godt argument for at dele af overskuddet, for at fastholde medarbejdere og skabe gode rammer for virksomheden.

    Hvis man som ansat vil indgå en aftale om overskudsdeling, og derved tro på man kan tilføre virksomheden en øget indtjening, må man nødvendigvis også indgå en aftale om underskudsdeling, hvis indtjeningen ikke er som forventet, ellers er der jo ingen rimelighed i forholdene.

    Jeg er overbevist om at mange virksomheder gerne vil dele med ”arbejderne” eller som jeg foretrækker at kalde dem, de ansatte, hvis den går begge veje.

  24. Jeg synes (måske – det er på ingen måde gennemtænkt :-), at alle skal have en borgerløn på f.eks. X.000 om måneden skattefrit – det gælder studerende, førtidspensionister, folkepensionister, murere, tømrere, direktører og hele baduljen – alle der er over 18 år.

    Alt, hvad du tjener derudover skal du betale XX % i skat af – nul fradrag eller noget hokuspokus.

    Har du en pensionsopsparing, så er den til fuld udbetaling, da du jo ikke har kunnet trække den fra, men blot har optjent renter i banken.

    Hvis man ikke kan lave noget, så får man lige holdt en vis legemsdel over vandskorpen.
    Hvis man ikke gider lavet noget, så kan man lige klare sig igennem på et minimum alligevel.
    Jo mere du kan og gider lave, jo flere penge har du til dig selv.

    De penge, der spares på administration i det offentlige, dækker hele dynen.
    Umiddelbart dyrt for staten, men det vil spare rigtig mange penge i administration.

    Man slipper for de mange situationer, hvor det ud fra et økonomisk synspunkt ikke kan betale sig for personer med lav indkomst at arbejde, og man slipper for de situationer, hvor folk med forholdsvis høj indkomst ikke gider yde en ekstra indsats, hvis 90 % af lønnen hapses.

    Naivt, men enkelt.

  25. Johnny har nu fat i noget af det rigtige med sit system. Det er blot et spørgsmål om værdien af X’erne.
    Hvis man nu f.eks. sætter det første X til 0 og de næste to XX’er dækker over en værdi på en 15-20 stykker, så begynder det at lyde som en ret fornuftigt system.

  26. Interessant idé og vinkel Johnny. Men hvis der spares så mange jobs og administration i det offentlige/staten, kan disse så overhovedet få et andet job i stedet. Og hvis ikke så vil de få en grundudbetaling som du nævner, og stadig være en udgift (omend noget mindre) for staten. Spørgsmålet er hvor meget der reelt vil blive sparet her, da disse således heller ikke betaler skat retur, og deres forbrug af øvrige varer som bringer afgifter, moms, skat og andet ind derved vil være mindre.

    Forudsat de alle kan beskæftiges er det selvfølgelig ikke noget problem 😉

  27. Hej Thomas

    Rigtit godt indlæg.

    Jeg er helt 100% enig med dig.

    Mht. at stige og falde i løn ved et over/underskud, så er jeg mere til en fast aftalt løn. Man skal selvfølgelig forhandle sin løn, men jeg mener ikke den “almindelige” medarbejder bør stige eller falde i løn efter virksomhedens resultat.

    Men taler vi en truende konkurs for virksomheden, som vi jo set flere steder på det sidste i Danmark, syntes jeg det er helt ok at sige at man i en periode bliver nød til at gå ned i løn, hvis konsekvensen ved ikke at gøre det, vil betyde en lukning af virksomheden. Det vil også sikre medarbejderen jobbet, frem for en en venlig hilsen om at pakke sine ting.

    Med venlig hilsen
    Kenneth Egebjerg

    1. Hej Kenneth
      Det er også rigtig fint med en fast løn – det foretrækker mange. Men jeg har siddet i rigtig mange lønforhandlinger, hvor en ansats argument for at skulle stige en masse i løn var, at det jo gik super godt. Så har jeg hver gang foreslået en deling af overskud og underskud – og set dem bliev helt forkerte i ansigterne 🙂

      Men ja – det er jo herligt, når medarbejdere tager medansvar med en kortvarig lønnedgang i en svær tid!

  28. Hej Thomas.

    Som udgangspunkt er ideen om under-/overskudsdeling ikke dum, slet ikke. Jeg tænker bare, hvad så i nedgangstider, hvis man ikke tjener nok til at dække sine udgifter? Fint nok, arbejdsgiveren kan selvfølgelig stå i samme situation, men jeg er sikker på, at det er lidt lettere for direktøren i et firma at gå i banken og få hjælp, end det ville være for almindelige dødelige. Selvfølgelig kan/bør man spare op, men den kan jo også løbe tør. Så der burde vel være en minimumsløn.

    Men det ville klart være en stor motivator for den enkelte.

    mvh Pia

  29. Johannes Andersen

    Jeg kunne ikke være meget mere enig Thomas.

    Selvom jeg må indrømme at jeg lige pt. ikke er nogen fantastisk forretning for staten (På SU, benytter universitetet gratis, betaler meget lidt skat da min virksomhed endnu ikke har givet noget specielt stort overskud), alligevel kunne jeg godt ønske sig et mere ligetil skattesystem og så færre af alle de tilskud (SU, børnepenge, folkepension osv.)

    Det er lidt ligesom når man høre debatten om at kvinder får lav løn i alle de bløde jobs – der er jo ikke noget der afholder dem fra at tage andre jobs, mænd i de bløde jobs får jo også lav løn… det er ikke pga. kønnet men selve jobbet.

    Hvis man ikke er tilfreds med sin nuværende situation så bør man gøre noget ved det, og nej det inkludere ikke at sætte sig ned og tude til politikerne, men i stedet bør man tage handling og rent faktisk gøre noget ved sit liv for at få det i den retning man nu engang ønsker!

  30. Fuldkommen korrekt Thomas.

    Jeg er helt enig med dig. Jeg fatter nogle gange virkelig ikke de argumenter der kommer fra venstrefløjen og fra fagbevægelsen. Det giver jo ingen mening.

    Det er ren misundelses-politik, som desværre rigtig mange falder for. Problemet er bare at de ikke kender til de langsigtede konsekvenser, af de rødes politik.

  31. Alexander Hold - alexanderhold.com

    Stor respekt til dig hr. Rosenstand.
    Jeg ved ikke hvad din Google Analytics fortæller dig om hvilke politiske holdninger dine besøgende kommer med. Men hvor ville jeg ønske at disse mennesker som kan komme med sådanne forslag ville lytte til dit indlæg, og blive lidt klogere.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *