Hvem er Svend Bent og hvorfor kaffemaskiner?

Svend Bent? Hvem er han – denne generiske og meget brugte person i mit univers? Mange har spurgt om ham – og om min fetich med kaffemaskiner. Nu er tiden kommet til at fortælle historien om Svend Bent i en ret kort version – og samtidig løfte sløret for, hvorfor kaffemaskiner altid benyttes med eller uden Svend Bent, når jeg skal forklare noget. Anledningen til at forklare er egentlig, at en dygtig dansk tegner har visualiseret Svend Bent for mig, og det kunne jeg bare slet ikke stå for.

Svend Bent – den danske folkesjæl eller hvad?

Svend Bent blev født i mit univers for mange år siden. Jeg havde dengang en chef, der var en hærdebred jægersoldat med særdeles markante holdninger til stort set alt i verden – og en ukuelig tro på, at han kunne ændre alt, der ikke passede ind i det verdensbillede. Stædigheden og viljen var imponerende – og han nævnte en dag under en briefing den gode Svend Bent. Jeg ved ikke, hvorfor det navn sank ind i mig, som det gjorde, men siden den dag har jeg konsekvent benævnt den generiske mand/kunde/virksomhedsejer for Svend Bent.

Han er dansk helt ind til knoglemarven, og han kan være både direktør, tømrer, tumpe eller genial. Men han er der – og vi har alle en bid af ham i os. Nogle gange ejer han Svend Bents brugte biler eller sælger undertøj på nettet, nogle gange er han gift og andre gange ungkarl. Der er helt sikkert ægte Svend Bent’er derude, og jeg håber virkelig, at ingen af dem fornærmes over min brug af navnet – det er i hvert fald ikke min mening.

Men hvordan ser han egentlig ud? Jeg vidste det ikke med sikkerhed før for nylig, hvor den danske tegner (der også sælger smykker på nettet) Bo Kalvslund sendte mig en tegning af min gamle ven Svend Bent:

Hvis du er på jagt efter kaffemaskiner er her et godt sted at købe dem: Skiftselv.dk

 

Her er han så – og parat til at sælge kaffemaskiner med den ene hånd – og brugte biler med den anden 🙂

Hvorfor de evindelige kaffemaskiner?

Kaffemaskiner bruger jeg konsekvent som eksempel, når jeg taler eller skriver om søgemaskineoptimering – ganske enkelt fordi det er et produkt, alle kan forstå og forholde sig til. Det er tillige en livsnødvendig del af tilværelsen for alle, der som jeg, er koffeinafhængige. Og netop fordi det dybest set er så ligegyldigt, hvor du køber din næste kaffemaskine, er den et godt eksempel på et produkt, du kan finde online, køre prissammenligninger på etc.

Derfor er det (næsten) altid kaffemaskiner, jeg benytter som eksempel. Nu ved du det – og du ved, hvordan Svend Bent ser ud.

Næste indlæg her bliver et podcast med Benjamin Gundgaard, som desværre måtte melde forfald til vores snak i den forgangne uge grundet en hardcore forkølelse. Nu er han vist på dupperne igen, og i starten af den nye uge taler vi sammen på Skype – og det kommer der et podcast ud af. Hvis du kender Benjamin, ved du, at det bliver én lang bane af guldkorn. Hvis du ikke ved, hvem han er, bliver det podcast din chance for at få et indblik i, hvordan du får MEGET mere ud af din hjemmeside. På genhør og:

Rosenstand out!

Få et opkald fra Thomas Rosenstand - Så er du på vej til den ultimative SEO løsning!

9 kommentarer til “Hvem er Svend Bent og hvorfor kaffemaskiner?”

  1. Så fik vi endelig af vide hvem han er :b
    Det var en sjov blogpost her i ugens slutning!
    Glæder mig super meget til at høre podcastet med Benjamin Gundgaard – hvad skal i snakke om?

    Mvh.
    Nikolaj

    1. Hej Nikolaj

      Tja – mon ikke vi skal snakke konverteringsoptimering og usability først og fremmest 😉 Benjamin er trods alt en af verdens førende eksperter på det felt.

  2. Så langt er jeg med, tænkte på om der var noget mere specifikt som i ville snakke om 🙂
    Kan du forresten ikke puffe lidt til ham, hvad angår hans bog?

  3. Janno Damgaard Lassen

    Hej Thomas

    Hyggelig lille udredning af hvad der foregår i hovedet på en snegl som dig… hehe (no offense intended!)

    Og nu må det interview med BG gerne snart komme… har ventet spændt hele ugen, så spændt at jeg var lige ved at skrive til dig og rykke… så jo du havde skrevet et eller andet sted at i skulle snakke forleden…

    Håber han er blevet helt rask, så det bliver lige så godt som jeg forventer…

  4. Det ender med at Svend Bent bliver folke-eje, det er virkelig sjovt at se forumindlæg diverse steder på internettet hvor folk folklarer om deres seo-spørgsmål med Svend Bent. Der er ingen tvivl om hvor de har fået idéen til dette navn henne 🙂

    Det er dog ikke altid kaffemaskinerne der medtages, jeg har hørt om at han peger på alle emner. Måske en dag nogen lancerer en dansk søgemaskine som de kalder SvendBent.dk ?? 😉

  5. Janno Damgaard Lassen

    p.s. Jeg fandt lige en svend bent vits af de mindre lødige, så i stedet for at gengive den, så er her et link:

    God griner, det fik jeg i hvert fald…

  6. Bo Kalvslund

    Det er da kult…

    Sjovt at tænke på hvad Svend Bents kone hedder – hvis han da er gift – for som Thomas siger så er han generisk og kan antage mange former.

    Jeg synes det er god humor mit i al Rosenstands professionalisme at han igen og igen vender tilbage en karaktér som ikke bare er Hr. og Fru Danmark ( med al respekt for dem) men selveste Svend Bent.

    Jeg synes det var ret morsomt da jeg hørte om Svend Bent sidste gang – der var han ved at bestille hair-extensions – jvf. BD-stores video om hvordan du handler på BD-store: http://www.bd-store.dk/shop/cms-20.html

    Jeg har faktisk lavet to versioner af Svend Bent – denne og så een hvor han har skiftet om på de to skilte. Det ville være oplagt at lave en lille gif-animation hvor han skifter skilte – så kunne han agere “signspinning” på et gadehjørne som Thorborg taler om i et af sine podcasts.

    Nå men nu skal det jo heller ikke være sjov det hele – men den dér vits Janno – den varmer da een om hjertet – stakkels gamle dame..ha ha.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

36 98 71 40 (dansk takst)

Vi har åbent mandag til fredag fra 14:00 til 23:00 dansk tid på telefonen.

Du kan skrive en e-mail, når det passer dig - vi svarer lynhurtigt!

Overvej vores nyhedsbrev - vi sender SEO tips hver anden mandag!

SEO-LEX 2025

Vil du lære SEO - så køb min bog, fyldt med alle mine erfaringer fra snart 26 år i branchen. Så god, at den aldrig har været gratis - og så god, at den stadig er den bedste efter hver årlig opdatering.

  • 547 sider SEO e-bog  – 120 minutters videoer
  • Kendt som "Biblen om SEO"
  • Nyeste udgave: 26. november 2024

Concept Interest er i dag en del af TCON Services, LLC med hjemsted i Florida, USA

Scroll to Top