Dette bliver nok årets sidste blogindlæg fra mig – og det skal handle om en besynderlighed, som jeg ikke helt forstår. Når jeg ikke forstår den, er det nok fordi, jeg – som mennesker gør mest – tager udgangspunkt i, hvordan jeg selv ser verden. Og jeg ser den åbenbart anderledes end i hvert fald en del andre gør. Det handler om menneskers ønsker om at få min rådgivning gratis. Og ikke bare en overordnet rådgivning – men en yderst specifik rådgivning, der skal hjælpe dem til at tjene penge selv.

Opfat ikke dette som hverken klynk eller et rant – jeg skriver indlægget her for at blive klogere via de kommentarer, der forhåbentlig kommer til indlægget.

Kan du ikke lige…?

Jeg har ført lidt statistik de sidste par måneder for at få et overblik over, hvor meget denne problemstilling i virkeligheden fylder. Jeg får i snit 8,4 mails pr. uge med henvendelser fra mennesker, der ønsker svar på et eller flere (oftest flere) spørgsmål, der relaterer til søgemaskineoptimering, online markedsføring og drift af virksomheder. Nogle af disse mails er særdeles omfattende, og et svar på dem, jeg selv vil kunne være bekendt, vil kræve op til timers research. Andre mails kan besvares stort set med et ja eller nej.

Jeg skal nok lige indskyde, at i den statistik tæller kun mails fra mennesker, der ikke er kunder hos os – eller ikke har haft igangværende opgaver inden for det sidste år.

Folk er meget søde og høflige i deres mails, og de slutter altid med at skrive noget i stil med, at de håber, jeg kan hjælpe dem videre. Jeg svarer altid dem, der kan besvares med en linje eller to – og det er de glade for.

Men så er der dem, der kræver en del undersøgelse fra min side – altså hvor jeg er nødt til at gennemgå deres hjemmeside for at kunne levere et professionelt forsvarligt svar. Og dem skriver jeg pænt til, at deres spørgsmål er så omfattende, at jeg er nødt til at bede om betaling for min tid. Det er jo trods alt den, jeg lever af at sælge.

Og nu bliver det pudsigt. Ud af de sidste to måneders høst af denne type mails har kun to mennesker svaret, at de naturligvis gerne ville betale for, at jeg løser deres problem(er). Seks mennesker har ligeud fortalt mig, at de finder, det er for dårligt, at jeg tillader mig at bede om betaling for min tid. Tre har svaret tilbage, at de ikke lige har mulighed for at købe min tid, men de takkede for svaret. Og resten har end ikke gidet besvære sig med at svare.

Hvorfor tror nogle, at andre vil arbejde gratis?

Jeg har svært ved at tro, at nogen kan finde på at bede en tømrer sætte et nyt vindue i – og forvente det udført gratis? Eller bede en VVS mand om at installere nye vandhaner gratis? Nej, vel?

Men lige så snart der er tale om tid og viden, er det tilsyneladende en helt anden sag. For nogle mennesker altså. Selv kunne jeg ikke drømme om at bede en advokat, en revisor eller hvad ved jeg om rådgivning uden også at skulle betale for den. Det er jo deres kompetencer, jeg har brug for til at sikre mig selv et udbytte af den ene eller anden art.

Jeg er helt med på det der med karma og at give noget tilbage. Personligt gør jeg det på denne blog og på Amino, hvor jeg i perioder bruger endda en del tid på at rådgive andre gratis. Jeg føler, at jeg aftjener min værnepligt som givende der.

Tid er en vare med en indkøbspris

Jeg er blevet præsenteret for, at det jo ikke koster mig noget at hjælpe med gratis rådgivning. Lad os for sjovs skyld sige, at jeg valgte en andentilgang og rådgav gratis til alle dem, der beder om det. Et forsigtigt skøn siger, at jeg så skulle bruge omkring 4-6 timer ugentligt på det. Disse 4-6 timer skal jeg enten tage ud af min sparsomme fritid – eller jeg skal tage dem ud af min arbejdstid.

At tage dem i min fritid kommer ikke på tale, så det må altså være arbejdstid. Og det ville så betyde, at jeg hver uge skulle fakturere 4-6 timer mindre, end jeg ellers kunne. Min tid er booket mellem en og tre måneder frem afhængigt af opgavens type – helt konstant. Så der er ikke ledig tid at tage af til den gratis rådgivning.

Lad os bare sige, at vi taler om 20 timers gratis rådgivning pr. måned så. Og da der er lidt ferie ind i mellem, må det være 11 måneder a 20 timer. Det er 220 timer. Eller ca. 330.000 kroner i mistet indtjening.

Min viden kræver konstante forsøg, læsning af et uhyggeligt antal artikler – endnu flere forsøg og så endda flere til. Og der er NUL tilgivelse, hvis jeg kvajer mig – det kan være en stor virksomheds online omsætning, der ryger en tur.

Det er det arbejde med forsøg og research, der min indkøbspris på min vare – og min vare er så den tid, hvor jeg bruger min viden og mit talent på en kundes projekt.

Hvilken normal forretningsmand ville give 10-12% af sit varelager væk gratis hver eneste måned til mennesker, der direkte og omgående vil få en bedre indtjening og forretning som følge af gaven?

Når jeg bliver spurgt til råds, er det af mennesker, der alle uden undtagelse driver en kommerciel virksomhed med profit for øje. Der er ikke tale om velgørende institutioner og den slags.

Nu er det, jeg spørger dig: Har du et godt bud på, hvorfor nogle mennesker har en iskold forventning om, at andre gratis vil bidrage til deres forretning – og bliver fornærmede, når de opdager, at de skal betale for den vare, alle andre betaler for?

Gode bud er velkomne – og ellers vil jeg bare ønske dig og dine et smukt 2012 med godt helbred, glade stunder og penge i kassen.

Rosenstand out!

Skal du på listen?

Vi skriver ikke så tit, men når trangen til at sætte bogstaver sammen i kæder der giver mening, rammer os, hører du fra os.

.
Navn
Din e-mailadresse

Det virkede! Du får en bekræftelse i din indbakke lige om lidt.