Onsdag aften havde jeg fornøjelsen at undervise 33 særdeles opvakte fynboer udi søgemaskineoptimeringens ædle håndværk. På et tidspunkt hen mod slutningen af undervisningen, var der en køn ung pige på forreste række, der spurgte mig, om jeg ikke lige kunne definere, hvad crawling, indeksering og ranking egentlig er for nogle størrelser?
Det var fem minutter før klokken blev 21, og kurset skulle slutte. Jeg havde på det tidspunkt været i gang med møder siden kl. 8.30 om morgenen (og det er altså umådeligt tidligt i det Rosenstandske univers!), og jeg begyndte at ane konturerne af tunnelsyn.
Lige da ungmøen havde stillet sit spørgsmål, kom der et lys i den begyndende tunnel, og jeg fik en ide til at visualisere, hvad det er, Google gør, når den gør noget.
Crawl – indeksering – ranking
Jeg svarede hende – ordret således: “Forestil dig, at jeg beføler dig fra top til tå – grundigt. Når jeg er færdig med at beføle dig, beskriver jeg alt, hvad jeg har mærket – lige så grundigt. Bagefter sammenligner jeg dig med de andre piger, jeg har befølt og befamlet – og udpeger den, jeg vurderer som den mest interessante”.
Nu var der nogle, der begyndte at se lidt fjumsede ud i hovedet. Jeg sluttede med at sige: “Da jeg befølte dig, crawlede jeg dig. Da jeg beskrev dig, indekserede jeg dig, Da jeg udpegde den mest interessante, rankede jeg dig”.
Og så lo de godt nok. Men budskabet blev forstået…
Og så kom der et fjerde ord
Analogien ovenfor har jeg brugt i snart to årtier. Den holder stadig. Men i 2026 mangler der et ord i rækken: citering.
Google crawler, indekserer og ranker som før. Nu gør AI-søgemaskinerne noget oveni. Når du stiller ChatGPT, Perplexity eller Google AI Mode et spørgsmål, henter de et lille udvalg af sider og bygger et svar oven på dem. At ranke er ikke længere målet i sig selv. Målet er at blive den kilde, svaret bygger på.
Crawler AI så også min side?
Ja. De store sprogmodeller har deres egne crawlere. GPTBot fra OpenAI, ClaudeBot fra Anthropic og PerplexityBot fra Perplexity besøger sider præcis som Googlebot gør. Blokerer du dem i din robots.txt, er du usynlig for dem. Så enkelt er det.
Rækkefølgen ligner altså den gamle. Først bliver du befølt (crawlet). Så bliver du beskrevet (indekseret). Så bliver du sammenlignet (ranket). Og til sidst, hvis du er heldig og dygtig, bliver du valgt som den, svaret citerer.
Det sidste trin er det, GEO handler om. Hos Concept Interest kalder vi det fjerde trin for citering. Og det bygger på de tre første. Kan Google ikke crawle og forstå din side, kan en AI det heller ikke. Fundamentet er det samme. Der er bare kommet en dør mere at gå ind ad.
Hvad ville den unge pige på forreste række spørge om i dag? Nok hvordan man bliver citeret. Svaret starter samme sted som dengang: bliv den mest interessante.
Rosenstand out!



Nu forstår jeg også meget bedre budskabet 🙂
Nu kan jeg da slet ikke vente og glæder mig vildt til at opleve dig i Holstebro til december. Hvordan vil du foklare Universal Search med kvinde analogier?
Kom så ikke og sig SEO ikke er sexet… 😉
Nu er det jo ikke mig, der skal undervise i SEO i Holstebro – men det ka’ da hænde, jeg kan komme op med en analogi over Universal Search og det smukke køn. Jeg mener – det er jo noget visuelt, der blandes med med det mere tørre stof. Og noget bevæger sig. Og …. Nej – du må vente!
Hvem der bare var en søgemaskine :o)
Kære onkel – tag en kiks og tør dine øjne – 08.30 er IKKE tidligt i det Rosenstandske univers. Jeg står op kl. 05.30 hver morgen og kører mod Kolding kl. 06.15 – og nej, jeg går ikke i seng kl. 22(som jeg nok burde…) Så du må bare ud og barbere dit grå skæg og komme tilbage op i sadlen 😛
Når du når en 70 timers arbejdsuge, må du drille din onkel (som i øvrigt IKKE har gråt skæg, snotnæse). Indtil da må du tie 😉
Haha, fed analogi. Måske jeg skulle prøve med den forklaring til min kæreste næste gang jeg sidder med optimeringen.
Det bliver dog nok lidt for slimet til et kursus hvis du skal forklare en konvertering på samme måde…..
Sex sælger – og hjælper også på forståelsen i denne sammenhæng. 🙂
Det er da til at forstå – det behøver ikke være så svært !!!! 🙂
Så kan det vist ikke siges mere enkelt, og samtidig så præcist 🙂
Haha, den er sgu god!
Jeg plejer at bruge en analogi der kommer omhandler en bytur (er jo gammel bartender), men din er i hvert fald sjovere 🙂
Der må komme en Hands-On workshop. 🙂
Hej Flemming
Jeg er vist ikke helt med på, hvad du mener. Kan du uddybe? 🙂 Melder du dig frivilligt til at demonstrere?