301 redirect

Når en side flytter adresse, skal både brugere og søgemaskiner ledes det nye sted hen. Det værktøj, der gør det permanent og korrekt, hedder en 301-redirect.

Sammenfatning

En 301-redirect er en permanent omdirigering fra én URL til en anden. Den fortæller både browsere og søgemaskiner, at en side er flyttet for altid, og at al fremtidig trafik skal sendes til den nye adresse. Det afgørende er, at en 301 også overfører størstedelen af den optjente link-værdi til den nye side. Det gør den til det rigtige valg ved permanente flytninger – ved skift til HTTPS, ved nye URL-strukturer og ved sammenlægning af sider. Men der er en bagside: dine egne interne links bør aldrig pege på en omdirigering. Interne redirects slider på crawl budget og bør altid rettes, så linket peger direkte på den endelige adresse. Forkert eller manglende brug er en af de hyppigste årsager til tabt trafik ved en website-flytning.

Hvad gør en 301?

Forestil dig, at en butik flytter til en ny adresse. Den gode løsning er at sætte et skilt på den gamle dør: “Vi er flyttet hertil.” Endnu bedre er det, hvis posten automatisk eftersender alle breve til den nye adresse. En 301-redirect gør begge dele på én gang for en webside.

Når en bruger eller en søgemaskine forsøger at åbne den gamle adresse, sender serveren dem automatisk videre til den nye. Tallet 301 er en statuskode, der betyder netop “flyttet permanent”. Det er beskeden til Google om, at ændringen er endelig og bør afspejles i indekset.

301 mod 302 – en vigtig forskel

Her snubler mange, fordi de to ligner hinanden, men opfører sig forskelligt. Forskellen handler om, hvorvidt flytningen er permanent eller midlertidig:

Bruger du en 302, hvor du burde have brugt en 301, fortæller du Google, at den gamle adresse skal bevares. Resultatet er, at link-værdien ikke flyttes ordentligt, og at den nye side aldrig overtager den gamles styrke. Det er en klassisk og kostbar fejl.

Hvornår bruger du en 301?

Der er flere helt almindelige situationer, hvor en 301 er det rigtige valg:

• Ved skift fra HTTP til HTTPS, så de gamle usikre adresser peger på de nye sikre.
• Ved en ny URL-struktur, hvor sider får nye adresser.
• Ved sammenlægning af sider, hvor to ens sider bliver til én.
• Ved sletning af en side, der har et naturligt nyt hjem at sende brugeren hen til.
• Ved et domæneskift, hvor hele websitet flytter til et nyt domæne.

Den oversete vinkel: pas på omdirigeringskæder

Her er en faldgrube, selv erfarne folk falder i. Over tid kan der opstå kæder af omdirigeringer: side A peger på B, som peger på C, som peger på D. Hvert led i kæden koster lidt tid og udvander lidt af den link-værdi, der skulle have nået frem.

Den slags kæder opstår ofte umærkeligt ved gentagne website-flytninger gennem årene. En ny redesign sætter nye omdirigeringer oven på de gamle, og pludselig skal brugeren gennem flere led for at nå frem. Resultatet er langsommere sider og udvasket styrke. Den rigtige løsning er at få hver gammel adresse til at pege direkte på den endelige destination, så kæden bliver ét spring i stedet for fire.

Den vigtigste regel: undgå interne redirects

Her er pointen, der adskiller et velholdt website fra et rodet. Omdirigeringer er tænkt som et sikkerhedsnet for trafik, der kommer udefra – fra gamle links, bogmærker og søgeresultater, du ikke selv kontrollerer. De er aldrig tænkt som noget, dit eget website skulle ramle ind i.

Alligevel sker det konstant. En side flytter adresse, du opretter en pæn 301, men du glemmer at rette de interne links, der stadig peger på den gamle adresse. Hver gang en bruger eller Googlebot følger sådan et internt link, sendes de først til den gamle adresse og derfra videre via omdirigeringen. Det virker, men det er spild.

Hvorfor er det et problem? Af flere grunde på én gang:

• Det slider på crawl budget. Hvert omdirigeret kald er to forespørgsler i stedet for én. På et stort website kan tusindvis af interne redirects få Googlebot til at bruge sin tid på mellemstationer i stedet for at crawle dit reelle indhold.
• Det koster hastighed. Brugeren venter på et ekstra serverkald, før den rigtige side overhovedet begynder at loade.
• Det kan udvande link-værdi. Selvom en 301 overfører det meste, er det renest og mest sikkert at sende signalet direkte, uden mellemled.
• Det skjuler rod. Mange interne redirects er ofte tegn på et website, der har skiftet struktur flere gange uden oprydning.

Løsningen er enkel i princippet: ret de interne links, så de peger direkte på den endelige adresse. Linker du internt til en side, så link til dens nuværende URL – ikke til en gammel adresse, der bliver omdirigeret. Omdirigeringen skal stadig stå som sikkerhedsnet for den eksterne trafik, men dine egne links skal gå direkte i mål.

I praksis finder man interne redirects med et crawl-værktøj som Screaming Frog, der lister hver intern URL og dens statuskode. Alt, der internt rammer en 301 i stedet for en 200, er en kandidat til at blive rettet. På et website af en vis størrelse er det et af de mest oversete oprydningsarbejder overhovedet.

Hos Concept Interest er gennemgang af omdirigeringer en fast del af enhver website-flytning, fordi det er her, trafik så ofte går tabt. En flytning kan se vellykket ud udadtil og samtidig lække placeringer, fordi omdirigeringerne er ufuldstændige eller fejlbehæftede – eller fordi de interne links aldrig blev rettet og nu sender både brugere og robot gennem unødvendige omveje. En 301 er et enkelt værktøj, men brugt rigtigt er det forskellen på at tage sin optjente styrke med over i det nye og på at efterlade den i et tomt hus. Eftersendelsen skal bare være sat ordentligt op – og dine egne breve skal sendes direkte til den rigtige adresse fra start.