Hreflang tags
Har du et website på flere sprog eller målrettet flere lande, skal du fortælle Google, hvilken version der hører til hvem. Det gør du med hreflang.
Hvad er hreflang?
Hreflang er en attribut, der angiver et sides sprog og geografiske målgruppe. Den bruges til international SEO, så søgemaskiner viser den rigtige sprogversion til den rigtige bruger. En dansker søger og får den danske side, en tysker får den tyske. Hreflang forhindrer også, at dine sprogversioner opfattes som dubletter af hinanden. Det er et af de mest fejlbehæftede områder i teknisk SEO, fordi opsætningen skal være gensidig og helt præcis for at virke.
Hvad løser hreflang?
Forestil dig, at du driver en webshop på både dansk, tysk og engelsk. Indholdet er i bund og grund det samme, bare oversat. Uden vejledning kan Google komme i tvivl: er det dubletter? Og hvilken version skal vises til en bruger i Hamborg kontra en i Aarhus?
Hreflang løser begge problemer. Den fortæller søgemaskinen to ting på én gang:
- Hvilket sprog siden er på
- Hvilken region den eventuelt er målrettet
Dermed kan Google vise den danske side til danske søgere, den tyske til tyske og så videre, og samtidig forstå, at versionerne hører sammen frem for at være kopier.
Mit bedste råd til dig, der adskiller lande med hver sit domæne: Medmindre du kan have hysterisk præcis kontrol over Hreflang tags, er det bedre at udelade dem. Jeg ser ugentligt sites, hvor implementeringen er fejlet. Forstå konceptet og træf din afgørelse.
Hvordan ser hreflang ud?
Attributten angives typisk i sidens hoved, én linje per sprogversion:
<link rel="alternate" hreflang="da" href="https://eksempel.dk/da/">
<link rel="alternate" hreflang="de" href="https://eksempel.dk/de/">
<link rel="alternate" hreflang="en" href="https://eksempel.dk/en/">
Sprogkoden følger en standard: “da” for dansk, “de” for tysk, “en” for engelsk. Vil du målrette et bestemt land, kan du tilføje en landekode, for eksempel “en-gb” for britisk engelsk og “en-us” for amerikansk.
| Hreflang-kode | Betyder |
|---|---|
| da | Dansk |
| de | Tysk |
| en-gb | Engelsk, Storbritannien |
| en-us | Engelsk, USA |
| x-default | Standardside, når intet andet passer |
Den gensidige regel: hvor de fleste fejler
Her er den vigtigste pointe, og den, flest snubler over. Hreflang skal være gensidig. Peger din danske side på den tyske som alternativ, skal den tyske side også pege tilbage på den danske. Ellers ignorerer Google ofte hele opsætningen.
Tænk på det som et håndtryk. Begge parter skal række hånden frem. Rækker kun den ene, bliver der intet håndtryk. En hel kæde af sprogversioner skal altså henvise indbyrdes til hinanden, hver eneste vej, for at systemet fungerer.
Det er præcis dette gensidige krav, der gør hreflang så fejlbehæftet. Med tre sprog er det overskueligt. Med tyve sprog og hundredvis af sider bliver det hurtigt en kompleks matrix, hvor en enkelt manglende henvisning kan vælte korthuset.
Samme sprog til Tyskland, Østrig og Schweiz
Her ligger det mest oversete problem i hele emnet, og det rammer mange danske virksomheder, der eksporterer. Forestil dig, at du vil ramme Tyskland, Østrig og Schweiz. Alle tre taler tysk, så du opretter tre versioner med hreflang “de-de”, “de-at” og “de-ch”, men med nøjagtig samme tyske tekst på alle tre. Det virker logisk. Og det er præcis her, det går galt.
Grunden er en pointe, de færreste kender: hreflang er et forslag, ikke en ordre. Attributten fortæller Google, hvilken version der er tænkt til hvem, men den ophæver ikke Googles dubletfiltrering. Er teksten på de tre sider reelt identisk, ser Google dem stadig som dubletter, uanset hvor korrekt din hreflang er sat op. Så vælger Google selv én version som den “rigtige”, viser den til alle tre lande og skjuler de to andre. Din østrigske og schweiziske side forsvinder, selvom alt så korrekt ud i koden.
Det er et skisma, fordi de to signaler trækker hver sin vej. Hreflang siger “det er tre forskellige sider til tre forskellige markeder”. Dubletfiltreringen siger “det er den samme side tre gange”. Når teksten er identisk, vinder dubletfiltreringen. Hreflang alene er ikke stærk nok til at holde de tre adskilt.
Løsningen er at give Google en reel grund til at behandle siderne som forskellige. Det kræver ægte regional differentiering, ikke bare en anden landekode i koden:
- Priser i lokal valuta (euro i Tyskland og Østrig, schweizerfranc i Schweiz).
- Lokale kontaktoplysninger, telefonnumre og adresser per marked.
- Regionale sproglige forskelle, for østrigsk og schweizisk tysk afviger fra tysk tysk.
- Lokale leverings-, retur- og betalingsvilkår.
- Landespecifikke referencer, anmeldelser og eksempler.
Jo mere du reelt lokaliserer, jo lettere har Google ved at se siderne som selvstændige og vise den rette til hvert marked. Tommelfingerreglen er, at forskellen skal være mærkbar, ikke kosmetisk. At skifte et enkelt ord ud eller kun ændre valutasymbolet er sjældent nok.
En teknisk detalje hører med, fordi den også fejler ofte her. Hver af de tre versioner skal have en selvhenvisende canonical, altså pege på sig selv som den kanoniske. En klassisk fejl er at lade den østrigske og schweiziske side pege deres canonical mod den tyske “hovedversion”. Det er at bede Google om at behandle dem som dubletter, præcis det modsatte af, hvad hreflang forsøger at sige. Canonical skal aldrig peges på tværs af sprog- eller landeversioner. Hver version er sin egen kanoniske, og hreflang binder dem sammen som ligeværdige alternativer.
Den oversete detalje: x-default
En finesse, mange glemmer, er x-default-værdien. Den angiver, hvilken side der skal vises, når ingen af de specifikke sprogversioner passer til brugeren. Har du en sprogvælger eller en international forside, er det ofte den, x-default bør pege på. Det er din sikkerhedsventil for alle de besøgende, der falder uden for dine definerede sprog.
Hos Concept Interest ser vi jævnligt internationale websites, hvor hreflang er sat halvt op, nok til at skabe forvirring, men ikke nok til at virke. Resultatet er, at den forkerte sprogversion dukker op i søgeresultaterne, og at brugere lander på en side, de ikke kan læse. For virksomheder med flere markeder er korrekt hreflang ikke en detalje, men en forudsætning for, at den rette bruger møder den rette side. Et website, der taler til hele verden, skal vide præcis, hvem det taler til hvornår.
