Hvor lang skal den være?

For nogle kan det være ganske svært at gennemskue processen, der ligger bag et tilbud på søgemaskineoptimering. Det er der ikke noget at sige til set i lyset af, at nettet bugner af “gode tilbud”, hvor diverse firmaer tilbyder topplaceringer i Google for f. eks. 2.000 kr. om måneden – og det uanset ordet/ordene, der er tale om. Hvis det kan lade sig gøre – hvorfor skal der så regnes et tilbud på en opgave med optimering overhovedet? Svaret er, at det IKKE kan lade sig gøre.

Hvis du gerne vil være synlig på “reservedele til NSU Prinz fra før 1967”, er 2.000 kr. om måneden en voldsom overpris – for det er ingen kunst at skabe topplaceringer på den søgning. Men vil du være i toppen af poppen på for eksempel “biler”, “lån” etc., er 2.000 kr. om måneden helt ude i hampen. Selv ikke den billigste kan skabe placeringer i markeder som disse for den pris.

Tænk på en flagstang

Lad os lige bruge en sammenlignende forklaring – dem kan jeg så godt lide. Du bor i et villakvarter, hvor der er prestige i at have den flagstang, der gør, at flaget kan ses længst væk fra. Sammenlign det med, at Google er villakvarteret og flaget/flagstangen er din placering i Google. OK?

Du vil selvfølgelig have den største (du er jo en rigtig mand, ikke?), så du går på markedet for at finde et firma, der kan sikre, at dit flag altid er det, der ses længst væk fra. Og du møder to firmaer – A og B. Fra dem får du følgende meldinger:

Firma A

Du får en pris retur, hvor du skal betale 2.000 kr. pr. måned i 6 måneder som svar på din henvendelse. Og det er det.

Firma B

Firma B svarer dig ved at undersøge hele villakvarteret. De måler samtlige naboers flagstænger, og de kører rundt i en periferi om området for at vurdere topografien, så de kan afgøre, hvor lang din flagstang skal være, for at det er den, hvis flag bedst kan ses fra alle punkter rundt om området. Når de har gjort det, kan de regne ud, hvad flagstangen skal koste, for de ved, hvor høj den skal være, hvor den skal stå på din grund osv. for at være den, der ses. Og så får du et tilbud på opgaven – helt præciseret i kroner og øre.

Men naboen skulle betale mindre?

Ja – det kan sagtens forekomme. Naboens grund er måske en meter højere i niveau end din, eller den ligger, så der ganske enkelt kun er behov for en kortere flagstang for at være mest set alligevel.

Men hvad har det med søgemaskineoptimering at gøre?

Principperne er fuldstændigt de samme:

  • Hvis du i dag har den mest sete flagstang, er det ingen garanti for, at din nabo om 14 dage ikke bruger en masse penge på at få en, der er endnu højere
  • Hvis kommunen vælger at nivellere eller bygge en vold et sted i området (Google laver om på algoritmerne), kan det være, du skal have forlænget din flagstang for stadig at være den mest sete
  • Behovet for længde på og placering af flagstangen styres af dine naboers ditto og af det omkringliggende terræn – og når det ændrer sig, må du på den igen

Så’n er det med flagstænger og med søgemaskineoptimering. Og derfor er det ikke muligt for nogen at give en pris på det, der skal til uden at vide, HVAD der skal til. Og spørg dig selv, om det virkeligt er realistisk, at samtlige villaejere skal have den samme længde flagstang (samme pris på SEO) for at blive set bedst – uafhængigt af grundens niveau og naboernes flagstænger? Nej, vel?

Rosentand out!

Få et opkald fra Thomas Rosenstand - Så er du på vej til den ultimative SEO løsning!

15 kommentarer til “Hvor lang skal den være?”

  1. Bravo igen Thomas! Du har en formidabel evne til at forklare ting så alle kan være med. Har du været lærer engang?

    1. Tak skal du have, Erik. Nej – jeg har aldrig været lærer, men da jeg blot er en uuddannet bondeknold fra den jyske muld, har jeg selv altid måttet “omskrive” komplicerede ting for at kunne forstå dem. Og det har vist sat sig fast på en måde, så jeg også gør det, når jeg skal forklare, hvad jeg selv forstår.

  2. Hvor er det smukt skrevet – præsis dette er grunden til vi har en lukke rate på over 90% af de tilbud vi sender ud. De er skrædder syet til kunden.

  3. Kenneth Wellin

    Jeg har sagt det før og gør det gerne igen: Thomas, du har en fantastisk evne til at formidle din viden på et niveau og en måde, så alle kan forstå det! Du kan gøre selv indviklet stof til noget alle føler, at de ved en hel masse om, når de har læst det du skriver. OG så rammer du jo lige nøjagtig hovedet på sømmet (igen)! 🙂

    Jeg har selv afgivet nogle større tilbud i denne uge (hvor der også er konkurrenter inde i billedet) og er faktisk ude for nøjagtig den samme problematik, som du beskriver ovenfor. Og jeg tænker da ind imellem: Stakkels kunder, som skal forsøge at sætte sig ind i sådan nogle ting.

  4. Sana Sofia Hjort

    Hold nu fast! Sikken fortælleevne ;). Igen tak for forklaring der kan forstås 😀

  5. Hold da op hvor jeg synes du rammer plet her Hr. Rosenstand! 🙂

    Godt skrevet og fedt, at du tager eksempler med flagstænger. Jeg tror, at eksempler som disse er alpha og omega for kunden som køber SEO. Det er tit et nørdet “sprog” som man bliver nød til at simplificere overfor kunden. God artikel.

    Mvh. Allan

  6. Meget sjovt eksempel du bruger, jeg tror dog at grunden til flere mennesker foretrækker den faste pris er at produktet SEO er ret uigennemskueligt for mange. Man får sjældent noget konkret svar på hvad man får for pengene, og resultatet man håber på at opnå indebærer en kalkuleret risiko. Hvis man bruger 2000 kr. om måneden kan man nemt stoppe legen ved at opsige det, men bruger man 20.000 kr på et hug er risikoen væsentligt større.

    Når det så er sagt ville jeg personligt prøve at undgå fantasterne der findes i branchen, og arbejde med en der gør sit hjemmearbejde inden opgaven sættes igang 🙂

  7. Søren Hansen

    Hej Thomas
    Med en så god og velskreven artikel, som du her har lavet, er det nu blevet lettere at afvise SEO firmaer. Jeg er i øjeblikket blevet kontaktet af et SEO-firma, der forsøger at overbevise mig om at det vil være en god ide, at de lavede SEO for mig. Og netop til en fastpris og ingen betaling, hvis jeg ikke fik placeringer på side 1.
    De har dog ikke overbevist mig, da de ikke selv ligger på side 1 på søgninger inden for deres specielle område. Det har jeg konfronteret dem med, hvortil svaret var at det vidste de godt, men at deres fokus var rettet på deres kunder.

    Jeg vil også hellere bruge tiden på mine kunder, derfor er det iriterende at blive forstyret af disse SEO-firmaer. Men jeg er meget taknemlig for at der trods alt findes folk som dig, der kan givet et godt råd.
    MVH
    Søren

  8. Hej Thomas
    Jeg er må indrømme at dine sammenligner er utrolig fede 😉

    Du har fuldstændig ret i at de firmaer der tilbyder topplaceringer for for eksempel 2.500 kroner, er ude i noget slam.

    Hvis du har lyst til at svare på det, må du meget gerne i email eller her. Hvordan foregår processen i concept-i nå en pris skal udregnes?(Med fare for at træde nogle over fødderne..)

    En abbonement tjeneste på SEO kan da være meget belejlig, og sikre at kunden får et naturligt flow i sin linkbuilding. Altså bare uden de garanterede placeringer.

    Mvh James

  9. Rasmus Holdt

    Hej Thomas. Hold da op! rigtig fint forklaret.

    Har selv overvejet en service der sørger for at siden på toppen hele tiden, men efter det her eksempel kan jeg da godt se, at det faktisk ikke er realistisk.

    Tak for det.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

36 98 71 40 (dansk takst)

Vi har åbent mandag til fredag fra 14:00 til 23:00 dansk tid på telefonen.

Du kan skrive en e-mail, når det passer dig - vi svarer lynhurtigt!

Overvej vores nyhedsbrev - vi skriver ikke så tit men til gengæld relevant!

SEO-LEX 23 -  Bogen om SEO

Vil du lære SEO - så køb min bog, fyldt med alle mine erfaringer fra 24 år i branchen. Så god, at den aldrig har været gratis - og så god, at den stadig er den bedste efter hver årlig opdatering.

  • 483 sider SEO e-bog  – 120 minutters videoer
  • Kendt som "Biblen om SEO"
  • Nyeste udgave: 13. december 2022

 

Concept Interest er i dag en del af TCON Services, LLC med hjemsted i Florida, USA

Scroll to Top