Nofollow
Når du linker til en anden side, giver du normalt en lille stemme videre til den side. Men nogle gange vil du gerne linke uden at give den stemme. Til det formål findes attributten nofollow.
Hvad er nofollow
Nofollow er en attribut på et link, der instruerer søgemaskiner i ikke at sende autoritet (link-værdi) videre gennem linket. Den blev oprindeligt indført for at bekæmpe spam i kommentarfelter. En vigtig ændring skete i 2019: Google behandler nu nofollow som et hint frem for en streng ordre, hvilket betyder, at de selv afgør, om de vil følge linket. Sammen med nofollow findes de mere specifikke attributter sponsored og ugc, der præciserer, hvilken slags link der er tale om.
Hvad gør nofollow?
Lad os vende tilbage til ideen om links som stemmer. Hver gang et website linker til et andet, fungerer det lidt som en anbefaling – en stemme på, at den anden side er værd at besøge. Denne stemme kaldes link-værdi eller på engelsk link equity.
En nofollow-attribut fjerner den anbefaling. Den siger reelt: “Jeg linker hertil, men jeg tillægger ikke siden værdi.” Et nofollow-link ser sådan ud i koden:
<a href="https://eksempel.dk" rel="nofollow">Eksempel</a>
Det modsatte – et almindeligt link, der sender værdi videre – kalder man ofte et dofollow-link. Men her er en sjov detalje: der findes ikke nogen “dofollow”-attribut i HTML. Et dofollow-link er bare et helt almindeligt link uden nofollow. Begrebet er opfundet for at have et modsætningsord.
Hvorfor blev nofollow opfundet?
Historien er værd at kende. I nettets vilde ungdom var kommentarfelter en guldgrube for spammere. De plastrede blogs og fora til med links til deres egne tvivlsomme sider, alene for at stjæle link-værdi. Det undergravede hele systemet.
I 2005 indførte Google nofollow som modtræk. Nu kunne website-ejere linke i kommentarer og brugerindhold uden at give spammerne den værdi, de jagtede. Det tog luften ud af en stor del af kommentar-spammen.
De nyere attributter: Sponsored og ugc
I 2019 udvidede Google systemet med to mere præcise attributter, der supplerer nofollow:
| Attribut | Hvornår bruges den | Eksempel |
|---|---|---|
| rel=”nofollow” | Generelt vil ikke tillægge linket værdi | Et link, du er usikker på |
| rel=”sponsored” | Betalte eller sponsorerede links | Annoncer, betalt omtale |
| rel=”ugc” | Brugergenereret indhold | Kommentarer, forumindlæg |
Pointen er præcision. I stedet for at skære alt over én kam kan du nu fortælle Google nøjagtigt, hvilken type link der er tale om. Det giver et renere og mere ærligt signal – og det er især vigtigt for betalte links, hvor manglende markering kan udløse en straf.
Nofollow er ikke længere en ordre
Her ligger en ændring, mange stadig ikke har fået med. Frem til 2019 var nofollow en streng instruktion: Google fulgte simpelthen ikke linket. Punktum.
Det er ikke længere tilfældet. I dag behandler Google nofollow som et hint – et fingerpeg, de tager med i betragtning, men ikke nødvendigvis adlyder. Google forbeholder sig retten til selv at afgøre, om de vil følge linket og bruge det til at forstå sammenhænge på nettet.
Hvad betyder det i praksis? At du ikke længere kan bruge nofollow som en garanteret måde at “skjule” et link på. Det betyder også, at den gamle teknik med at “skulpturere” sin link-værdi internt med nofollow er forældet. Google ser alligevel linket.
Hvornår bør du bruge nofollow i dag?
Brug den, når du linker til noget, du ikke vil tillægge din fulde værdi: betalt indhold (helst med sponsored), brugerindhold du ikke kontrollerer (helst med ugc), eller eksterne sider, du henviser til uden at ville give din fulde anbefaling.
Til dine egne interne links bør du derimod stort set aldrig bruge nofollow. Dine interne links er en del af, hvordan du styrer værdi og sammenhæng rundt på dit eget website – og dem vil du have, at Google følger.
Hos Concept Interest oplever vi tit, at virksomheder enten overbruger nofollow af gammel vane eller helt glemmer at markere betalte links korrekt. Begge dele kan koste. nofollow er et lille ord i koden, men det fortæller Google noget vigtigt om, hvad du står inde for. Brugt med omtanke er det et ærligt signal – brugt forkert et spildt eller endda skadeligt et af slagsen.

