Det er ved at være længe siden, jeg udgav SEO-TUNING – min e-bog og videokursus om SEO på DanDomain shoppen. Siden den udkom, har DanDomain været så søde at efterkomme en hel del af mine og andres ønsker i forhold til søgemaskinevenlighed. Og det skal de have ros for! Lidt mindre ros skal jeg selv have, for faktisk er der gået alt for længe, siden DanDomain skiftede til version 6 og til SEO-TUNING blev opdateret i overensstemmelse hermed. Men nu er den der – SEO-TUNING 2.0.

Hvad er der så i SEO-TUNING 2.0?

Kort fortalt er alle relevante kapitler gennemskrevet/omskrevet i respekt for de forbedringer og nye muligheder, der er med DanDomain shoppen. Og så er der kommet ekstra syv sider med, så den skrevne del af bogen nu er på 60 sider. Det er blandt andet et kapitel med konverteringsoptimering – primært tricks til tjek-ud proceduren – der er nyt.

Nogle af videoerne er også optaget på ny, da der er nye muligheder med bl.a. sidetitler på produktniveau, flersidede gruppesider og andet godt.

Som kompensation for ventetiden har jeg besluttet, at opgraderingen kun koster 125 kr. ekskl. moms for dem, der allerede har SEO-TUNING. For nye købere er prisen fortsat behageligt lave 995 kr. ekskl. moms.

Og bare så alle er med: SEO-TUNING 2.0 er kun interessant, hvis du har en DanDomain shop – eller er på vej til at få det. Ønsker du mere generel SEO viden, er det SEO-LEX, du skal kigge på. Og skal du lammetæve konkurrenterne i AdWords, er AdWords-LEX stadig det bedste bud.

Nå ja – så er der jo E-University, der efterhånden er blevet en organisk størrelse med rigtigt mange aktive medlemmer, en livlig debat og masser af spørgsmål og svar  – faktisk i skrivende over 700 af slagsen! Lad mig bare afsløre, at der om relativt kort tid kommer en stor udvidelse til E-Universe, der gør stedet endnu mere attraktivt – og så siger jeg ikke mere om det.

Rosenstand out!