Reklame med effekt

Vi kan kun måle vores succes på én parameter: Din succes!

Effektiv reklame – set med vores øjne – er reklame, der på den økonomisk mest optimale måde giver det størst mulige udbytte for dig. Det sikrer vi ved at kombinere godt håndværk med fornuft og respekt for dine penge.

Reklame med respekt for dit budget

I praksis betyder det, at dit reklamebudget ikke bliver anvendt til at opnå en af de mange reklamepriser, som en indspist og selvtilstrækkelig branche har så travlt med at uddele til hinanden. Du får til gengæld et team til din rådighed, der tænker, ånder og lever for reklame – med en tilpas ydmyghed over for din virksomheds position i markedet.

Det betyder også, at det ikke er hver eneste reklame eller kampagne fra vores hånd, hvor en “analyse” har en fremtrædende plads i budgettet. Hvis vi allerede har resultaterne fra det ene eller det andet sted, skal du da ikke betale for dem. De penge kan du bruge bedre på indrykninger etc. Har vi ikke resultaterne, skal analysen selvfølgelig udføres – og til en redelig pris.

God reklame behøver ikke altid være dyr reklame! Som eksempel kan nævnes søgemaskineoptimering – læs mere her –  der er en ekstremt omkostningseffektiv reklame, som næsten alle virksomheder kan få udbytte af.

Alle de kreative ideer køres gennem en proces med indbygget “fornuftsfilter”, inden de præsenteres. Der er nok af reklame for reklamens skyld. Vi vil hellere gøre det for din skyld!

Lad os tale sammen. Så fortæller vi resten, og vi dokumenterer gerne, hvordan vi arbejder med reklame, der virker! Og om mulighederne for effektiv udnyttelse af dine medieplaner i samarbejde med et mediebureau.

I dag er alle reklamebureauopgaverne solgt fra til et andet firma, og vi arbejder udelukkende med SEO. Principperne er de samme og resultaterne er stadig de bedste, du kan få på markedet. Prøv selv!