IKEA er jo svensk, og måske ligger lidt af forklaringen på dagens mærkeligste historie i det faktum? Selv samme IKEA brillerede for nogle år siden ved at afskaffe julefrokosterne for at “tage hensyn” til de muslimske medarbejdere – og uden tanke for det ditto manglende hensyn til det store flertal af medarbejdere med hang til rødkål, snaps og en tur på kopimaskinen. IKEA gør det godt, tjener kassen og taler med deres produkter og setup til mange mennesker – men er der en et lurende vanvid på direktionsgangen?
I dag kom historien om, at IKEA har mailet til en dansk webmaster med denne tekst:
Kære xxx
Vi har hos IKEA bemærket at vi modtage trafik fra jeres side, uden vi har givet samtykke til dette.
Kan du venligst fortælle mig, hvorfor dette forekommer?
Venlig hilsen
xxxx
Internet Responsible
Lad os lige gentage den: Et dansk website har tilladt sine brugere at linke til IKEA, uden de har givet deres samtykke til det. Det er faktisk, hvad den “Internet Responsible” hos IKEA skriver.
Vi skriver 2011, og internettet er der
Jeg har ingen aktier i IKEA, så egentlig kunne jeg jo være ligeglad med, at et firma opfører sig så ubegavet – men jeg synes, at hele historien er interessant. Og det er den, fordi internettet og dets mange korridorer i dag er helt at sammenligne med alle andre former for samvær mellem mennesker. I denne historie er det samværet mellem nuværende og kommende mødre på min-mave.dk, der har generet en masse links til IKEA hjemmesiden fra historier (overvejende positive) om deres indkøbsture til det store varehus.
Det kan 100% sidestilles med, at en gruppe mødre i en mødregruppe mødes på Lærkevej 12 til økologisk te, klidboller og bleskift – og så ender med at tale om den ene og den anden reol fra IKEA. Gad vide, hvordan IKEA har det med det? Mon der kommer en generel forholdsordre fra det forbudsvante og svensk dominerede varehus om, at det ikke er tilladt at tale om IKEA uden forudgående samtykke? Den kan sikkert smutte igennem i Sverige – men næppe andre steder 😉
IKEA’s øverste chef har ikke udtalt sig endnu…
Som nævnt har jeg ingen aktier i den butik – og egentlig heller ikke noget særligt imod dem. Derfor tager jeg hensyn til dem og undlader at linke til dem fra denne artikel. Måske vil jeg endda gå så langt, at jeg undlader at tale om IKEA fremover i respekt for deres ønske 🙂
Linkbait eller bare ualmindeligt dumt?
Nogle har fremført teorien om, at hele sagen blot er en snedig omgang linkbait. Den tror jeg ikke på. Der er slet ikke nogen indikationer på, at IKEA tænker i de baner. En sådan tankemåde vi jo kræve et minimum af forståelse for nettet, ikke?
Hvad tror du, der er baggrunden for denne historie? Er det en efter skoletid ansat “Internet Responsible”, der har været ude her? Eller er det virkelig IKEA’s tro, at det er muligt for dem at bestemme, om de debatteres og linkes til ude på nettet? Eller tror du, det er linkbait?
Rosenstand out!
Det er virkelig god link bait hvis det er hensigten. Med IKEAs svar på comon – Tvivler jeg dog temmelig meget.
Med det sagt – så ender det med at blive link bait – for der er allerede rigtig mange, der har taget historien til sig. Og der linkes jo flittigt til IKEA nu..
Om ikke andet – så giver det nye idéer til link bait.
Det lyder jo helt hen i vejret!
Som jeg ser det kan der være to forklaringer; enten er det meget snedigt linkbait, eller så er det en “Internet Responsible”, der i samarbejde med en eller anden uuddannet marketingsmedarbejder, tror at de kan styre offentlig omtale gennem, hvem der linker til deres side. Problemet er imidlertid at denne forklaring virker lettere idiotisk, da omtalen ville være den samme, hvis diverse links var væk.
Personligt synes jeg den er meget svær at regne ud, men tror mest på at det er linkbait… Da alle andre forklaringer bevidner om meget inkompetente medarbejdere, men det ville jo heller ikke være første gang man hører om sådan nogen.
Hej Thomas
Min første tanke var også linkbait, men som du skriver så tror jeg nu heller ikke det er tilfældet her. Jeg håber virkelig at, den “Internet Responsible” er total nybegynder på det der Internet.
Er der nogen som har hørt Ikea udtale sig om det til andre end personen du nævner? Ikke at jeg betvivler din historie, men mere for at høre efter, om det kun var en engangsforestilling fra en nybegynder:-)
Frank
IKEA er SLET ikke nået til et niveau, hvor de kender ordet linkbait online. Selve ordet “bait” kender de alt til og det er bl.a. derfor man kan få softice og fransk hotdog til næsten ingen penge derude (bait til farmand og børnene) og kuglerum (bait til børnene). Hele varehuset er bait til kvinderne.
Jeg har i laaang tid brugt IKEAs søgemaskine som et dårligt eksempel. Indtil for ganske nyligt havde de nemlig ingen resultater, når man søgte på “skraldespand”, men kun når man søgte på “affaldsspand” (og mit bud er, at danskerne vil kalde det “skraldespand” og ikke “affaldsspand”). Træerne vokser ikke ind i himlen – så der er stadig ingen resultater på “skraldespan”, “skrallespand” og hvilke andre varianter, man kan forestiller sig. Så med det niveau i tankerne vil jeg sige, det er helt utænkeligt, at det link bait.
Jeg kan ikke lade være med at tænke om vi overhovedet er sikre på at det kommer fra Ikea? Det er jo trods alt ikke svært at få det til at se ud som om en email kommer fra et andet sted end hvad reelt er tilfældet.
Er enig i, at det ikke kan være Linkbait.
/Mikael
Det gør det nu nok, Mikael – eftersom IKEA udtaler sig til Comon om sagen 😉
Måske deres “Internet Responsible” deltog i denne IKEA-fest: http://www.youtube.com/watch?v=8I5BGsK5ZAU&feature=fvst
Et passende svar til IKEA kunne vel være:
I har kontaktet mig uden jeg har givet samtykke.
Kan du venligst fortælle mig, hvorfor dette forekommer?
Venlig hilsen
xxxx
Fremragende forslag, Johannes 🙂
Jeg vælger at tro at hensigten fra IKEA er som de forklarer på Comon selvom formuleringen i mailen er lidt uheldig. Hvis IKEA ville links til livs, tror jeg de havde sendt lidt kraftigere skyts afsted mod “synderne”
Hvordan kraftigere skyts? Der er jo ingen lov eller noget regelsæt, de kan læne sig op ad?
Nej ved det godt, og derfor tror jeg heller ikke IKEA ville sende sådan en mail for at afskaffe links. Hvis de så alligevel ville forsøge tror jeg de havde sendt et mere formelt brev uden formuleringsfejl. Det virker mere som en medarbejder der har et projekt med at finde ud af hvorfor der linkes, hvilket vel også er meget fornuftigt. Det kunne jo være de kunne få endnu flere, hvis de satte sig ind i adfærden i cyperspace
Det hele bunder for mig at se i den uheldige formulering i mailen
Man skulle tro det var den 1. april, men det er det ikke!
Det ikke er linkbait de er ude efter, enhver der har arbejdet med store svenske virksomheder ved at de er top-styrede, og ting altid skal op i systemet før de føres ud i livet, så jeg køber heller ikke den version.
Men det virker sku da underligt i en verden med digital markedsføring, at sende sådan noget bras rundt, mon Google også har modtaget en lignende skrivelse? De er sikkert så flabede, at de har sendt relativt meget trafik hen til deres website og på alverdens søgefraser.
Det lugtede godt nok af linkbait, men den er de nok ikke nået til endnu. Det er specielt morsomt at læse udtalelserne fra medarbejderen hos Ikea (http://www.comon.dk/nyheder/skal-man-spoerge-om-lov-for-at-linke-til-ikea-1.390301.html).
Det er helt fantastisk, måske man skulle skrive et brev til dem om hvordan nettet virker 🙂
/Martin
IKEA er faktisk rigtig meget på forkant med begivenhederne, mere end man lige skulle tro, der er jo også en god grund til at
(I) Ingvar
(K) Kamprad
(E) Elmtaryd, bondegården hvor han voksede op
(A) Agunnaryd, sognet som bondegården lå i
hvor Ingvar Kamprad som 17 årig i 1943 stiftede IKEA har der på intet tidspunkt været noget tilfældigt i hans måde at drive virksomhed på, der er en god grund til at Ingvar Kamprad nu har overhalet Bill Gates, som hidtil har været anset som verdens rigeste mand med 301 milliarder danske kr. Det er nu kommet frem at Ingvar Kamprad er god for omkring 600 milliarder danske kr., altså dobbelt så meget som Bill Gates (efter at bankreglerne i Luxembourg er lavet om, er det kommet frem at Interogo ‘IKEA’ som styres og ejes af 84 årige Ingvar Kamprad er væsentligt mere værd end først antaget)
Hver gang man handler i IKEA bliver man også spurgt om sit postnummer, på den måde kan IKEA lære mere om sine forbrugere, tilsvarende på nettet er IKEA selvfølgelig også nysgerrige efter info omkring eksisterende og fremtidige potentielle kunder, og ydermere frygten for at deres navn og logo bliver misbrugt i netsvindel, så unormalt øget trafik fra diverse sites til sig selv gør selvfølgelig IKEA mere årvågen, nysgerrig og påpasselig med hvem og hvorfor der linkes til dem.
Hej Lars
Tak for dit bidrag. Jeg tror, du har misset det vanvittige i sagen dog. IKEA ønsker at styre, hvem der linker til dem.
Sidder og trækker lidt på smilebåndet, så kan jeg bedre forstå sarkasmen i de flestes af jeres indlæg omkring IKEA’s linkstyrings-forsøg, men hælder nu også mere til ovenstående indlæg nr. 13 fra skeem omkring at det må simpelthen være en formuleringsfejl fra IKEA’s side.
God weekend til jer alle…
Jeg tror bestemt heller ikke det er linkbait, men det er en god, og så alligevel en lidt sørgelig historie.
Der er stadig rigtig mange virksomheder der ikke har forstået internettet, og i en eller anden grad heller ikke ønsker det.
Men mon ikke de har siddet til et møde og tænkt – vi skal da have en “Internet ansvarlig”, og så udnævnt en tilfældig fra marketing afdelingen, som heller ikke har forstået Internettet og dets muligheder.
Om ikke andet, så blev det til et linkbait 🙂
Det er simpelthen for komisk at en professionel, veldrevet virksomhed, som gør det godt på stort set alle forretningsmæssige områder, misforstår mediet så meget, som det er tilfældet her. For det kan ikke være andet. Ligesom jer andre, så er jeg enig i at det næsten ikke kan være linkbait, for så er det en pudsig måde at formulere sig på.
Forleden skrev jeg en blog post om, at mange virksomheder er gode til en masse discipliner, men når det kommer til internettet og hele deres online del, så får man nevøen på 12 til at stå for det – både i konkret og i overført betydning. Dette lugter lidt derhenad.
Uanset om der ligger klare instruktioner til Mr/Mrs. Internet Responsible fra ledelsen, eller om det er manglende forståelse for mediet, så kan jeg kun betragte denne hændelse som et udtryk for at man måske skulle tage vedkommendes evner op til revision…
Haha, jeg elsker billedet!
Men kan man virkelig stole på webmasteren? Det virker meget mærkeligt at IKEA ville skrive til en webmaster over sådan noget. Det virker lidt som når apple vil bestemme hvad der vises på deres platform (apps). Det kan man bare ikke gøre – Apple har så mere held med det end mange andre, men man kan stadig jailbreake deres enheder.
http://ikea.com
– de skal da lige have et link med på vejen syntes jeg, lad os se om de kommer forbi 🙂
Priceless. De må have rigtig god beskæftigelse i Ikeas afdeling for “fjernelse af links”…