ALT-tekst

Søgemaskiner kan ikke se billeder, som du kan. De har brug for ord, der beskriver, hvad billedet forestiller. De ord kaldes alt-tekst.

Alt-teksten løser fire opgaver på én gang:

Det usædvanlige ved alt-tekst er, at tilgængelighed og SEO trækker i præcis samme retning. Skriver du en beskrivelse, der giver mening for et menneske, der ikke kan se billedet, har du samtidig skrevet den beskrivelse, søgemaskinen har brug for. Der er ingen konflikt at balancere.

Og så er der lige det med, at alt-teksten er blevet juridisk relevant. Det vender vi tilbage til.

Hvad er alt-tekst, og hvordan ser den ud?

Hver gang du indsætter et billede på en hjemmeside, kan du give det en alt-tekst i koden:

<img src="loebesko.jpg" alt="Blå løbesko med hvid sål set fra siden">

Teksten er normalt usynlig for seende brugere. Den træder i kraft i to situationer: når en skærmlæser læser siden op for en person med synshandicap, og når billedet af en eller anden grund ikke kan vises.

Tænk på alt-teksten som en beskrivelse til en, der ringer og spørger, hvad der er på billedet. Du har få ord til at male et tydeligt billede.

Tom alt eller slet ingen alt? Forskellen er større, end de fleste tror

Her er en teknisk detalje, som stort set alle danske forklaringer springer over, og som har direkte konsekvenser for brugeroplevelsen.

Der er forskel på et billede med tom alt-tekst og et billede med ingen alt-attribut overhovedet.

Et tomt alt siger til skærmlæseren: spring mig over, jeg betyder ingenting. En manglende alt-attribut siger: jeg ved ikke, hvad jeg hedder, læs filnavnet op. Og så sidder brugeren og får “DSC underscore nul fire to en punktum jpg” læst højt.

Bemærk også, at alt=" " med et mellemrum indeni ikke er det samme som alt="". Nogle skærmlæsere behandler de to forskelligt. Brug den rigtige tomme streng.

Den praktiske regel er enkel. Dekorative billeder skal have tom alt, ikke ingen alt. Aktivt fravalg slår passivt fravær.

Alt-tekst er blevet et lovkrav

Det er her, emnet har flyttet sig mest siden 2024, og hvor de fleste danske SEO-ordbøger ikke er fulgt med.

Med European Accessibility Act (direktiv 2019/882) trådte nye tilgængelighedskrav i kraft den 28. juni 2025. I Danmark er direktivet implementeret i lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, LOV nr. 801 af 7. juni 2022, populært kaldet tilgængelighedsloven.

Sikkerhedsstyrelsen, der i januar 2026 blev en del af Erhvervsstyrelsen, skriver direkte i sin vejledning om e-handelstjenester, at når der bruges billeder på en e-handelstjeneste, for eksempel et billede af en vare i en webshop, skal der også være et tekstbaseret alternativ til billedet. Det er alt-tekst, sagt med myndighedsord.

Hvad betyder det i praksis?

• Hvem er omfattet: forbrugerrettede tjenester som webshops, banktjenester, e-bøger, telekommunikation og selvbetjeningsterminaler.
• Hvilken standard: WCAG 2.1 niveau AA via den europæiske standard EN 301 549. Vær opmærksom på, at der er tegn på bevægelse mod WCAG 2.2, så tjek den aktuelle vejledning, før du lægger en plan.
• Mikrovirksomheder: virksomheder med under 10 ansatte og højst 2 mio. euro i omsætning eller balance er undtaget, men kun for tjenester, ikke for produkter. Begge betingelser skal være opfyldt.
• Rent B2B: falder uden for lovens område.
• Sanktioner: påbud, salgsforbud og i sidste ende bøder. De præcise danske bødeniveauer er ikke offentligt fastsat.

To love bliver ofte blandet sammen. Webtilgængelighedsloven gælder den offentlige sektor og har været i kraft siden 23. september 2018, og her kan Digitaliseringsstyrelsen kun føre tilsyn og give påbud. Tilgængelighedsloven gælder private virksomheder og har rigtige sanktioner med. Det er den sidste, der er ny for webshopejere.

Hos Concept Interest møder vi jævnligt webshops med flere tusind produktbilleder uden alt-tekst. Det plejede at være en forsømt SEO-mulighed. Nu er det også et compliance-problem. Vi er ikke jurister, så den konkrete vurdering hører hjemme hos en advokat, men selve arbejdet med at få alt-tekst på plads er det samme, uanset hvad der driver det.

Hvad Google faktisk siger om alt-tekst

Googles egen dokumentation kalder alt-teksten den vigtigste attribut, når det gælder om at give ekstra metadata om et billede. Google bruger alt-teksten sammen med computer vision og sidens indhold til at forstå, hvad billedet handler om.

Men der er en nuance, som er værd at have med, fordi den korrigerer en udbredt dansk formulering om, at alt-tekst næsten ingen SEO-effekt har.

John Mueller fra Google forklarede i en office hours-session i marts 2020, at alt-tekst primært påvirker billedsøgning, ikke den almindelige websøgning. Så nej, du rykker ikke placeringer på en produktside alene ved at skrive bedre alt-tekster. Men du rykker synlighed i Google Billeder, i visuel søgning og i den kontekstforståelse, både Googles algoritme og AI-modellerne bygger på.

Signalerne omkring et billede

Google bruger flere signaler til at forstå et billede. De vejer ikke lige tungt:

Signalerne forstærker hinanden. Når alt-tekst, filnavn, billedtekst og det omgivende afsnit alle peger på det samme emne, er beskeden entydig. Peger de i hver sin retning, er der ikke meget at samle op.

Om keyword stuffing er Google usædvanligt direkte: at fylde alt-attributter med søgeord giver en dårlig brugeroplevelse og kan få sitet til at fremstå som spam.

Myten om de 125 tegn

Du har sikkert læst, at alt-tekst højst må være 125 tegn. Den regel findes ikke.

Historien bag er, at skærmlæseren JAWS omkring 2005 læste alt-tekst i bidder af 125 tegn uden mellemrum. Det var en pause, ikke en afskæring. Teksten forsvandt ikke. Moderne skærmlæsere læser hele alt-teksten.

WCAG opererer ikke med nogen tegngrænse. Kravet er, at tekstalternativet tjener det samme formål som billedet. John Mueller har på samme måde afvist, at Google har retningslinjer for, hvor lang alt-tekst må være.

125 tegn er stadig en fornuftig tommelfingerregel, fordi den tvinger dig til at koncentrere dig. Men det er en skriveregel, ikke en teknisk grænse. Er billedet et komplekst diagram, må beskrivelsen gerne blive længere, eller endnu bedre: læg den fulde forklaring i brødteksten, hvor alle kan læse den.

Når billedet er et link

Bruger du et billede som link, for eksempel et banner, der fører til en kampagneside, eller et produktfoto man klikker på, skifter alt-teksten rolle.

Ved et almindeligt tekstlink læser søgemaskinen den klikbare tekst, ankerteksten, og bruger den som signal om, hvad modtagersiden handler om. Et billedlink har ingen tekst at læse. I stedet træder alt-teksten ind og bliver ankertekst.

Konsekvensen er, at et billedlink uden alt-tekst er som et tekstlink uden ord. Google ved, at der linkes, men ikke hvorfor eller hvortil.

Og husk så lige: på stort set alle hjemmesider er logoet det første link i kildekoden, og det peger på forsiden. Alt-teksten på dit logo er dermed ankerteksten til din forside.

Det gør logoets alt-tekst til et af de mest gennemgående links på hele sitet. Alligevel står der påfaldende ofte bare “logo”.

Hvor mange billeder mangler alt-tekst?

WebAIM Million er den mest anvendte årlige måling af tilgængelighed. Rapporten fra 2026 gennemgik forsiderne på verdens en million mest besøgte hjemmesider, i alt 66,6 millioner billeder.

• 16,2 procent af alle forsidebilleder manglede alt-tekst, når man ikke tæller korrekt anvendt alt="" med.
• I gennemsnit 10,8 billeder pr. forside manglede alt-tekst.
• Manglende alt-tekst optrådte på 53,1 procent af alle forsider, hvilket gør det til den næsthyppigste WCAG-fejl efter for lav farvekontrast.
• 10,8 procent af de billeder, der havde alt-tekst, havde tvivlsom eller gentaget tekst, for eksempel “image”, “graphic” eller et filnavn.
• 45 procent af billederne uden alt-tekst var linkede billeder. Altså links helt uden beskrivelse.

Trenden er dog opløftende her: andelen af forsider med manglende alt-tekst er faldet fra 68 procent i 2019 til 53,1 procent i 2026.

Det er så meget desto mere bemærkelsesværdigt, fordi nettets tilgængelighed samlet set bliver værre. WebAIM fandt fejl på 95,9 procent af alle forsider i 2026, op fra 94,8 procent året før, og i gennemsnit 56,1 fejl pr. side. Alt-tekst er en af de få kategorier, der går den rigtige vej. Formentlig fordi det er en enkelt, afgrænset beslutning pr. billede, som redaktionelle rutiner og automatik kan hjælpe med.

Regner du efter på tallene, betyder de, at mere end hvert fjerde billede på en typisk populær forside har manglende, tvivlsom eller gentaget alt-tekst.

Alt-tekst i AI-søgning og GEO

Rene sprogmodeller kan ikke se billeder. Multimodale modeller kan, men her opstår en misforståelse, der er værd at rydde af vejen.

Når AI-crawlere og hentesystemer indekserer en webside, er det ofte den tekstlige repræsentation af siden, der bliver til embeddings og gemt til senere brug. Billedet bliver ikke nødvendigvis analyseret i fuld opløsning hver gang. Alt-tekst, billedtekst og omkringliggende tekst er dét, der repræsenterer billedet i den proces.

Det har en konkret konsekvens for GEO: information, der kun findes inde i et billede, risikerer at forsvinde fra AI-svar. Har du lagt dine vigtigste tal i en infografik, og står de tal ingen andre steder på siden, findes de ikke for den model, der skal citere dig. Det samme gælder AI Overviews, som arbejder på semantisk indhold, ikke på pixels alene.

Samtidig vokser den visuelle søgning hurtigt. Sundar Pichai oplyste på Google I/O den 20. maj 2025, at Google Lens var vokset 65 procent på et år, og at der allerede var foretaget over 100 milliarder visuelle søgninger det år.

AI-genereret alt-tekst

Der findes efterhånden en hel industri af værktøjer, der kan generere alt-tekst automatisk, fra plugins i WordPress og Shopify til Chromes indbyggede billedbeskrivelser.

Google straffer ikke AI-genereret alt-tekst i sig selv. Men John Mueller har påpeget den reelle svaghed: en billedgenkendelse ved godt, hvad der er på billedet, men ikke hvad billedet betyder på netop din side. “Foto af en strand” er teknisk korrekt og praktisk værdiløst, hvis siden handler om et bestemt hotel i Miami.

Brug automatikken som udkast på store billedbiblioteker. Gennemgå de sider, der betyder noget, manuelt.

Når billedet ikke er et almindeligt billede

Nogle situationer kan alt-attributten ikke løse. Dem er det værd at kende:

• CSS-baggrundsbilleder kan ikke have alt-tekst. Har billedet indhold, skal det være et rigtigt img-element. Baggrundsbilleder er per definition dekorative for skærmlæsere.
• SVG indsat direkte i koden bruger role="img" sammen med title og aria-labelledby. Indsættes SVG’en gennem et img-element, bruges almindelig alt-tekst. Dekorative SVG’er skjules med aria-hidden="true".
• Ikonfonts har ingen alt-attribut og skal beskrives med aria-label på det element, de sidder i.
• Billeder af tekst frarådes af WCAG. Kan de ikke undgås, skal alt-teksten indeholde nøjagtig den samme tekst.
• Infografikker og komplekse diagrammer skal have en kort alt-tekst med hovedbudskabet og den fulde beskrivelse i brødtekst eller som datatabel.
• Sporingspixels og spacere skal have tom alt-tekst.

Bemærk også, at title-attributten ikke er en erstatning for alt. Den vises kun ved mouseover, oplæses upålideligt og eksisterer slet ikke på touchskærme.

Webshops og produktbilleder

Produktbilleder er der, hvor arbejdet giver mest, og hvor det oftest bliver forsømt.

• Hvert produktbillede skal have sin egen beskrivende alt-tekst med produktnavn og eventuelt variant. Ikke “produkt-1”, “produkt-2”.
• Varianter skal beskrives som varianter. “Løbesko model X i koralrød” siger noget. “Løbesko” gentaget syv gange gør ikke.
• Billeder i karruseller skal hver især være tilgængelige, også dem der ikke er synlige ved sideindlæsning.
• Duplikeret alt-tekst på tværs af en side tæller som en kvalitetsfejl.

To metadataformater er værd at kende, selvom de ligger uden for selve alt-teksten. IPTC-fotometadata bruger Google til at vise et licensmærke i Google Billeder, hvis du udfylder felterne for rettigheder og licensgiver. Det samme kan opnås med strukturerede data via ImageObject. EXIF-data, altså kameraets tekniske oplysninger, påvirker derimod ikke placeringer nævneværdigt.

Sådan skriver du alt-tekst, der virker

Et par eksempler på forskellen:

Læg mærke til det sidste eksempel. Alt-teksten indeholder tallene. Det er præcis dét, der gør, at oplysningen overlever, når en model læser siden uden at se grafen.

Alt-tekst før SEO fandtes

Alt-attributten er ældre end Google. Ældre end søgemaskineoptimering. Ældre end selve begrebet webtilgængelighed.

Den kom ind i browseren Mosaic i april 1993 sammen med img-elementet og blev formaliseret i HTML 2.0 i november 1995. Formålet dengang var praktisk: modemforbindelser var langsomme, mange slog billedvisning fra for at spare tid, og tekstbrowsere som Lynx kunne slet ikke vise billeder. Alt-teksten var simpelthen dét, der stod i stedet for billedet.

Tilgængelighed kom først formelt med i WCAG 1.0 i 1999. SEO-vinklen kom endnu senere, sammen med en periode i 00’erne hvor alt-attributter blev fyldt med søgeord, indtil Google satte en stopper for det.

I dag har attributten fået en fjerde rolle som kontekstsignal for AI-modeller. Samme fire tegn i koden, fjerde generation af formål.

Det, der er værd at tage med

Alt-tekst er blandt de mest lavthængende opgaver i teknisk SEO. Den kræver ingen udvikler, ingen ny platform og intet budget ud over den tid, det tager at skrive en sætning pr. billede.

Alligevel mangler hvert sjette billede på nettets mest besøgte forsider den helt. Og alligevel står der stadig bare “logo” i det link, der peger på flest siders forside.

Spørgsmålet er ikke længere, om alt-tekst er værd at prioritere. Fra juni 2025 er det for mange danske webshops ikke et valg. Spørgsmålet er, hvor mange billeder du har liggende, som ingen har set efter siden den dag, de blev uploadet.

Artiklen er skrevet af SEO-ekspert Thomas Rosenstand