Der er en gammel talemåde, der siger noget i stil med: “Erkendelse af egen uvidenhed er indgangen til visdommens tempel”. Jeg ved ikke helt, hvor det stammer fra, men det lyder, som om det kommer fra Østen. Talemåden kom jeg til at tænke på forleden, da en meget venlig mand kontaktede os på anbefaling fra en af vores kunder. Hans problem var, at han havde en netbutik, der ikke solgte noget og ikke kunne findes i søgemaskinerne. Jeg tog et møde med manden, og der fik jeg en historie, der både forargede mig og gav mig stof til eftertanke.

Den flinke mand havde fået sit webbureau til at opbygge en butik på nettet med dankortbetaling – og fra den butik skulle vor ven så sælge nogle produkter. Faktisk er butikken nærmest hans retræte og det, han skulle fornøje sig med de sidste år, inden han går på pension. Jeg vil ikke komme med mere detaljerede oplysninger, da jeg ikke ønsker at afsløre hans identitet. Jeg skal dog nævne, at hans produkter er yderst egnede til salg på nettet, kvaliteten er absolut god og priserne meget fornuftige.

Den gode mand havde betalt knap 60.000 kr. til det webbureau, der tidligere har leveret almindelige hjemmesider til ham for sin netbutik. Beløbet i sig selv er der såmænd ikke noget i vejen med – hvis der er tale om en netbutik med specialfunktioner og i topmoderne opbygning. De 60.000 kr. skal trods alt holdes op mod de 10-14.000 kr., det normalt koster at få specialdesignet og “tunet” en netbutik på basis af standardløsninger.

Her var det så, at kæden hoppede af! Manden havde fået en umanerligt dårligt bygget netbutik for de 60.000 kr., og det skal med i historien, at selve designet ikke var med i de 60.000 kr. – det kom manden selv med…

Teknisk var systemet nærmest håbløst med størstedelen af teksterne pakket ind i Java, så søgemaskinerne ikke kunne læse det. Der var ikke unikke sidetitler, og der var ikke en separat side pr. produkt.

Brugervenligheden var helt væk, og det krævede godt fem minutters research for mig at finde ud af, hvordan man gennemførte en handel. Måske er jeg ikke den skarpeste kniv i skuffen (kan lige så godt selv skrive det), men jeg ved dog et og andet om hjemmesider og netbutikker. Reelt mindede hans netbutik om de allerførste netbutikker fra midten/slutningen af 90’erne. Men hans netbutik er altså fra foråret 2007…

Nok om hans netbutik – det er mere min branches moral, dette indlæg skal handle om.

Moral og etik i internetbranchen

Jeg fandt frem til leverandøren af den omtalte netbutik, og via deres hjemmeside tjekkede jeg deres referencer. Det viste sig, at vores vens hjemmeside bestemt ikke er en enlig svale. Stort set alle deres referencer er noget makværk! Her tænker jeg på objektive betragtninger om brugervenlighed og søgemaskinevenlighed. Design er subjektivt, ikke?

Det bemeldte webbureau fører sig frem på deres egen hjemmeside med deres “meget store viden om nethandel og søgemaskineoptimering”, deres store “programmeringsmæssige kunnen” osv. osv. For menigmand lyder det temmelig troværdigt, og en del virksomheder er altså også plumpet i og har købt ydelser hos webbureauet.

Jeg ser desværre alt for mange eksempler på webbureauer – lige fra det lille enmandsfirma til firmaer med 10-15 ansatte – der i pompøse vendinger proklamerer deres store viden om moderne websnedkeri, brugervenlighed, søgemaskineoptimering og meget mere, men som ikke har bare det grundlæggende på plads. Jeg kan godt regne ud, hvorfor de gør det – det handler jo om at skaffe kunder. Men i min verden sidestiller det dem med pyramidespilssælgere og dem, der sælger eliksir, der giver håret tilbage til skaldede. Eller sagt på dansk: Det er svindel og humbug!

Det “gode” tilbud

Her i Concept Interest får vi ugentligt kunder, der har måttet erkende, at det “gode tilbud” på en hjemmeside inkl. søgemaskineoptimering fra disse webbureauer endte med en teknisk middelmådig løsning uden nogen synlighed i søgemaskinerne. Og så får vi adgang til deres hjemmesiders administration og kan se, hvor elendigt meget af det er bygget. Det sætter os jævnligt i rollen som overbringer af dårlige nyheder, for noget af det er så elendigt, at det slet ikke er værd at arbejde videre med. Og kan du forestille dig, hvordan det må føles at være kunde og få at vide, at din hjemmeside, du lige har betalt mange penge for, er bygget som hjemmesider blev bygget i midten af 90’erne? Ikke ret sjovt.

Der er da masser af teknologi på nettet, vi ikke behersker internt her i huset, og derfor har vi tilknyttet eksperter som freelance arbejdskraft til f.eks. avanceret Flash med actionscripting, high-end databaseprogrammering, Ajax og den slags. Vi står som leverandør – men vi henter ekspertisen udefra. Det er da ikke hverken flovt eller forkert, synes jeg.

Til gengæld er det flovt, forkert, amoralsk og nærmest svindel at bilde sine kunder ind, at man kan noget, man ikke kan. Og ingen skal bilde mig ind, at f.eks. det omtalte webbureau ikke er klar over, at deres løsninger er 10 år bagefter alt andet på markedet. Og så til den pris… Normalt vil jeg ikke anfægte andres priser, for der er altid gode grunde til, at tingene koster det, de koster. Men at tage 60.000 kr. for at bygge en netbutik der reelt er uanvendelig – det er altså optrækkeri!

Det kan med en vis ret siges, at enhver kunde er ansvarlig for at tage referencer, inden de bestiller et projekt. Det er der bare alt for få, der gør. Og uanset dette er det stadigvæk dybt amoralsk at lukrere på flertallets uvidenhed om teknikken bag hjemmesider og netbutikker.

Når du skal vælge webbureau

Branchen er ret ung, så måske opstår der på sigt en certificering af webbureauer, et klageorgan og en brancheorganisation, der kan sikre et vist kvalitetsniveau. Indtil det sker, er mine råd til dig, der skal have “noget bygget på nettet”:

  1. Tjek referencerne hos den udbyder, du vil bruge – og TAL med et par stykker af referencerne
  2. Få dokumenteret den påtænkte løsnings egnethed på tværs af browsere og i forhold til indeksering i søgemaskiner
  3. Konsultér en ekspert fra trediepart, der for gode ord og betaling kan vurdere den løsning, du påtænker

Måske synes du, det er at skyde gråspurve med kanoner? Tja… Vores ven i eksemplet kunne have hyret en uvildig ekspert for vel 1 – 2.000 kr. og allerede der have fået at vide, at skidtet ikke dur. Så kunne han have fået sig en netbutik anno 2007 for mellem en fjerdedel og en trediedel af det, han endte med at betale for det skrammel, han fik.

Det var så lige et surt søndagsaften opstød fra mig her, hvor jeg knokler som en gal for at blive færdig til min ferie. Jeg har vel husket at fortælle, at om fire døgn sidder jeg et sted i San Diego, Californien – godt baldret efter en lang rejse og med en drink i hånden, mens jeg sidder og kigger ud over Stillehavet og tænker på de kommende 20 dage i “The Promised Land” – har jeg ikke 🙂

Rosenstand out!