Målrette indhold og annoncer

I dette indlæg vil jeg fortælle om mine erfaringer med at målrette artikler, annoncer og indhold alt efter hvilken besøgskilde, den besøgende kom fra.

Førhen, hvor Google Analytics var sprængfyldt med sprøde søgeordsdata, var det dette et super spændende optimeringshjul at skrue på. I dag, hvor not provided står tilbage som et ensomt spøgelse under de organiske søgeord, har det mistet en del af sin effektivitet, men du vil stadigvæk kunne lave en masse spændende ting.

Casper Schneidereit driver en hel del spændende projekter på nettet.  I dag skriver han her på bloggen om at målrette annoncer i henhold til besøgskilden. Men læs det lige grundigt – det er yderst gangbart for alle og dermed også for webshops og firmahjemmesider.

Det drejer sig om at skabe dynamiske artikler, baserede på besøgskilder og søgeord. Du vil gerne skabeskabe en fed artikel, der kan tiltrække en mange links. Omvendt er du også interesseret i at hente en masse affiliate indtjening. Du ved at vejen til høj indtjening er ranking på vigtige keywords, hvor links og ranking hænger sammen som Finn Nørbygaard og dårlige jokes!

Affiliaite links og salgsfraser får en artikel til at stinke langt væk af moneytizing, og det udhuler dermed det linkbait potentiale, den ellers kunne have haft. Når en succesfuld affiliate artikel skal opbygges, er der altså mange og modsatrettede hensyn, der skal arbejdes med.

Strategi

1) Du finder et emne og efterfølgende en problemstilling, som ofte er oppe og vende på diverse fora og sociale medier. Noget som løbende skaber debat. Det er ud fra denne problemstilling, du skriver din artikel, eller rettere sagt laver dit indhold, da det også godt kan være et værktøj eller en hybrid af både tekst og værktøj.

Indholdsmæssigt skal det være virkelig fedt! Det er ikke bare 400 ord til laveste fællesnævner men en artikel, som virkelig bearbejder og behandler problemstillingen og leder frem til en samlet konklusion – gerne på en ny og innovativ måde!

Kvaliteten skal være så god, at når du dumper dit link på et fora, så skal webmaster tænke “super fedt, gode input” og ikke febrilsk begynde at leder efter “slet bruger”-knappen i sit administrationspanel.

Rigtig mange fora har en politik om ikke at linke ud, hvor det er tydeligt, at brugerne har en direkte kommerciel interesse. Det betyder også, at alle salgsbudskaber og kommercielle undertoner skal være skåret væk fra indlægget: Intet affiliate!

Titel og description må gerne indeholde de søgeord, du gerne vil ranke på, eller i hvert fald så budskabet eventuelt kan være tvetydigt. Igen er det vigtigt, at det gøres med blød hånd.

 

2) Næste step er at opsætte Google Alerts på ord, der vedrører denne problemstilling. Hver gang problemstillingen dukker op i Google, bliver du notificeret med en mail. Hvis det er muligt, laver du en bruger og giver et kort resume af din konklusion og dumper linket i forlængelse af dette.

Er det et virkeligt godt fora, kan du kigge på, hvordan de andre brugere normalt linker ud. Typisk bruger man bare URL’en som ankertekst (så undlad ankertekst optimering i forhold til de ord, du ønsker at ranke på).

3) Hvis step 1 er lavet godt nok, så vil indlægget langsomt begynde at sprede sig, uden du behøver at gøre noget selv. Det er smukt, når sådan noget sker, for det viser, at du har lagt et sundt fundament for din linkbuilding! Du kan selvfølgelig altid supplere yderligere links, indtil du opnår dine top rankings.

4) Nu kommer vi til den kommercielle del. Det er vigtigt, at der er et kommentarfelt tilknyttet artiklen, for er dit indhold interessant nok, vil det næsten altid udlede kommentarer. I dine svar kan du supplere din tekst op med keywords og ord, som er i periferien af det, du vil ranke på. Kommentarfeltet er dit værktøj til at bygge yderligere ord på din artikel.

Lav gerne en liste med ord og sætninger, du kan bruge i dine svar. Er du heldig, begynder dine brugere selv at debattere videre og supplerer med yderligere ord og fraser, der beskriver emnet. Det er godt! Google kan se artiklen er interessant, og tilstrømningen af ny tekst danner grobund for endnu flere long tail søgninger.

5) Nu kommer tricket! Du har opbygget en artikel, som ranker på en masse high end ord, den skaber dynamiske links, og der bliver løbende bygget mere tekst på. Nu skal selve affiliate-delen flettes ind.

Personligt har jeg har opsat et lille system, der kigger på hvilke besøgskilder, den besøgende kommer fra. Besøgende fra Google får en fin tekstannonce i toppen med affiliate link. Alle andre får ikke præsenteret annoncer el.lign.

Der er ingen tekniske begrænsninger i den dynamik, som du kan skabe, men det er en balancegang at holde det indenfor Googles retningslinjer. Hvordan og hvorledes du konkret vil gøre her, afhænger af din fantasi og risikovillighed.

Tidligere var det også muligt at segmentere på, hvilke søgninger brugeren havde lavet for at komme til din side. Jeg havde eksempelvis en side med TV-indhold. En del af brugerne ledte efter tilbud på fladskærms TV, og den anden del ledte efter TV-Pakker som Viasat eller Canal Digtal. Det var ret tydeligt ud fra søgeordene, hvilket segment en bruger hørte til. Jeg segmenterende naturligvis det kommercielle budskab i forhold til søgeordene, og dem, som tydeligvis ikke var i købs-mode, fik Adsense annoncer.

Det er et stykke tid siden, og jeg har ikke tallene mere, men det kunne virkelig godt betale sig!

Jeg håber denne strategi og vinkel har været interessant. Jeg har med vilje ikke været konkret med egne eksempler, men det burde alligevel været muligt at finde i hvert fald en, hvor jeg har gjort netop dette :-). Er der spørgsmål, så smid dem i kommentarfeltet.

 

Få et opkald fra Thomas Rosenstand - Så er du på vej til den ultimative SEO løsning!

14 kommentarer til “Målrette indhold og annoncer”

  1. God artikel. Synes godt om den trinvise tilgang til artiklen og affiliate indhold. Men, hvordan vil man i praksis på sin lille wordpress blog lave dette trick med at sortere i hvor besøgende kommer fra og således tilpasse reklamerne til de besøgende? Savner lidt mere “kød” på denne del af det.

  2. Kenneth Wellin

    Rigtig god tilgangsvinkel til tingene, Casper. Selvfølgelig en skam, at “not provided” ødelægger noget af “det sjove”. Men der er jo stadig masser af interessante muligheder. Gode guldkorn omkring markedsføring af artiklerne og supplering med keywords/longtail i kommentarer. Super!

  3. Gita Street

    @Brian,
    Nu ved jeg du er webprogrammør, så det er lige en advarsel til andre, der måske synes det lyder kinesisk.

    I WordPress tjekker du efter HTTP header referer med PHP. Hvis den er Google, så spyt Adsense ud ellers ikke.

  4. Tim Liljendahl

    Det er super gode pointer som Casper her deler ud af og mange affiliate marketers ville kunne booste deres forretning ved det simple trick.

  5. Brian: Jeg erkender at WordPress er så benyttet, at en gennemgang ville være relevant. Desværre har jeg aldrig rigtig arbejdet med WordPress, så jeg kan ikke rigtig hjælpe dig videre. Selve metoden som strategien bygger på, er super enkel, og burde nemt kunne overføres til andre systemer. Der er allerede kommet et par input i kommentarerne, som jeg håber kan hjælpe dig lidt videre :-).

  6. @Gita, Morten: Det betyder jo at jeg selv skal lave noget 🙂
    Jeg må se om jeg ikke kan lave noget smart, så man ikke skal vedligeholde noget kode. (Automation ftw)- ellers må sådan en .NET udvikler som mig vist til at kigge i PHP dokumentationen 🙂

  7. Mads Grønlund

    Hej Casper

    Godt indlæg og spændende indgangsvinkel. Jeg har dog et spørgsmål; hvordan vil du målrette den kommercielle del, nu da vi ikke længere ved, hvilke søgeord den besøgende har benyttet sig af?

    Hilsen Mads 🙂

  8. Emil Børsting Sørensen

    Spændende og snedig tilgang til linkbuilding. Helt sikkert en smart måde at gøre det på, hvis man er god til at komme på banen med en interessant vinkel på en aktuel debat.

  9. Alexander Larsen

    Hej Casper, super godt indlæg!

    Lige et spørgsmål til sætningen: “Alle andre får ikke præsenteret annoncer el. lign.” hvorfor ikke?

    – Alexander Larsen

  10. Frank Eskelund

    Ret smart tilgangsvinkel til linkbuilding. Nu er det godt nok affiliate du henviser til, men man kan også snildt gøre det til sin webshop.
    Det kræver dog lige, at man har en blog eller en informationsside på sin webshop.
    Der kan man jo lave en artikel, med en god guide til et produkt, eller en gratis service uden de vilde salgsbudskaber.
    I dit tilfælde med alor.dk kunne det jo være en artikel med, hvordan du finder forelskelsen igen ved og benytte sig af mere nærværd til hinanden og bla bla bla… og en masse søde ord og jeg skal komme efter dig.
    Den ville sikkert godt kunne blive godkendt på et eller andet fora, da det er en artikel der ikke er mindet på salg, men en gratis service.
    At du så efterfølgende, efter et stykke tid, sætter et salgsbudskab ind i artiklen er en helt anden side af sagen.

  11. Alexander. For det meste vil det gøre det mindre attraktivt at linke til indholdet, da en effektiv annonce implementering typisk også er ret aggressiv. Så de besøgende segmenteres grundlæggende i to gruppe. Dem jeg alligevel ikke kan tjene penge på, men som kan være med til dele og sprede mit indlæg, og så dem fra Google der giver indtægten.

    Frank: Fuldstændig enig. Det kan bruges på mange måder, og er absolut ikke begrænset til affiliate marketing. Det var bare her jeg havde en række gode konkrete erfaringer 🙂

  12. Tobias Ehlig

    Hej Casper,

    Interessant at du segmenterer dine besøgende.

    Ser du nogen muligheder i at gøre dette på webshops på en eller anden måde? Er det noget du har leget med på nogen af dine shops?

    //Tobias

  13. Super god post.. Puha.. Man bliver virkelig nødt til at sætte sig ind i affiliate hvis man skal have noget ud af det lyder det til 😀

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

36 98 71 40 (dansk takst)

Vi har åbent mandag til fredag fra 14:00 til 23:00 dansk tid på telefonen.

Du kan skrive en e-mail, når det passer dig - vi svarer lynhurtigt!

Overvej vores nyhedsbrev - vi sender SEO tips hver anden mandag!

SEO-LEX 2025

Vil du lære SEO - så køb min bog, fyldt med alle mine erfaringer fra snart 26 år i branchen. Så god, at den aldrig har været gratis - og så god, at den stadig er den bedste efter hver årlig opdatering.

  • 547 sider SEO e-bog  – 120 minutters videoer
  • Kendt som "Biblen om SEO"
  • Nyeste udgave: 26. november 2024

Concept Interest er i dag en del af TCON Services, LLC med hjemsted i Florida, USA

Scroll to Top