Lige siden jeg begyndte at arbejde professionelt med SEO tilbage i 2000-2001, har jeg været nødt til at påpege den ofte bekymrende lave kvalitet i SEO-arbejdet fra både danske og udenlandske webbureauer. Det har været en konstant kamp at se hjemmesider blive udviklet uden hensyntagen til selv de mest grundlæggende SEO-principper, og jeg har gennem årene måttet dokumentere disse mangler igen og igen i mine artikler og analyser.
Nu skriver vi 2019, og man skulle tro, at branchen havde udviklet sig markant siden da. Desværre må jeg konstatere, at fremskridtet har været minimalt. Det er præcis derfor, jeg endnu engang føler mig forpligtet til at tage dette emne op. Jeg er fuldt bevidst om, at mange af dem, der virkelig burde læse denne artikel, sandsynligvis først vil støde på den, når skaden allerede er sket. Det er frustrerende, men det gør det kun endnu vigtigere at sprede budskabet.
Hvis du kender nogen - en ven, kollega, forretningsforbindelse eller familiemedlem - der overvejer at få lavet en ny hjemmeside eller få opdateret deres eksisterende site, vil jeg kraftigt opfordre dig til at dele denne artikel med dem. Det kan spare dem for både tid, penge og frustrationer i fremtiden. Din handling kan være afgørende for, at de undgår de klassiske faldgruber i web-udvikling.
Hvad går der galt?
I løbet af de første 8 måneder af 2019 har jeg analyseret et betydeligt antal hjemmesider - både corporate sites og webshops - og resultaterne er nedslående. Selv helt nye websites, der er udviklet i enten 2018 eller 2019, overholder ikke engang de mest basale SEO-retningslinjer fra Google eller følger almindelig "best practice" inden for søgemaskineoptimering. Det er simpelthen ikke acceptabelt i 2019, hvor viden om SEO er mere tilgængelig end nogensinde før.
Denne situation er dybt problematisk af flere årsager. For det første rammer det uskyldige virksomhedsejere, der investerer betydelige summer i deres online tilstedeværelse. For det andet skader det hele branchens omdømme, når så mange projekter leveres med fundamentale mangler. Jeg skriver bevidst "næsten" uskyldige virksomhedsejere, for det er trods alt deres eget valg ikke at undersøge deres leverandører grundigt eller søge uvildig rådgivning inden de starter et projekt.
For at illustrere alvoren i situationen, vil jeg dele nogle konkrete eksempler på de problemer, mine nuværende kunder er blevet udsat for - vel at mærke efter at have betalt betydelige summer for deres websites.
Ekstreme mængder tyndt indhold
WordPress har etableret sig som den de facto standard for nye hjemmesider i dag, og det er der grundlæggende ikke noget galt i. WordPress er faktisk et fremragende system - når det bliver sat rigtigt op. Desværre ser vi alt for ofte det modsatte.
Jeg oplever gang på gang hjemmesider og webshops bygget i WordPress af såkaldte "professionelle webbureauer", hvor der stadig ligger sider og indlæg fra den anvendte skabelon online - fuldt tilgængelige og indekserbare for Google. Dette er en fundamental fejl, der direkte skader sidens SEO-potentiale.
Derudover støder jeg ofte på tags- og kategorisider helt uden reelt indhold, som med deres elendige og automatisk genererede sidetitler udgør en betydelig del af det samlede sideantal. Disse sider er fuldt indekserbare og har en markant negativ indvirkning på Googles kvalitative vurdering gennem Panda-algoritmen, hvilket kan skade hele sitets rangering.
Manglende billedoptimering
I disse tider, hvor store "Hero" billeder er blevet standarden i webdesign, er der et kritisk punkt, som alt for ofte overses: Filstørrelsen! Selvom flotte billeder er essentielle for en moderne hjemmeside, kan ukorrekt optimerede billeder have alvorlige konsekvenser for sidens performance.
Det er nærmest blevet normen at støde på billeder, der maksimalt vises i eksempelvis 1.200 pixels bredde, men som er uploadet i både 3.000 og 4.000 pixels bredde - og det uden nogen form for komprimering. Dette er en kardinalfejl, der drastisk påvirker sidens indlæsningstid.
I mine analyser finder jeg jævnligt billeder på op til svimlende 18 MB (og nej, dette er ikke en overdrivelse), som er uploadet i trykklar kvalitet på 300 dpi. Med korrekt komprimering og skalering kunne samme billede reduceres til beskedne 300KB uden synligt kvalitetstab. Dette er en forskel, der har enorm betydning for brugeroplevelsen og dermed også for SEO.
Det skal derfor slås fast med syvtommersøm: Det er absolut forbudt at uploade billeder eller grafik, der ikke er ordentligt skaleret og - ISÆR - komprimeret til webbrug. Dette er ikke en anbefaling, men et ufravigeligt krav for moderne webudvikling.
Ingen redirects ved platformskift
Det er naturligt, at en virksomhed på et tidspunkt ønsker at opdatere sin hjemmeside. Dette medfører ofte en ny URL-struktur, hvor de gamle adresser ikke længere fungerer. Dette er i sig selv ikke et problem, forudsat at der implementeres korrekte redirects fra de gamle til de nye adresser.
Man skulle tro, dette var elementær viden i branchen, men realiteten er, at omkring halvdelen af alle webbureauer, der leverer nye hjemmesider til private virksomheder, forsømmer denne kritiske opgave. Særligt slemt står det til med offentlige hjemmesider som ministerier og lignende institutioner - her er den manglende implementering af redirects nærmest en garanti.
Og ja, dette er stadig en realitet i 2019, hvilket er fuldstændig utilgiveligt og vidner om en fundamental mangel på forståelse for SEO-principper i branchen.
Det er dælme smart - eller noget.
I den sidste kategori i dette indlæg finder vi de hjemmesider og webshops, som tydeligvis er skabt af en yderst kompetent designer, der desværre har en markant mangel på forståelse for grundlæggende brugervenlighed. Dette er en problematik, der desværre bliver mere og mere udbredt i takt med, at det visuelle design får større fokus.
Når man udvikler en hjemmeside målrettet et segment, der har minimal teknisk forståelse og erfaring med digitale platforme - altså er alt andet end "tech-savy" - og så vælger at implementere en hamburger-menu på desktop versionen i stedet for en traditionel navigationsmenu, så er der opstået en alvorlig fejlvurdering i designprocessen! Dette er et klassisk eksempel på, hvordan æstetik prioriteres over funktionalitet.
Håbløs brugeroplevelse
Særligt problematisk bliver det, når et visuelt imponerende og feminint design lanceres med en brugeroplevelse på mobile enheder, der er direkte håbløs. I dagens digitale landskab er mobilen den primære platform for de fleste brugere - og meget ofte deres første møde med din hjemmeside. Gennem min mangeårige erfaring har jeg utallige gange oplevet situationer, hvor jeg i dialog med en ny kunde forsigtigt har måttet spørge: "Har du selv prøvet at besøge din hjemmeside på din mobiltelefon?".
Reaktionen følger næsten altid samme mønster: Først kommer der et negativt svar, hvorefter kunden tjekker siden på deres mobil, mens vi taler sammen. Der følger typisk en kort, sigende pause - og så kommer det velkendte dybe suk efterfulgt af den uundgåelige erkendelse: Det fungerer simpelthen ikke.
Mit professionelle råd er derfor krystalklart: Inden du lancerer din nye hjemmeside, skal du finde en testperson, der matcher din målgruppe både aldersmæssigt, socialt og eventuelt kønsmæssigt. Lad denne person grundigt teste din hjemmeside FØR den går live. Dette skal naturligvis gøres på både mobil og desktop, men med særligt fokus på den mobile oplevelse.
Hvis testpersonen udviser den mindste tøven eller usikkerhed i forhold til navigation eller andre funktioner, er der behov for justeringer. I dagens konkurrenceprægede online marked har du ganske enkelt ikke råd til at ignorere selv mindre brugervenlighedsproblemer.
Selvom dette blot er et udpluk af de mange udfordringer, vi støder på i branchen, repræsenterer det nogle af de mest kritiske problemområder. Hvis blogging stadig har sin relevans, og der fortsat findes læsere derude, som kan navigere kommentarsystemet: Del endelig DINE oplevelser med forfærdelige eksempler på dårlig brugervenlighed?
Rosenstand out!
