Cloaking

En af de mest direkte former for snyd i SEO er at vise søgemaskinen én ting og brugeren noget helt andet. Teknikken kaldes cloaking, og den er blandt de tydeligste overtrædelser af Googles regler, der findes.

Hvad er cloaking?

Cloaking (på dansk tilsløring) er en vildledende teknik, hvor et website viser forskelligt indhold til søgemaskinens crawler og til den almindelige bruger. Robotten ser én version, mennesket en anden. Formålet er typisk at narre søgemaskinen til at rangere en side højt på indhold, som den rigtige besøgende aldrig får at se. Cloaking er en klar black hat-metode og en utvetydig overtrædelse af Googles retningslinjer, der kan udløse hårde sanktioner. Det er bedraget sat i system: at love søgemaskinen én ting og levere noget andet.

Hvordan fungerer cloaking?

Et website kan teknisk se, hvem der besøger en side – om det er Googlebot eller et menneske – blandt andet ud fra robottens kendetegn. Ved cloaking udnytter man det til at servere to forskellige versioner af samme adresse.

Et klassisk eksempel: en side viser Googlebot en grundig, søgeordsrig tekst om et lovligt emne, mens den viser den menneskelige bruger noget helt andet – reklamer, et tvivlsomt tilbud eller indhold uden sammenhæng med det, der blev søgt på. Søgemaskinen rangerer siden ud fra det, den så, men brugeren lander på noget helt andet.

En af de meste kendte sager i Danmark er ved at være gammel – men stadig værd at få forstand af. En dansk svindler forsøgte sig – og det endte med fatale konsekvenser for både kunder og ham selv. Læs historien på Computerworld her.

Hvorfor er det så alvorligt?

Cloaking rammer kernen i, hvad en søgemaskine forsøger at gøre: at vise brugeren den side, der bedst matcher deres søgning. Når en side bevidst narrer systemet til at vise noget, der ikke svarer til indholdet, undergraver det hele formålet. Derfor behandler Google cloaking som en af de mere alvorlige overtrædelser.

Konsekvensen kan være kontant. Bliver cloaking opdaget, risikerer websitet en manuel sanktion, der kan fjerne det helt fra søgeresultaterne. I modsætning til mange gråzone-teknikker er der ingen tvivl om, hvor cloaking står: det er utvetydigt imod reglerne, og der er ingen “lovlig” version af det.

Ikke al forskelsbehandling er cloaking

Her er en pointe, der er værd at forstå, for den forvirrer mange. At vise forskelligt indhold til forskellige besøgende er ikke i sig selv cloaking. Websites gør det hele tiden, helt legitimt, og det er afgørende at kende forskellen.

Det er fuldt lovligt at vise en dansk bruger den danske version og en tysk bruger den tyske. Det er lovligt at tilpasse indhold til mobil kontra computer. Det er lovligt at vise lidt forskelligt baseret på brugerens placering, så længe det tjener brugeren. Grænsen går ved hensigten og ved, om robotten behandles anderledes for at narre den. Cloaking er, når man bevidst viser søgemaskinen noget andet, end den faktiske bruger får, med det formål at manipulere placeringen.

Denne skelnen er vigtig, fordi velmenende website-ejere nogle gange bliver nervøse for, om deres helt legitime tilpasninger er cloaking. Det er de ikke, så længe robotten ser det samme som den tilsvarende bruger, og formålet er at tjene den besøgende frem for at narre systemet.

Hos Concept Interest møder vi sjældent bevidst cloaking hos seriøse virksomheder – det hører hjemme i de tvivlsomme hjørner af nettet. Men vi forklarer gerne skellet, fordi grænsen kan virke uklar. Den enkle regel er, at robotten skal se det samme som mennesket. Bygger man sit website på at tjene den besøgende ærligt, kommer man aldrig i nærheden af cloaking. Det er kun, når man begynder at ville snyde, at man bevæger sig ud på den forbudte side – og dér er prisen høj og gevinsten kortvarig.