Gode spørgsmål om SEO

For 383 dage siden udkom SEO-LEX 10.0, og siden er den anmeldt mange steder, kåret som bedste danske SEO bog og alt det der. Og sørme om ikke der i dag kom endnu en anmeldelse her på falderebet – og det er Brian Brandt, der står bag den. Jeg skal nok linke til den sidst i dette indslag. Brian sendte mig en mail, hvor han gjorde opmærksom på anmeldelsen – og samtidig stillede han nogle spørgsmål, som jeg synes fortjener et svar i al offentlighed. Jeg tror, at de er af ret generel karakter, så dem snupper vi lige (og Brian har accepteret, at de besvares offentligt).

Spørgsmålene om SEO

Jeg har her indsat spørgsmålene fra Brian:

1. Spørgsmål til dit afsnit om søgeordskanibalisme..

Hvordan skal man forholde sig til “tags” på en WP blog så? Der skriver man jo ofte sit søgeord som et “tag” til sidst..

Er det at betragte som søgeordskanibalisme så ?

2. Jeg ved det er godt med udgående links – men tæller aff links også ?

Eller kommer det an på om det er indbygget i script eller lignende ?

3. Det er jo ikke godt at få mange links inden for kort tid… men når man så laver 301 redirect af gl domæne til eksisterende domæne – 1000 links på en gang – sundt ?

4. Igen lidt angående WP blogs.. Der kan strukturen jo på en side se sådan her ud:

wp blog – /topside/side/underside/nedersteside/side.html

men den samme side kan jo også med den rette .htaccess opbygning se sådan ud: wp blog – /side.html

Der skal stadig klikkes fra forsiden 4 gange til begge – er den sidste opbygning lige så slem, eller lidt bedre ?

Lad os tage dem i rækkefølge:

1:

Tags på en blog (eller shop) har ikke noget med det, jeg kalder søgeordskannibalisme at gøre. Søgeordskannibalisme handler om sidetitler og tekst – ikke om de enkelt indsatte keywords, som vi vel godt kan tillade os at kalde tags. Hvis du har en side om kaffemaskiner og en anden side om blendere på din blog, vil du sikkert tagge dem begge med “køkkenmaskiner”. Men ingen af de to sider er jo målrettet mod termen “køkkenmaskiner”. Det kan derimod din tagside være, og den kan så vise alle de artikler, du har skrevet om emnet “køkkenmaskiner”.

De to illustrationer (i min sædvanlige barnlige og alt andet en kunstneriske stil) viser problemet:

Og løsningen:

2:

Udgående links er en del af linkbuilding, for ingen hjemmeside bør være et “sort hul” – det ser forkert ud. Også i Googles øjne. Relevante udgående links kan være en positiv faktor, men de er kun noget værd, hvis de går direkte til det relevante site. Et link, der går via Tradedoubler, Adservice Media etc. giver ikke værdi i den sammenhæng. Skriver du en artikel om f.eks. hair extensions, og den linker direkte til f.eks.bd-store.dk, giver det din artikel om hair extensions værdi. Men kører linket via tredjepart (affiliatenetværk), er det ligegyldigt i den sammenhæng.

Prøv at se antallet af links her – næsten 110.000 links til online.adservicemedia.dk – tjek på Yahoo. Det er jo meget godt…

3:

Det er helt korrekt, at hvis et site gennem år har fået f.eks 200 nye links årligt, og det så pludselig får 1.000 over natten – ja så kan der være ugler i mosen set med Googles optik. Men hvis vi nu følger logikken i dit spørgsmål engang:

a) Du har sitet brian.dk, og det ønsker du flyttet til smartebrian.dk. Indholdet er det samme – URL for URL. Hvis du 301’er det, vil du ikke opleve noget, der bare ligner problemer.

b) Du har sitet brian.dk, og du har købt et andet site med 1.000 indgående links. Det redirecter du til brian.dk. Du vil jo ikke få 1.000 indgående links over tid – Google skal jo først crawle og indeksere hvert eneste af de 1.000 sites, der linker. Det sker over tid, og det vil reelt aldrig give dig problemer. Men er der absolut ingen sammenhæng mellem det site, du har købt og brian.dk, kan det sagtens være, du ikke får parset linkjuice over med den manøvre.

Generelt sker der en algoritmisk vurdering, når et site pludselig boomer i forhold til indgående links. Giver det mening – du har måske opfundet en motor, der kan køre på postevand – sker der ikke noget negativt. Men bærer linksporet præg af autogenereret blogspam, cloakede links eller andet snavs, ryger det i det sorte hul. enten algoritmisk eller via et hand job (redaktionel indgriben fra Googles side).

4:

Generelt er det at foretrække at have så kort en struktur, som det er muligt at implementere – både fa hensyn til brugere (det ser mere troværdigt ud i Googles SERP) og af hensyn til søgemaskinerne. Jo dybere struktur – jo højere PR har du brug for, for at få crawlet i dybden. Altså: Hellere wp blog – /side.html end wp blog – /topside/side/underside/nedersteside/side.html.

Jeg håber, det var svar på dine spørgsmål? Og at andre forhåbentlig har haft glæde af svarene også. Til vi ses/høres ved/skrives ved igen:

Rosenstand out!

Få et opkald fra Thomas Rosenstand - Så er du på vej til den ultimative SEO løsning!

21 kommentarer til “Gode spørgsmål om SEO”

  1. Janno Damgaard Lassen

    Hmmm…. ikke rigtigt noget nyt under solen der… eller overser jeg noget?

    Og hvad med “Jeg skal nok linke til den sidst i dette indslag” ???
    Er du ved at blive glemsom på dine gamle dage? 🙂

    1. Hej Janno

      Næ – men det var jo så nyt for Brian og sikkert også for andre. Hvis du vidste det hele i forvejen, har du ikke overset noget 😉 Og jeg tror, det er solstik – linket er kommet på nu. Beklager.

  2. Christian S.

    Der var lidt, som var nyt for mig. Så jeg siger mange tak. Altid en fornøjelse at læse dine indlæg.

    Mvh

  3. Angående spørgsmål 3: Selvom du siger at Google først skal crawle og indeksere de 1000 sites for at finde ud af at de er blevet redirected, hvilket tager tid, så vil der jo stadig komme en “spike” af indgående links. Sitet får normalt 200 links om året, og det tager vel ikke mere end 3 måneder før alle de 1000 sites er blevet crawlet. Så der vil, højst sandsynligt, stadig være en unormalt høj tilgang af indgående links i den periode.

    1. Det er sandt, Jacob – men det er jo ekstremt enkelt for Google og andre søgemaskiner algoritmisk at “se”, hvordan disse links er opstået, og at de flyder via et 301 redirect. Vi skal være påpasselige – ikke paranoide 😉

  4. Johannes Wisby Andersen

    Thomas så vil jeg da takke dig, for at have bragt lidt nyt på banen for mit vedkommende 🙂

    Jeg synes især det med udgående links er interessant. Har jeg forstået det korrekt når jeg siger at den optimale måde er at linke ud til sider som google (og jeg) anser som troværdige og som falder ind under min branche (IT). Samtidig med at man linker ud med måde, når det forekommer naturligt og gavnligt for ens besøgende.

    Eksempelvis kunne det være i forbindelse med en artikel omkring et produkt og så linker man til producentens specifikationer e.l.

    Er der andre ting man bør tage op til overvejelse når man begynder at lave udgående links?

    Og sidst men ikke mindst, hvor vigtigt er det (set ift at man kunne bruge den samme tid på at forbedre ens tekster, samle flere indgående links, etc)

    På forhånd tak for hjælpen 🙂

    1. Hej Johannes
      Velkommen her! Det er helt korrekt, som du har forstået det.

      Udgående links er ikke så vigtige som indhold og indgående/interne links, men de er en del af “kagen”. SEO er og bliver en 360 graders proces, hvor alle elementer orkestreres til at spille den helt rigtige symfoni. Og som med musik: Hvis der mangler et instrument, eller et af instrumenter spiller for højt, forsvinder harmonien.

  5. Søren Sprogø

    Fedt med lidt opfølgende spørgsmål 🙂

    Jeg vil godt argumentere lidt imod punkt 4. Det handler ikke så meget om hvor dyb din directory structur er, men hvor du linker til den henne. Så selvom du har den klassiske WP struktur /year/month/date/post-name, så gør det ikke noget så længe du linker til den fra f.eks. forsiden.

    Google er ligeglad med directories, den følger jo bare links.

    Se Matt’s video om emnet:
    http://www.youtube.com/watch?v=UbimY0exQIA

    Disclaimer: Jeg har aldrig udført praktiske eksperimenter på emnet, men som eks-programmør lyder det mest logisk for mig at dir’s ikke har den store betydning. Det er links, der tæller.

  6. Hej Søren

    Det hænder jo af og til (læs: Meget ofte), at der er stor forskel på, hvad Google siger – og hvad der virker. At have en meget flad struktur flytter ikke en hel masse, men det kan nu stadig skubbe på sagerne. Jeg har selvfølgelig set Matts video om emnet, og jeg har også haft fornøjelsen at diskutere emnet med ham ved en tidligere lejlighed.

    Der er et gevaldigt fint ord – diskrepans – der kan bruges om, hvad han tidligere har sagt om netop det, virkelighedens resultater og så meldingen i den video. Så jeg fastholder mit råd om at have så flad en struktur, som det er muligt uden at brække arme og ben for det.

    Og min disclaimer: Jeg HAR udført praktiske forsøg med det, og da jeg ikke er programmør, er jeg ikke farvet af nogen formodning om, at det ene eller det andet skal være rigtigt 🙂

  7. Ulrik Baltzer

    Hold da op Thomas, sikke nogle tegninger. Det er vidst godt du har fået en Mac, så du kan begynde at udvikle dit kunstnerisk talent endnu videre! 🙂

    PS: Det har sneet i Danmark idag (læs: 21. april), så misundelsen over, at du bor i Florida, er ikke blevet mindre idag!

    1. He-he, Ulrik. En Mac gør ingen forskel: Jeg er aldeles talentløs udi det kunstneriske. Men heldigvis forstår folk tegningerne – og det ER da bedre at levere god viden med barnagtige tegninger end at levere “varm luft” med gode tegninger 😉

  8. Ang. svar #2 – det er vel en 301 redirect (medmindre netværket har snorksovet i timen :)), så hvorfor skulle det ikke tælle med som et udgående link? Kan Google i deres “udgående-link-algoritme” ikke regne ud hvor den besøgende ender – er det kun i “ingående-link-algoritmen”, eller? 😉

    1. Hej Mattias

      Har du nogensinde set et affiliatelink blive redirectet via en 301? Jeg har ikke. Men hvis det gjorde (i teorien), ville det da bestemt tælle, ligesom det gør i forhold til indgående links.

  9. Mikael Køster Andersen

    Nu handler den her blog jo en del om formidling, og tegningerne fortæller vel egentlig meget mere, end de viser.
    De er efter min mening en illustration på den evne, som Thomas har mht. at formidle komplekse informationer på en lettilgængelig facon, som de fleste – om ikke alle – kan forstå.

    Det er evne, der desværre ikke er særlig udbredt. Man ser jo alt for ofte, hvordan komplekse budskaber bliver serveret på helt uforståelige måder.
    Bl.a. manualer, samlevejledninger og såkaldte eksperter i TV og radio er eksempler på, hvordan information hurtigt kan gøres helt uforståeligt.

    Så jeg håber, at fremtidige illustrationer fortsætter i helt samme stil.

  10. Alexander Hold - Network is Power

    Hey Rosenstand og tilhører.
    Nu stiller jeg sikkeret et spørgsmål som er blevet stillet før op til flere gange, og som der sikkert også er blevet besvaret i en artikel her på bloggen. Men nu får i det nu alligevel igen.

    Med Hensyn til sådan noget som et link via en kommentar på en blog som denne. Hvordan kigger google på sådanne et link, og kan det på nogen måde gavne ens pagerank?

    På forhånd tak for hjælpen?

    1. Hej Alexander

      Ja – et link fra kommentarsporet på en blog kan gavne din PageRank. Og endnu vigtigere end det: De kan give dig bedre placeringer i Google. Mange blogs har “nofollow” på kommentarer, og så er værdien ikke så stor. Andre blogs – denne f.eks. – benytter “nofollow” på links, der er åbenlyst lavet for at få et link og ikke så meget for at bidrage til debatten samt på links til andre blogs, der selv benytter “nofollow”. Sidstnævnte efter princippet “Vil du have, må du også give”.

  11. Alexander Hold - Network is Power

    @Thomas Rosenstand
    Tak for dit svar Rosenstand. Så blev jeg også det klogere idag.
    Det er en dejlig ting at lære noget nyt hver dag. 🙂

  12. Hej Thomas
    Mon du stadig besvarer på dette indlæg, det er jo ikke helt nyt, og der er sket meget siden.
    Det er angående punkt 3 (redirect). Jeg har fået en ny hjemmeside, men med det samme domæne. Dog er strukturen lidt anderledes, så links til undersider havner på en 404. Dem vil jeg selvfølgelig gerne redirecte, men kan jeg gøre det på alle på en gang, eller er det bedst at fordele dem over nogle uger?

    1. Hej Mette

      NEj for den da! Du skal omgående og i en rasende fart se at få 301 redirectet ALLE gamle adresser til de tilsvarende nye. Det kan kun gå for langsomt! Det skulle du have gjort i samme sekund, du gik online med det nye site, så skynd dig!

  13. Tusind tak for hurtigt svar – nu har jeg jo så lidt travlt :o)
    Skønt at du stadig besvarer gamle indlæg.
    Jeg vil da også lige rose dig for din SEO-lex (og andre), du er rigtig god til at skrive i et forståeligt sprog – Tak for det.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

36 98 71 40 (dansk takst)

Vi har åbent mandag til fredag fra 14:00 til 23:00 dansk tid på telefonen.

Du kan skrive en e-mail, når det passer dig - vi svarer lynhurtigt!

Overvej vores nyhedsbrev - vi sender SEO tips hver anden mandag!

SEO-LEX 24

Vil du lære SEO - så køb min bog, fyldt med alle mine erfaringer fra snart 25 år i branchen. Så god, at den aldrig har været gratis - og så god, at den stadig er den bedste efter hver årlig opdatering.

  • 521 sider SEO e-bog  – 120 minutters videoer
  • Kendt som "Biblen om SEO"
  • Nyeste udgave: 12. december 2023

Concept Interest er i dag en del af TCON Services, LLC med hjemsted i Florida, USA

Scroll to Top