Få kunder fra Google

Rammer du de rette søgninger?

hvad-soeger-google
Indholdsfortegnelse

    Hvad søger folk efter på Google?

    De rigtigt kloge vil sikkert sige, at der er mange flere typer, men det er jeg ligeglad med. Jeg opdeler de mennesker, der søger på Google i to kasser, og det er dels nemmere, og dels er det ekstremt vigtigt, at du forstår forskellen på den uvidende og den vidende søgende.

    Det er det, fordi du med den traditionelle webshop reelt kun kan adressere én af typerne - nemlig den vidende søgende.

    Ofte er søgeordsanalyser helt forfejlede, og det betyder tab af potentiale.

    Vidende kontra uvidende

    At vide hvad du ikke ved - det er indgangen til at tjene mere!

    Hvad er en vidende og en uvidende søgende?

    Nu er det nok på sin plads at få defineret, hvad jeg mener med hhv. vidende og uvidende søgende, så vi taler samme sprog i resten af afsnittet, ikke?

    Den vidende søgende

    Den vidende søgende (fra nu forkortet til DVS) er den, der søger efter ting som for eksempel: "Bosch boremaskine model 16", "Under Armour t-shirt", "Chiptuning til Ford Mondeo 2.0 TDCi" og så videre.

    Den uvidende søgende

    Den uvidende søgende (fra nu forkortet til DUS) er den, der søger efter for eksempel "Hvilken boremaskine er bedst til beton?", "svedtransporterende t-shirt", "Flere hestekræfter til en Mondeo" og så videre. Man kan sige, at der er tale om mennesker i forskellige niveauer af en købsproces, og meget ofte bliver en DUS til en DVS efter at have tilbragt lidt tid foran computeren.

    Alt det her ved enhver købmand godt, men det springende punkt her er, at stort set alle webshops kun adresserer DVS - og at det overlades til andre (meget ofte dygtige affiliate marketers) at uddanne DUS til at blive DVS.

    Ikke et ondt ord om dem, der tager opgaven og tjener penge på at drive affiliate marketing - men tænk engang, hvis du som webshopejer selv kunne tjene de penge?

    AI griber den uvidende søgende, før du gør

    Der er sket noget afgørende siden den her artikel første gang blev skrevet. AI Overviews fanger nu langt de fleste informationssøgninger, før brugeren overhovedet klikker på et resultat.

    Search Engine Land dokumenterede i starten af 2026, at 68 procent af alle Google-søgninger ender uden et klik til en ekstern side. Rammer søgningen en AI Overview, stiger andelen til 83 procent. I Googles AI Mode er tallet 93 procent.

    Det betyder noget konkret for Karl Erik og hans boremaskine. Spørger han "hvilken boremaskine er bedst til beton", kan Google i dag levere et fyldestgørende svar direkte i søgeresultatet, uden at Karl Erik klikker sig videre til en enkelt side.

    Er din content marketing så spildt? Nej, men målet flytter sig. Du skal ikke længere kun skrive for at blive klikket på. Du skal skrive, så AI Overviews og AI Mode nævner dit brand som kilden i svaret. Det er kernen i GEO-optimering, og det er blevet den vigtigste kamp om DUS.

    Content Marketing til SEO der sælger

    Vi er tilbage i talen om Content Marketing(opens in new tab) her, og sagen er, at de fleste webshops er rigtig dårlige til det. De har alle produkterne, og de har de gode priser - og de optimerer med alt, hvad den kan trække på de søgninger, DVS udfører. Og fint er det da også, for så kommer de jo til at sælge både Bosch boremaskiner og Under Armour t-shirts.

    Men hvad med Karl Erik, der står og skal købe sin måske første boremaskine i viden om, at hans vægge i lejligheden er af beton? Han søger IKKE efter en Bosch boremaskine - han søger efter den bedste boremaskine til beton.

    Jeg er sikker på, du kender det fra dig selv? Hvis du ikke allerede ved, at du skal købe en model 12 med overgear, er det ikke den, du søger efter - du søger efter noget, der kan løse opgaven for dig.

    Nu skal du bare se, hvad der sker på Google, hvis jeg søger efter den bedste boremaskine til beton:

    uvidende-soegende

    Ikke én eneste webshop på side 1.

    Der er et par affiliatesites, hvor man kan klikke sig videre til webshops, så ejeren af affiliatesitet kan få sin provision. Men ingen af dem, der sælger boremaskiner, har gidet adressere ham eller hende, der først skal finde ud af, hvilken boremaskine der er bedst til opgaven.

    Dårligt købmandskab

    Der, hvor jeg kommer fra, kalder vi den slags for dårligt købmandskab - undskyld hvis du føler dig ramt her.

    Se at komme i gang med at hjælpe DUS til at blive DVS - og husk at få solgt ham den boremaskine ved at gøre det nemt for ham at købe den direkte fra din artikel!

    Hvis du skal have hjælp til det her, er vi altid friske med et godt tilbud - hop ind på vores kontaktside og send en hilsen(opens in new tab)!

    SEO handler om meget mere end at skaffe placeringer - det handler om at skaffe placeringer på det, potentielle kunder efterspørger!

    Den uvidende søgende i AI-søgningens tid

    Konceptet med DUS og DVS blev vigtigere, end jeg forudså, da jeg fandt på det. For den uvidende søgende er præcis den type, AI-søgning tager fat i først.

    Tænk på Karl Erik igen. Før i tiden skrev han "bedste boremaskine til beton" i Google og klikkede sig ind på en artikel. I dag får han ofte svaret direkte i Googles AI Overview eller i ChatGPT, uden at klikke på en eneste hjemmeside. Søgningen ender på resultatsiden. Tidligt i 2026 endte omkring 68% af alle Google-søgninger i USA uden et klik videre ud på nettet, viser tal refereret af Search Engine Land. Er en AI Overview til stede, klikker brugeren kun på et almindeligt resultat 8% af gangene mod 15% uden, målt af Pew Research Center på næsten 69.000 søgninger.

    Hvem uddanner nu Karl Erik?

    Pointen fra resten af artiklen står ved magt, men indsatsen er højere. Før overlod webshoppen den uvidende søgende til affiliate-folkene. Nu risikerer den at overlade ham til AI'en, der samler svaret fra andres indhold og nævner de kilder, den stoler på.

    Derfor er der to opgaver, ikke kun en. Du skal stadig skrive det indhold, der uddanner Karl Erik fra DUS til DVS. Og du skal skrive det, så en sprogmodel kan læse det og citere netop dig som kilden bag svaret.

    Sådan bliver du kilden bag AI-svaret

    Svar på spørgsmålet direkte og tidligt på siden, i stedet for at bygge op til svaret. Skriv i klart sprog med konkrete tal, eksempler og sammenligninger, som en model kan trække ud. Og byg den autoritet op omkring dit navn og domæne, der gør, at AI'en vælger dig frem for konkurrenten.

    Det er den samme købmandstanke som før. Den, der hjælper den uvidende søgende bedst, vinder salget. Forskellen er, at dommeren nu også er en maskine. Hos Concept Interest kalder vi det stadig godt købmandskab. Bare med en ny type kunde ved disken.

     

    Få en gratis SEO-snak - bedre end et generisk tilbud!

    Få et opkald fra SEO ekspert Thomas Rosenstand - Det er uden forpligtelser for dig, og efter en kort samtale er Thomas klædt på til at hjælpe dig bedst! Lad onsdag, 16/9 være dagen, hvor vi starter en dialog! Brug knappen til at booke på et fast tidspunkt eller udfyld kontaktformularen - så har jeg bolden!


    Thomas startede med optimering, før Google gik i luften. Mange i Danmark kalder ham "Mr. SEO" - og han er kendt for at kalde tingene for, hvad de er.

    Få en snak med Thomas - gratis

    Artiklen er skrevet af

    Fort Lauderdale, Florida: 88 10 57 57 (dansk takst) hverdage fra 14 til 22.

    Kolding: 71 74 54 00  hverdage fra 8 til 16.

    Send e-mail

    Du kan skrive en e-mail, når det passer dig - vi svarer lynhurtigt!

    Kom med på vores nyhedsbrev - vi sender SEO tips hver anden mandag!

    SEO-LEX 26 Ebog om AI og SEO

    Vil du lære SEO - så køb min bog, fyldt med alle mine erfaringer fra over 27 år i branchen. Så god, at den aldrig har været gratis - og så god, at den stadig er den bedste efter hver årlig opdatering.

    • 625 sider SEO e-bog  – 120 minutters videoer
    • Kendt som "Biblen om SEO"
    • Nyeste udgave: 15. december 2025

    Nybovænget 31, 9632 Møldrup

    Scroll to Top