Hvem er bedst til SEO på Google?

Med meget jævne mellemrum dukker spørgsmålet op – enten i div. debatter eller mere direkte – om: Hvem er bedst til søgemaskineoptimering og optimering generelt af hjemmesider i Danmark? Nu er det jo ingen hemmelighed, at jeg selv arbejder en hel del med søgemaskineoptimering, ligesom jeg holder en del foredrag og workshops om emnet over hele landet.

Derfor kan jeg næppe være helt objektiv, hvis jeg skal besvare spørgsmålet. Lad mig i stedet give nogle ret neutrale staldtips til, hvad du kan se efter, når du skal vælge mellem de mange udbydere af søgemaskineoptimering.

Lad os starte med at slå fast: Søgemaskineoptimering handler om at bringe en hjemmesides enkelte sider så højt som muligt i Google og andre søgemaskiner ved søgninger på de ord/sætninger, der nu engang er relevante for den pågældende hjemmeside. Den internationalt anerkendte forkortelse er SEO (Search engine Optimization). Mange blander begrebet sammen med betalte annoncer på Google og andre søgemaskiner – som f.eks. Google AdWords. Det er IKKE søgemaskineoptimering.

Udbydere af søgemaskineoptimering

Jeg vil her groft opdele udbyderne af søgemaskineoptimering i tre kategorier:

  1. Udbydere med årelang erfaring, dokumenterbare resultater og et bredt produktmiks, der indeholder både fastprisløsninger og betaling pr. besøg eller betaling pr. konvertering (Der kommer mere om dette lidt senere). Disse udbydere er i stand til at arbejde med forbedring af konvertering etc. Er ofte bureauer med bred viden om markedsføring. Du møder dem sjældent eller aldrig i din telefon via opsøgende salg – for det har de ikke behov for.
  2. Udbydere med en vis erfaring og et relativt smallere produktmiks – ofte aftaler med lang løbetid. Ingen eller kun ringe viden om brugeradfærd, konverteringsforbedringer og semantisk optimering. Ofte er der tale om “hit and run” løsninger, hvor udbyderens engagement efterfølgende består i at fremsende kvartalsregninger for en “vedligeholdelse”, der ofte slet ikke eksisterer. Er ofte uden kompetencer uden for det snævre område. Du har dem i telefonen hyppigt, hvor de prøver at sælge dig deres løsninger.
  3. Udbydere med skræmmende lille viden om søgemaskiner – men med et stort ønske om at få del i det voksende marked. Gør i bedste fald ingen skade på deres kunders placeringer. Kendetegnet ved en del tale om “Meta Keywords” og Dublin Core tags (begge dele er stort set ligegyldige).

Virksomhederne i gruppe 1 er objektivt set de bedste til søgemaskineoptimering – hvis altså det var muligt at betragte det så snævert. Det er det bare ikke! Lad mig illustrere problematikken ved at sammenligne med biler: Er en Mercedes en bedre bil end en Fiat?

For nogle er det næstbedste godt nok

Umiddelbart ja – men sagen er jo, at en Fiat så rigeligt dækker det fulde behov for mange mennesker. Og alt dyrere end en Fiat vil derfor ikke være den bedste bil for dem. Udbyderne i gruppe 1 er også dem, der koster flest penge, og generelt er de alle hver en krone værd. Men sidder du med en webshop, som du passer i din fritid med en lille omsætning, skal du nok ikke kigge på gruppe 1. Min påstand er, at der er mellem 8 og 10 udbydere i Danmark, der hører til i gruppe 1. Og er du professionelt afhængig af at være synlig på konkurrenceprægede søgninger, hører du til som kunde i gruppe 1!

Virksomhederne i gruppe 2 er dem, der er flest af i Danmark. Gruppen er bred – den spænder lige fra temmelig hardcore udbydere, der er bedre til at strikke lange aftaler sammen, end de er til deres påståede håndværk og så til ganske seriøse udbydere, der passer deres nicher i markedet på glimrende vis.

Det gælder her, som det gælder i næsten alle livets forhold: Du får, hvad du betaler for. Handler du i gruppe 2, er det afgørende, at du læser aftalerne meget grundigt – og at du får indgående forklaring på, hvad udbyderen agter at gøre for dig. Spørg meget direkte til, om der benyttes løsninger, der kan skade din hjemmesides placering i søgemaskinerne (cloaking, linkfarme etc. etc.).

Virksomhederne i gruppe 3 er ofte små enmandsfirmaer eller bureauer, der frejdigt påstår, de har styr på søgemaskineoptimering. Meget ofte er deres egentlige kompetencer mere i retning af webdesign eller journalistisk indsats. Men markedet for søgemaskineoptimering er så interessant, at de ikke kan lade være.

Jeg har ved flere lejligheder læst artikler fra denne type udbydere – og hørt et par foredrag også – og det ville være direkte morsomt, hvad de påstår, hvis det altså ikke var så sørgeligt, at så mange tror på det (og dermed køber katten i sækken). I bedste fald er de uskadelige – men ofte gør de mere skade end gavn. Skal du leve af din hjemmeside, skal du holde dig fra denne gruppe – fuldstændigt!

Selvfølgelig er det ret unuanceret at opdele udbyderne af søgemaskineoptimering i Danmark i bare tre grupper – men for forståelsens skyld håber jeg, du vil leve med denne snævre opdeling.

Vælge leverandør af søgemaskineoptimering?

Det mest logiske er, at du undersøger, hvordan de firmaer, du taler med, selv er repræsenteret i søgeresultaterne på oplagte søgninger. Nogle vil være uenige med mig i denne betragtning – og det er også OK. Min påstand er blot, at hvis en virksomhed sælger en vare som søgemaskineoptimering, er det da naturligt, at man kan finde dem i f. eks. Google, hvis man søger på “søgemaskineoptimering”.

Og mange af de udbydere, der påstår, det er ligegyldigt selv at være synlige på relevante søgninger for branchen ofrer dagligt penge på at være synlige på selv samme ord med betalte annoncer – f. eks. Google AdWords. Det synes jeg, siger en hel del…

Når du har dialog med en udbyder, skal du bede om referencer, du selv er i stand til at efterprøve. Kan du ikke få det, bør du gå videre i din liste. Lad være med at falde for, at en udbyder har fået en kunde på side 1 i Google med en søgning som f. eks. “Smedemester med mange biler i Odsherred”. Det er der alligevel ingen, der søger efter.

Få referencer på placeringer, hvor konkurrencen er hård. Du kan altid se i øverste højre hjørne i Google, hvor mange sider der ca. er indekseret på den pågældende søgning. Der er ca. syv sider i Google på søgningen “Smedemester med mange biler i Odsherred”. Til sammenligning er der ca. 222 millioner sider indekseret i Google på søgeordet “stress”. Bed om en kontaktperson eller to hos de kunder, den pågældende udbyder har – og ring til dem og spørg om deres erfaringer og oplevelser.

Spørg din mulige leverandør af søgemaskineoptimering, om du kan få en løsning, hvor du betaler pr. besøg på din hjemmeside – eller pr. konvertering (salg). Det er ikke altid, det er attraktivt for dig som kunde at have sådan en løsning, men det kan det være. Og en seriøs udbyder kan levere den type løsninger.

Forklaringen er ret enkel: Hvis udbyderen har styr på sit håndværk, er han ikke bange for at indgå en resultatafhængig aftale, for han ved, han nok skal skaffe dig den synlighed, der også giver ham en god forretning. Du kan sammenligne det med et diskotek, der hyrer en mand til at rende rundt ude på gaden og få kunder ind på diskoteket. Han kan aflønnes med en fast pris pr. aften – og måske giver det diskoteket godt med kunder. Eller han kan aflønnes med en betaling pr. gæst, han sender ind i baren. Er han god, scorer han kassen på det – men det gør diskoteket jo også…

Nogle udbydere markedsfører sig primært ved at male skræmmebilleder frem om alt det, konkurrenterne gør forkert. Hvis det ikke er et problem for dig, kan du selvfølgelig roligt entrere med sådan en udbyder. Men ser du hellere kompetencerne dokumenteret via resultater og faktuelle forklaringer, skal du nok gå videre på din liste.

Sund fornuft og SEO

Så er der den sunde fornuft – og den kan du have stor glæde af, når du skal vælge en udbyder af søgemaskineoptimering. Lad være med at tro på, at nogen har særlige aftaler med Google, har særligt indblik i Googles algoritmer eller har systemer, der aflæser ændringerne i Googles algoritmer, inden de rulles ud. Det er der ingen, der har eller kan.

Etisk eller lovlig SEO?

Til slut: Du støder helt sikkert på begrebet “etisk søgemaskineoptimering” og/eller “lovlig søgemaskineoptimering”. Glem begge dele – det er kunstigt skabte begreber, der kun tjener ét formål: At forvirre dig. Etisk søgemaskineoptimering i min verden er den søgemaskineoptimering, der leverer dig smæk for skillingen uden at udsætte dig for risici, du ikke til fulde kender og forstår. Og der er ingen love, der regulerer søgemaskineoptimering udover de love, vi alle kender (Lov om Markedsføring, Ophavsret etc.).

Både Google og andre søgemaskiner har visse regler, og de omgås flittigt, uden det af den grund er ulovligt. Igen gælder det: Få forklaret den præcise risiko (hvis der er nogen) i den løsning, du vil købe.

Blev du klogere? Eller mere forvirret? Spørg endelig, hvis du vil have noget af dette uddybet. Jeg er ikke objektiv, og jeg påstår heller ikke at være det – slet ikke. Men jeg skal nok prøve…

Rosenstand out!

Få et opkald fra Thomas Rosenstand - Så er du på vej til den ultimative SEO løsning!

Invalid Email
Invalid Number

12 kommentarer til “Hvem er bedst til SEO på Google?”

  1. Rigtig god artikel hvor du på en god og konstruktiv måde får skilt fårerne fra bukkene. Håber mange falder over den før de smider hele overskuddet efter gode placeringer på Google.

  2. Tak for det, Sune! Desværre er der hver dag mange virksomheder, der bliver snydt i det marked, for det er en udbredt holdning, at man “snupper det billigste tilbud”. Problemet er, at alt, alt for mange beslutningstagere vurderer en pris på en ydelse på de tal, der står med fed skrift i tilbudet – fremfor på den effekt og indtjening, de vil kunne opnå. Som Anne Kobbersmed hos os siger det: “Spørg ikke, hvad det koster her hos os – men om, hvad dine penge kan gøre for dig”.

  3. trine schack

    Det er jo ord lige ud af posen om gedemarkedet SEO.
    Nu da jeg har postet om det før, så har jeg en kunde der er havnet i hvad jeg vil kalde en kategori 3. Så er det jeg spørger dig…hvad er en 40% synlighed? for det råber de meget højt op om hos kategori 3, det er jo hele 20% mere end sitet startede på. Så er det jeg siger: ??????????

  4. Godt spørgsmål… Mon det betyder, at 40% af de ønskede søgeord/sætninger er synlige? Og hvor???

    Sig til din kunde, at de skal give den leverandør den finger, der sidder i midten. Det lyder ikke til, de er bedre værd…

  5. Thomas, det er umiddelbart en meget fin opdeling du laver.

    Men du skriver “… systemer, der aflæser ændringerne i Googles algoritmer, inden de rulles ud. Det er der ingen, der har eller kan.” – hvis det er med fed understregning ved “inden de rulles ud”, så kan jeg godt give dig ret. Ellers ikke helt, da der findes en del forskellige muligheder for dette, og jeg har da selv et system, der fortæller når større ændringer finder sted – og det opdager mit system gerne indenfor de første 24 timer. Hvilke ændringer der er sket benytter jeg dog også hovedet til regne ud, men med nok data fra mit system og en smule manuelt arbejde, er det som regel ret ligetil.

    Nu sælger jeg dog sjældent min viden, så det er heldigvis ikke noget jeg reklamerer med. 😉

    Trine, nu kender jeg jo ikke baggrunden for den synlighedsprocent du nævner. Men synlighedsprocent er egentlig et fremragende værktøj, hvis brugt på den rigtige måde. Det skal selvfølgelig baseres på nogle brugbare data, men er udregningen det, så er det noget nemmere at holde øje med om det går i den rigtige eller forkerte retning med et simpelt overordnet tal fremfor en tabel med flere hundrede søgeord og deres respektive placeringer i forskellige søgemaskiner osv. Man skal jo ikke spilde sin tid på at følge med i de mindste detaljer af udviklingen over tid. Men der bør selvfølgelig også medfølge de konkrete informationer, der ligge til grund for den udregnede synlighedsprocent, ellers er det måske lidt noget fis.

  6. Hey Stefan!
    Ja – det er med tyk streg under “inden”, for jeg blev sidste efterår præsenteret for en såkaldt søgemaskinespecialist, der havde en aftale med Google i Mountain View om, at han fik 48 timers varsel inden ændringer i deres ranking algoritmer. Lækker tanke, men….

    Vi benytter selv diverse “sniffere” – som du så også gør – men de sladrer jo først, når ændringer ER faktuelle.

    Og så MÅ jeg spørge dig: http://stefanjuhl.dk – hvad sker der der? Jeg glædede mig faktisk til en Stefan på dansk også, og så går du bare død…?

  7. hehe, 48 timers varsel må siges at være ønsketænkning i det ekstreme. Og så kunne man have spurgt ham om han kan nå at tilpasse alt hans arbejde indenfor 48 timer, og om det i virkeligheden vil gøre en forskel – det kunne helt sikkert give et underholdende svar..

    Men vi er enige – jeg skulle bare teste vandene 😉

    Vedr. “mig dot dk” – så har jeg mindst 10 gode undskyldninger for ikke, at have lagt mere op. Men dem vil jeg spare dig for, og i stedet love at der kommer lidt gang i den henover de kommende uger.

  8. trine schack

    Hej Stefan,

    Det lyder som om du har lidt bedre styr på synlighedprocenter, så det kan være du vil forklare mig en smule om hvad en “standard” udregning kunne være. Det er vil i alle tilfælde være mere end jeg kan hive ud af dem der leverer den.

    En lidt lyssky affære med alle de sniffere der render rundt herinde. Kan man mon tigge et fix 🙂

  9. Trine, den er svær.. Både fordi synlighedsprocent kan være ment som “synlighed” og “klikbarhed”, og dernæst så kan det give dig et forkert indtryk af den synlighedsprocent du har fået oplyst. Men jeg prøver lige at sætte et helt simpelt eksempel op baseret på runde tal som jeg lige estimerer her og nu…

    Hvis du ligger nr. 1 på ét søgeord, så er synlighedsprocenten for den placering 100%. Hvis du derimod ligger nr. 11 – altså nr. 1 på side 2, så er den f.eks. 15% hvis vi antager at 15% klikker videre til resultatside nr. 2.

    Hvis du istedet ligger nr. 7, og vi mener at 60% finder det de søger blandt de første resultater, så er synlighedsprocenten nede på 40%, da det jo kun er 40% af dem der søgte der ender med at se dit site i resultaterne.

    Hvis du nu kun ligger nr. 17, og vi stadig mener 15% går videre til side 2, og at 40% kigger videre end de første par resultater, så er din synlighedsprocent 40% af 15% – altså 6%.

    Hvis du så har flere søgeord skal hvert søgeords synlighedsprocent udregnes, og tilsidst sammensættes procenterne til en overordnet værdi ved at finde gennemsnittet.

    Til sidst – hvis man har valgt at sammenkøre dataene for flere søgemaskiner – så har hver søgemaskine en procentangivet markedsandel der tages med i udregningerne. F.eks. synlighedsprocenten for placeringer på Google tæller 80%, placeringer på MSN/Live tæller 10% osv.

    Nu ved jeg så ikke om det gjorde dig superforvirret..!?

    For lige at slutte af, så er en synlighedsprocent mest relevant for at følge udviklingen af større optimeringsopgaver. Så man nemt kan se om det går i den rigtige eller forkerte retning. Og grunden til at benytte den fremfor eller sideløbende med trafik- / konverteringsstatistik er typisk for at fjerne kompleksiteten i store mængder data og analyse heraf, så man helt simpelt kan fokusere på optimering. Eller i tilfælde af at man blot ikke har mulighed for at måle trafik osv.

  10. trine schack

    Glimerende forklaring – tak. Nu ved jeg da hvad det går ud på. Dog burde den slags være, som du siger et tool for de større SEO opgaver, og ikke min lille kunde som ikke aner en dyt om hvad 40% på hans 10 søgeord betyder. Men nu kan JEG da forklare ham det…..håber jeg.

  11. Trine: Hvis din kunde har fået SEO på 10 søgeord, og leverandøren taler om synlighedsprocenter, er det at stikke din kunde blår i øjnene. Med 10 søgeord er det nemt at lave en synlighedsrapport – men det afslører til gengæld manglende kompetence nådesløst.

    Det lyder lidt som: “Du skal bare lade os gennemføre en tritotal eksplaneringsrutine med direkte XML output til en pleonastisk randomizer”. Den slags koster penge – det kan den stakkels kunde godt regne ud. Og med så mange elementer involveret, er der da ikke noget at sige til, at det kan gå galt…

    Synlighedsprocenter på en opgave med 10 søgeord…. FNYS!

  12. trine schack

    Ja især når optimeringsprocessen ikke er valideret via scripting access til backend modulet med forholdsprocentandelsanalysen – ik!
    🙂 – Aarrghh Nørdjoke alarm.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *