Intern linkstruktur
Intern linkstruktur er det net af links, der binder dit eget websites sider sammen. Hver gang én side på dit site linker til en anden, er det en intern link. Og styringen af de links – intern linkbuilding – er langt vigtigere, end de fleste tror.
Intern linkstruktur forklaret kort
De fleste tænker kun på links som noget, der kommer udefra. Men links mellem dine egne sider er en disciplin for sig, og en, du har fuld kontrol over. Den interne linkstruktur hjælper både dine besøgende og Googles robotter med at finde rundt, og den fordeler værdi mellem dine sider.
Hos Concept Interest ser vi intern linkbuilding som et af de mest oversete værktøjer overhovedet. Gjort rigtigt kan det dramatisk forbedre både dine placeringer og din konvertering. Og det fine er, at det ikke kræver, at nogen andre gør noget – det er dit eget arbejde på dit eget site.
Interne links er vejskilte
Forestil dig, at du kører bil uden GPS og kommer til et T-kryds. Skiltene peger i hver sin retning, men der står ikke, hvad der ligger for enden af vejene. Du aner ikke, hvilken vej du skal. Frustrerende, ikke?
Sådan oplever både mennesker og søgemaskiner et website med dårlige interne links. Hvert link er et vejskilt, der skal guide. Et godt vejskilt fortæller, hvad der venter for enden: “Kaffemaskiner med kalkfilter – denne vej”. Et dårligt vejskilt siger bare “klik her” og lader dig gætte. Teksten på vejskiltet er det, vi kalder ankerteksten – og den er afgørende.
Kontekstuelle links slår menulinks
Her kommer en pointe, der overrasker mange. Ikke alle interne links vejer lige tungt. Vi skelner mellem to slags:
| Linktype | Hvor det sidder | Vægt hos Google |
|---|---|---|
| Menulinks | Menu, sidebar, footer | Tæller, men vejer lidt |
| Kontekstuelle links | Inde i selve brødteksten | Vejer langt tungere |
Et kontekstuelt link er et link midt i en tekst, der peger på en relevant side. Når Google besøger din side om kaffemaskiner, ser den både din menu – med links til alt muligt andet, du sælger – og de links, der ligger nede i selve teksten til fx afkalker og kaffekværne. Google følger begge dele, men lægger langt mere vægt på linket i teksten.
Hvorfor? Fordi et link til et supplerende, relevant produkt midt i en tekst er ægte service til læseren. Og det kan Google godt lide. Det er den bevidste interne linkbuilding, der adskiller sig fra den layoutmæssige struktur, menuerne giver af sig selv. Links i menuer tæller derfor ikke med som egentlig intern linkbuilding.
Relevans er alt
Når du linker internt, skal der være sammenhæng mellem den side, du linker fra, og den, du linker til. Har du en side om kaffemaskiner, er det relevant at linke til afkalker eller kaffekværne. Det ville derimod give nul mening at linke til kartoffelskrællere.
Tænk på dit website som et stort indkøbscenter, hvor de interne links er orienteringsskilte. Gode skilte gør kunderne glade og får forretningerne til at sælge mere. Det er nemt at finde fra tøjbutikken til skobutikken. Men det ville være meningsløst at sætte et skilt fra fødevareafdelingen direkte til skoafdelingen. Den slags brede forbindelser klarer menuen – de kontekstuelle links er til de relevante naboer.
Ankertekst som pædagogisk indlæring
Nu bliver det rigtig interessant. Med dine interne ankertekster kan du faktisk lære Google noget om de sider, du linker til. Et eksempel:
Du sælger kaffemaskiner og har en side om kaffemaskiner med kalkfilter. Den linker du til fra ti andre sider. I stedet for at bruge samme ankertekst hver gang kan du variere bevidst. Lav 3-4 af linkene med ankerteksten “kaffemaskiner til hårdt vand”. Google ved godt, at kalkfilter og hårdt vand hænger sammen – så med lidt held booster du sidens placering på netop den søgning. Et par andre links kan have teksten “billige kaffemaskiner med kalkfilter”, hvis det passer.
På den måde hæfter du ord som “hårdt vand” og “billige” på de vejskilte, der peger mod siden. Du underviser så at sige Google i, hvad siden også handler om – uden at proppe det ind på selve siden.
Få fru Jensen og robotten med
Der er en klassisk konflikt her. Brugervenlighedsfolk siger, at “fru Jensen” ikke klikker, hvis der ikke står “klik her”. Søgemaskinen vil derimod have beskrivende ankertekst. Heldigvis kan du tilfredsstille begge:
“Vi har netop fået en ny kaffemaskine med kalkfilter. Læs om kaffemaskiner med kalkfilter – klik og læs mere.”
Lagde du mærke til finten? Du fik de vigtige søgeord med i ankerteksten, og du fik fru Jensen med via “klik og læs mere”. Robotten noterer, at den følger et vejskilt til noget om kaffemaskiner med kalkfilter – og når den lander på en side om præcis det, bliver den glad.
Pas på overdrivelsen
Intern linkbuilding kan tage overhånd. Bruger du Wikipedia, ved du, hvad der menes – sider med links i næsten hvert ord. Elleve links i en sætning på 37 ord ødelægger læsevenligheden fuldstændigt. Så voldsomt skal du ikke gå til værks.
Et par sunde principper:
- Link kun, hvor det giver mening og hjælper læseren videre
- Brug beskrivende, varierede ankertekster frem for “klik her”
- Sørg for, at alle vigtige sider kan nås ad en naturlig vej
- Undgå forældreløse sider uden interne links ind til sig
Et net, der bærer hele sitet
En gennemtænkt intern linkstruktur fordeler værdi, guider besøgende mod handling og hjælper Google med at forstå, hvilke sider der handler om hvad. Den er limen, der binder dit indhold sammen til en helhed frem for en bunke løsrevne sider.
Så stil dig selv det enkle spørgsmål, næste gang du sætter et internt link: er det her et tydeligt vejskilt – eller et af de tossede skilte uden retning? Svaret afgør, om du hjælper både fru Jensen og robotten på vej, eller efterlader dem i tvivl ved T-krydset.

