Søgevolumen betyder ikke det samme længere
Søgevolumen er stadig guld værd. Men et tal på 10.000 søgninger om måneden betyder noget helt andet i dag end i 2008.
Grunden hedder zero-click. Similarweb opgjorde i starten af 2026, at omkring 68 procent af alle Google-søgninger ender uden et klik. Brugeren får svaret på resultatsiden, ofte i en AI Overview, og går videre. Et søgeord med høj volumen kan derfor sende langt færre besøgende videre til din side, end volumen antyder.
Derfor kigger vi hos Concept Interest ikke kun på, hvor mange der søger. Vi kigger på, hvilke søgninger der stadig skaber et klik, og hvilke Google besvarer selv. Rene informationssøgninger som "hvad er..." bliver ofte ædt af AI-svaret. Købsklare søgninger, hvor brugeren skal sammenligne priser og vælge en leverandør, sender stadig trafik videre.
Et godt værktøj som Storybase viser dig volumen. Din egen vurdering skal fortælle dig, om den volumen kan blive til besøg. Hvad nytter 10.000 søgninger, hvis Google besvarer dem uden dig?
Et lille hurtigt tip til dig der gerne vil have et fingerpeg om, hvor mange der på en måned søger efter et givet ord eller sætning på Google: Google har åbnet lidt for godteposen og viser nu omtrentligt antal søgninger i deres "Keyword tool". Klik på skærmdumpet herunder og se et eksempel på de "magiske" tal, der er så vigtige i forhold til søgemaskineoptimering.
https://www.concept-i.dk/blog/sogeordsanalyse-med-storybase.html
Nu er det vel bare at komme i gang - og at blive lidt chokeret over, at der (måske) er en verden til forskel på, hvad du tror, folk søger efter, og hvad de virkelig skriver i søgefeltet på Google.
Hvis du - som jeg - nyder at lege lidt med SEO Bait af og til, kan du også få vished om, at du har kunnet sende dine konkulleger på et vildspor 🙂
Du finder Google søgeordsværktøjet her
Viel Spass!
Tallet på søgninger betyder noget andet i dag
Da jeg skrev det her i 2008, var regnestykket enkelt. Mange søgninger på et ord betød mange mulige besøg. Sådan er det ikke længere.
I dag ender en stor del af søgningerne, uden at nogen klikker videre. SparkToro og Search Engine Land opgjorde, at 68 procent af alle Google-søgninger i starten af 2026 sluttede uden et eneste klik til et website. I 2024 var tallet 60 procent. Kurven peger kun én vej.
Google AI Overview er en stor del af forklaringen. Den vises nu på over 20 procent af søgningerne, og når den er der, ender 83 procent af søgningerne uden klik. Googles AI Mode, der ifølge Google passerede en milliard månedlige brugere i 2026, er endnu mere lukket. Her klikker 93 procent slet ikke videre.
Hvad betyder det for de "magiske tal" i søgeordsværktøjet? At de skal læses med nye briller.
Søgevolumen er ikke det samme som trafik
Et højt søgetal ser stadig lækkert ud i et regneark. Men hvis svaret allerede står i et AI-resumé øverst på siden, får du impressions uden besøg. Du er synlig, men du får ikke gæsten hjem.
Derfor kigger vi hos Concept Interest ikke kun på volumen, når vi laver en søgeordsanalyse. Vi kigger på intentionen bag ordet. Et informationssøgeord som "hvad er en kaffemaskine" bliver ofte besvaret direkte i AI. Et købsklart søgeord som "afkalkning kaffemaskine bedst i test" fører stadig et menneske hele vejen til et klik og et køb.
Sådan bruger du værktøjet fornuftigt nu
Brug tallene til at forstå, hvad folk er optaget af. Ikke som en direkte facitliste for, hvor mange gæster du kan hente. Vægt de søgninger, hvor brugeren har brug for at vælge, sammenligne eller købe. Det er der, klikket stadig lever.
Spørgsmålet er ikke længere kun "hvor mange søger på det her?". Det er "hvor mange af dem har brug for at klikke sig videre for at blive klogere?".
Rosenstand out!




Det var da dejligt at se, og jeg skal da lige love for at man kan blive overrasket, jeg tror da jeg skal til at fokuserer på nogle sætninger med lidt mere kød på 🙂
Tak for oplysningen/tippet
Velbekomme! Oplysningen har summet den sidste lille uge, men det er først i dag, jeg har konstateret, at tallene for danske søgninger er med hver gang. Så derfor først nu.
Virkelig rart funktion, vil bruge det en masse.
Men glem ikke forskellen mellem brugte biler og “brugte biler”. Mens den første også omfatte søgeord såsom billige brugte biler, brugte biler Tyskland etc så viser det sidste kun søgeresultater for de eksakte søgeord, dvs.
“brugte biler”. På ord inden rejsebranschen kan det vare store forskellen mellem de.
Det er helt korrekt – og værktøjet giver jo også mulighed for at segmentere mellem bred og eksakt søgning. Men god pointe!
Har brugt keyword toolet i et stykke tid, men er først via dit glimrende indlæg blevet opmærksom på de merekonkrete tal. Indtil videre har jeg brugt keyword toolet som research til tekstforfatning til adsense blogging :-)) og stirret mig lidt blind på de grønne bjælker med annoncørkonkurrence…
– med muligheden for at vurdere forholdet mellem søgevolumen og annoncøkonkurrence.
Jo tak, Pål. Jeg viderebringer jo blot, hvad en del andre også har skrevet om. Man skal jo passe på… 😉
Ja,
man skal virkelig have antennerne ude når man skriver sine indlæg – faktisk oplever jeg også ofte at andre har nået at kommentere på en hændelse på deres blogs helt uden at jeg har set det. …og så står jeg der med et indlæg som man jo hurtigt kan beskyldes for at have tyvstjålet :-0
Problemet er jo bare, at den logiske konsekvens vil være, at kun én blog globalt kan skrive om et emne – og alle andre blogs må så linke til den blog, hvis de berører samme emne. Det holder jo ikke.
Jeg linker ganske jævnligt til andre blogs, der inspirerer mig og som har et kvalitativt højt indhold. Men ingen skal forvente, at jeg trevler nettet igennem for indlæg om samme emne på forskellige sprog for at linke til dem – og da slet ikke, når de på ingen måde har inspireret til mit eget indlæg.
Rigtig mange danske blogs oversætter i mere eller mindre præcis grad fra andre og engelsksprogede blogs. Og uden at linke til den originale historie. Det gør jeg så ikke – hvis jeg har fundet noget hos Joost, Danny eller andre, henviser jeg til originalhistorien. Det er bare svært at skrive om noget, andre ikke har skrevet om – og så er der jo en potentiel risiko for, at mindre bemidlede individer får noget at lukke deres indestængte vrede over egen utilstrækkelighed ud på. Så er det jo godt, man har brede skuldre 😉