Du kender sikkert Google Maps? Hvis du ikke gør, er det på høje tid, du stifter bekendtskab med et værktøj og et legetøj, der nemt kan sluge lidt tid. Google Maps er landkort, rutevejledning, luftfoto og meget, meget mere. Og nu er der kommet en feature til Danmark, som har været kendt et stykke tid i bl.a. USA: Virksomhedsoplysninger direkte på Google Maps.

Det er en fin mulighed for at profilere din virksomhed på et system, der har millioner af daglige brugere – og det er gratis. Du kan anføre dine kompetencer, vedhæfte billeder, priser, tilbud og meget mere. Jeg anbefaler, at du gør det! Nu!

Hvis du kigger efter os på Google Maps, kigger du i skrivende stund forgæves, for der går lidt tid, inden Google opdaterer til den store og forcromede profil. Indtil da kan du se lidt her >>

Tag dig en tur i verden eller se lidt om Aalborg på Google Maps. Lav dine egne kort – del dem med andre. Så er der vist lidt til de lange mørke sommeraftener…

Link til oprettelse af firmaoplysninger: http://www.google.dk/local/add Du skal selvfølgelig have en Google konto – og den er jo også gratis. Så med ordene fra en navnebroder i korte bukser og gennemsvedt tropeskjorte: Sæt i gang!

Rosenstand out!

[tags]Google Maps, Google, Reklame[/tags]