Internettet fylder mere og mere i de flestes hverdag – og bestemt også i min. Da jeg til daglig arbejder med at rådgive virksomheder i alle størrelser fra få ansatte til flere tusinde om markedsføring, fylder min lovprisning af nettet som markedsføringskanal naturligvis også godt der. Og jeg tror bestemt på, at jeg har ret, når jeg lovpriser mediet. Men der er jo altid et “aber dabei”, og det er der også her.

Er det nu altid lykken at lægge sine kræfter online? Og er det alting, der er lige egnet? Markedsføring på nettet i almindelighed og søgemaskiner i særdeleshed er jo rendyrket pull markedsføring (du taler til dem, der aktivt opsøger information). Ikke et øje er tørt – det er jo enhver markedsføringsmands drøm. Eller er det?

Lad mig starte med at berolige: Jeg er ikke ved at vende 180 grader. Jeg mener fortsat, at online reklame er sørgeligt overset i mange danske virksomheder – og jeg mener også fortsat, at der er manglende sammenhæng mellem mediets muligheder og de budgetter, danske virksomheder lægger på nettet. Og jeg er stadig overbevist om, at intensiv offline markedsføring af kendte produkter/ydelser, der reelt sælges på nettet, er mere eller mindre spild af penge.

Jeg sidder jo ganske lunt i svinget – og meget bedre end de af mine kolleger i branchen, der enten arbejder med online eller offline markedsføring. Concept Interest står med et ben i begge lejre, for vi er “vokset op” som et traditionelt reklamebureau med hovedvægten lagt på annoncer, outdoor, tv-reklamer osv. Udviklingen, virkeligheden og en helt ustyrlig nysgerrighed har drevet os online, så vi i dag deler områderne stort set ligeligt – målt på omsætning. Det gør det nemmere og meget mere ufarvet, når vi rådgiver. Uanset om vores kunde vil på tv, i radioen, på nettet eller have et luftskib over København, er vi leveringsdygtige.

Jeg har gået og funderet nogle dage over min egen begejstring for online reklame og søgemaskineoptimering, og det har fået mig til at reflektere over de muligheder, som f.eks. tv-reklamer har – og som online reklame kun i begrænset omfang kan tilbyde. Nemlig den effekt, som vi her i huset har døbt “So ein ding muss ich auch haben syndromet”. Det er en effekt, der handler om begær, og det er jo altid hyggeligt. Især tv-reklamer har styrken til at skabe begær efter en vare/ydelse, du ikke anede, du havde lyst til.

Vi snupper lige en tegning til at hvile øjnene ved – og fortsætter efter tegningen:

Når du sidder i din sofa og hygger dig alene eller med familien, får du serveret tv-reklamer for alt muligt. Pludselig fanges du af musikken, ordene eller det visuelle i en reklame, og du “tænder”. Til forskel fra din tid ved computeren er du næppe alene foran dit fjernsyn, og du har altså nogle at diskutere med. Du har muligheden for at sige: “Sådan en kaffemaskine ville da være rar at have, ikke skat?”. Så du et banner på nettet om samme kaffemaskine, skulle du først hente din “skat” og få ham/hende til at forholde sig til maskinen.

Så er der lige det, at de fleste i dag har ret store fjernsyn. Det giver plads til visuelle oplevelser, du dårligt kan skabe på en computers skærm. Og lyden… Jeg har surround sound med hele svineriet, og nogle reklamer har kælet så meget for lyden, at det faktisk er fedt at lytte til. Sådan må andre også have det.

“So ein ing muss ich auch haben” syndromet kan naturligvis også aktiveres på nettet – men det er bare vanskeligere grundet ovenstående begrænsninger. Og fakta er jo også, at du kun søger på f.eks. Google efter en ny kaffemaskine, hvis du allerede ved, du er i markedet efter sådan én. Hvis jeg nu havde en kunde, der skulle lancere en helt ny og revolutionerende kaffemaskine, ville jeg være nødt til at lægge væsentlige dele af hans budget offline for at skabe begæret efter produktet – og resten online for at være der, når begæret fører til, at kunderne så eftersøger det.

Hvad vil jeg med alt dette? To ting – faktisk: For det første vil jeg skrive mig selv til besindighed og sikre, at mit arbejde fortsat sker med behørig hensyntagen til alle egnede medier. For det andet for at huske alle på, at vi i branchen ikke kan tillade os at glemme tv-reklamer, outdoor og alle de andre medier, der har tjent vores kunder effektivt i årevis. Vi skal kombinere – skal vi! Først skal vi vise verden den nye kaffemaskine på tv, busser og i aviserne. Og så skal vi være der – lige midt i synsfeltet – når Jens, Ulla, Gunnar og alle de andre er blevet ramt af “so ein ding muss ich auch haben” og søger efter mere information, salgssteder, priser osv. på søgemaskinerne. Lad os ikke glemme, at “først skal træet vises – siden skal det spises”. Og du får kun nogen til at lede efter træet, hvis de ved, det findes!

Rosenstand out!