Min sydlige drabant og cykelfreak Lars Bachmann har lavet en sjov lille ting på sin blog i dag – nemlig 15 spørgsmål efter temaet “Tæt på Lars Bachmann”. Han opfordrer til, at andre gør det samme, og det synes jeg da er en sjov ide. Så hvorfor ikke? 15 spørgsmål til Thomas Rosenstand afslører næppe alt om mig, men måske kan det løfte sløret for noget, du ikke vidste i forvejen.

1. Hvad er din yngligsbeskæftigelse?

At drive mine forretninger – ganske enkelt. Og mere end noget andet at se på min smukke hustru og undres over, hvordan dælen jeg fik hende.

2. Hvad ville du gerne have været?

Styrmand på et skib! En drøm fra jeg var 6-7 år til jeg som 17 år gammel pludselig begyndte at tjene penge. Og så¨var der ikke lige tid til søfartsskole – og så en dag var det for sent. Men store skibe gør mig helt blød i knæene den dag i dag.

3. Hvilken kendt person beundrer du mest?

Mærsk McKinney Møller – og så altså også Nelson Mandela.

4. Hvilken menneskelige egenskab sætter du højest?

Loyalitet!

5. Hvad er din største bedrift?

At få Charlotte til at sige ja til mit frieri – langt om længe.

6. Hvad er din største bommert?

De to foregående ægteskaber.

7. Hvor vil du helst på ferie?

USA

8. Hvad vil du helst se på TV?

Nyhederne – X-Files

9. Hvad er din livret?

Som ægtemand til den ultimativt dygtigste kok, jeg i mit liv har mødt, må jeg svare: Mad.

10. Hvilken slags vin drikker du helst – og hvorfor?

Jeg holder meget af den vin, Brown Brothers i Australien fremstiller. Og lidt bredere kan jeg lide Shiraz, når den er fremstillet med finesse. Den er mystisk, underfundig og erotisk.

11. Hvilken sport dyrker du?

Jeg har været aktiv engang – bl.a. med faldskærm. P.t. er det alt for lidt, men jeg får da cyklet lidt. Og så er der jo Ritter Sport…

12. Hvad vil du helst læse?

Dean Koontz. Og skal det være noget andet end fiktion, kan jeg lide at læse biografier om de store mænd og kvinder samt historie.

13. Hvad kan gøre dig rigtig glad?

Solskin – anerkendelse for en heftig indsats – at sætte mine fødder på amerikansk jord.

14. Hvad kan gøre dig virkelig sur?

Jantelov, jantelov og jantelov. Og dermed middelmådighed, direkte dumhed og folk, der ikke har deres meningers mod.

15. Hvad er dit motto?

Jeg har ikke decideret et motto, men jeg nynner jævnligt en strofe fra “Goodbye Stranger” med Supertramp: “I’ll never look behind me – my troubles will be few”.

Det var så det – i al sin enkelhed. Vil du se Lars Bachmanns svar – så er det her.

Rosenstand out!