Det er for galt, at der er nogen der skal tjene penge på mig! Det kan da ikke være rigtigt, at folk ikke vil rådgive mig til at drive en bedre forretning eller sælge mere på min hjemmeside, uden at de skal have penge for det!
Kan du genkende det tankesæt hos dig selv? Bare lidt? Så skal du lytte til mit seneste Thomascast, som også er mit første podcast.
Thomascast bliver til podcast
Jeg kunne slet ikke vente med at lave et podcast – for nu må jeg kalde det et podcast. Jeg er jo kommet på iTunes, og så er det fint nok til at bære prædikatet podcast. Jeg fabulerer sådan helt overordnet om priser, tid og værdi. Faktisk handler det slet ikke om søgemaskineoptimering denne gang – men det gør det nok næste gang. Lyt med, når du lige har de 17 minutter og 7 sekunder, det varer. Og skyd gerne løs i kommentarfeltet – men hold, hvad du lover 😉
God weekend – og Rosenstand out!
Jeg er helt enig med dig Thomas. “Folk” er ofte alt, alt for snævertsynede mht. prisen. Og der er ofte en tendens til, at vi ikke kan glæder os over at tjene kr. 100,- hvis naboen har tjent kr. 200,-
Jeg tror dog der er en fejl i dit cast. Omkring 3:24 inde er der et hak i lydsporet hvis man lytter til det her på sitet. På iTunes stopper podcastet helt når den når dertil? Måske det kun er mig?
Åh! Det fede er, at originalfilen er væk, så jeg kan ikke engang generere en ny MP3. Nå – men heldigvis kan podcastet fint høres her. Jeg vidste, det der iTunes ville give bøvl 😉
Det er rigtigt det du siger, men jeg syntes det er mærkelig at du er nød til at skære det ud i pap på den måde, nu har jeg ikke boet i DK i 25 år så jeg har ingen fornemmelse om hvad der er politisk korrekt og hvad der ikke er, men er det virkelig den måde folk tænke på i dag ? (jeg må indrømme det overrasker mig noget at du bruger tid på at lave en sådan podcast)
p.s. har fået utrolig meget ud af din bog og jeg syntes ikke den er for dyr 🙂
Grunden til at man vælger at tage 800 istedet for 1400 i timen, kunne jo også være man ønskede at kunne være mere selektiv med sine opgaver. Det kunne også være at ens egen markedsføringsstrategi, ikke “spytter” så mange kunder af sig. Det kunne være man ønsker at bruge mere tid på arbejde med SEO/SEM whatever, frem for at blot give tilbud til højre og venstre (ikke at der på nogen måde nødvendigvis er en sammenhæng heri).
Det er selvfølgelig ikke myntet på dig Rosenstand, blot for at nævne hvorfor nogen kunne vælge at sætte deres priser som de gør. Jeg ved ikke hvor mange gange man snart har set på Amino, at folk kræver 800,- i timen for programmering, og 3-6 måneder efter ender de alligevel som “ansatte” igen. Hvis deres værd havde været blot 300,- så havde de nok kunne rive sig en ganske fin månedsløn for en programmør alligevel. Generelt syntes jeg der er for mange som lader sig inspirere at hvad andre tager, og bruger alt deres tid på at jagte arbejde istedet for at lave de de er uddannet til og brænder for.
Hej Thomas,
Du berører et emne som jeg tror alle iværksættere, ja de fleste mennesker faktisk, oplever næsten hver dag. Yderligere ligger det mig på sinde da jeg er user experience freak, også offline, ude i butikker, i kontakt med folk etc.
Det med prisen gør sig meget gældende i vores mediabureau http://syntesemediabuying.dk – hvor vi netop har specialiceret os i at spare folk for penge når de markedsfører sig, direkte på bundlinien via rådgivning, dog primært på forhandling af priser. Vores 10 års erfaring, netværk og viden om priser, i mediebranchen, koster altså, men det er ikke alle kommende kunder der lige vil acceptere det i første omgang, af selv samme årsag som du er inde på her. Når det så er sagt vil jeg også tage ansvaret for at der er kunder der ikke umiddelbart acceptere det.
For hvor ofte husker vi at behovsafdække 100 %, hvor ofte husker vi at sige “du er velkommen” i stedet for det devaluerende udtryk “det var så lidt”, hvor ofte husker vi hvad du og vores produkt egentlig er værd? Og husker vi at fortælle om alle egenskaber, alle fordele, alt udbytte inden vi sender en pris og er tilbudet på én dødsyg linie?
Jeg siger ikke at man partout skal pumpe sit produkt op – men hvis kunden vil mødes er de interesserede og er de interesserede har du deres opmærksomhed, så udnyt det og fortæl hvad det egentlig folk betaler for – som Thomas her gør rigtig godt. Og selv du har sagt det 100 gange før har din kunde aldrig hørt det før.
Se bare SEO-LEX: 10 års erfaring for én times pris. Til at tage og føle på, ikke? Du ved hvad du får og det er også værdisat med en forståelig pris. Jeg synes det er en stjernehandel, den burde koste 13.750 + moms.
Så taler du om service. Ja, for pokker der mangler service, og når der mangler service forsvinder vores subjektive opfattelse af produktet og vi kan kun sammenligne på pris og så er vi tilbage ved første base. Så fyld helt op med service, men kun den ægte af slagsen. Men hvad du gør og det vil skinne igennem selv den dårligste IP-telefon forbindelse.
Afslutningsvis vil jeg kommentere din historie om hækken og de mennesker der ikke forstår hvorfor du har gartner på. Ja, du kan klippe din egen hæk men du kan også bage dit eget brød, malke dine egne køer, lave dine egne burgere, male eget hus, rulle cigaretter, sy dit eget tøj, bygge dit hus, læse alle nyheder på nettet, fyld selv på – men hvorfor gør du ikke det? Convenience, sikkerhed for resultatet og fordi du føler at du får en værdi ud af at købe det færdigt og klar til konsumering. Eller hvad?
Hvorfor tænker mennesker på én måde i supermarkedet og anderledes når de møder på arbejde som indkøbere? Og hvis de ikke synes vores evner er pengene værd må de for min skyld godt lade være med at være kunde. Det drejer sig om tillid og at forstå at kvalitet koster penge. Halve løsninger koster det halve.
Lækker roman det blev og tak for et godt Thomascast.
@ Peter: Ja – det er sådan, det stadig er i Danmark mange steder. Jeg var jo NØDT til at lave et podcast for at teste det hele af med iTunes. Derfor brugte jeg tid på det 😉
@ Jimmy: Kan hænde jeg ikke har fået kaffe nok endnu, men hvordan bliver man mere selektiv med sine opgaver ved at tage 800 i stedet for 1.400 kr. i timen? Er det ikke snarere omvendt? Men jeg er enig – en timeløn skal da sættes efter, hvad man er værd, og hvad det koster at være det værd – og ikke efter hvad andre tager i timen.
@ Joackim: Ja – det er vi vist enige om.
Jeg vil blot sige, at jeg håber, at du går tilbage til Thomascasts igen. For det første alene fordi det bare er befriende, når nogen går mod strømmen. Og så for det andet fordi det skratter af utroligt meget i min venstre højttaler. Så meget at jeg ikke vil kunne holde ud at høre på det i 17 minutter.
Thomascast – det virker… (-;
He-he. Jeg kan ikke få det til at skratte. Er der andre, der oplever skrat i venstre kanal?
Jeg elsker også at gå mod strømmen – men endnu mere elsker jeg at møde markedet. Og når så mange fortæller mig, hvor godt det vil være for dem at have mig på iTunes, skulle jeg være en slem snog, hvis jeg ignorerede det.
Men du skal jo bare lytte til thomascastet her på siden – det er, som det altid har været.
Ja – så er jeg da helt forvirret. For det var netop det, jeg startede, og det var det, der skrattede. Og nu har jeg testet det, og det skratter stadig – nu også i højre højttaler (-;
Og Adwords Quality Score – Thomascastet kører helt fint. Uden noget som helst skrat.
Nå – men jeg vil så blot håbe på, at det er en enkeltstående oplevelse…
Mærkeligt – ingen skrat her. Jeg spørger lige på Twitter, om det skratter for andre.
Så fik jeg hørt podcastet om den kløgtige mekaniker. Hørte det i bilen og lydkvaliteten var super. Indholdet var også lige i øjet.
Ca. halvdelen af dem, der har svaret på Twitter har lydkvalitet i top – resten siger, det skratter. Jeg tror nok, jeg har haft skruet lidt rigeligt op for mikrofonen, så næste gang håber jeg, alle er tilfredse med lydkvaliteten.
Godt at høre…jeg var begyndt at tro, at det var mig, der var noget i vejen med (-;
Hehe. Nu har jeg ikke hørt indlægget endnu, men umiddelbart spiller introen ikke helt i forhold til din Twitter: “Findes der en oversætter i topliga til bundpris (skal jo prøve), der har lyst at byde ind her”.
Til bundpris er du ganske bestemt garanteret topkvalitet. 😉
Helt korrekt – derfor den jyske parantes 😉
I er ikke nemme, I jyder. Jeg er lige blevet tilbudt en trailerfuld kartofler i vores nye onlinebutik, fordi vi ikke har kortbetaling endnu. 🙂
Nej hvor hyggelig retro! En netbutik uden kortbetaling 🙂 Hvorfor har I ikke det endnu?
Ja, det er nuttet. Hvorfor også al den teknik?
Ja, ud med al den teknik. 🙂 Jeg sidder ellers her og venter med fluesmækkeren, men det rykker ikke rigtigt.
Vi skal lige gennem PBS – det går jo ikke altid lynhurtigt. Og af en eller anden grund vil de gerne have en side at kigge på, inden man ansøger.
Hej Thomas Rosenstand
Tak for gode fortællinger generelt.
Denne gang synes jeg dog den er LIDT for forsimplet..
Jeg kan selvfølgelig godt se baggrunden for det – at du gerne vil sælge flere SEO-LEX-eksemplarer (hvilket er super – jeg er sgu ikke antikapitalist eller lign.) – eller i hvrt fald ikke gier høre mere på ligegyldigt brok om bogens pris. Det kan jeg sagtens forstå – det burde også være fortid, nu da du ligger dig lige i slipstrømmen af Martin Thorborgs model for bogudgivelse.
Jeg er således HELT enig i dit indlægs pointe / konklusion.
Der hvor det bare går galt er præmisserne – eller set fra en anden vinkel: Den praktiske anvendelighed af rådet.
Præmisserne er nemlig (indirekte), at man både præcis selv ved hvad man har brug for – og man præcis ved hvad man får. I de sjældne tilfælde, hvor det er sådan ud, kunne du ikke have mere ret. Sådan forholder det sig bare meget sjældent i praksis efter min erfaring.
For da din bog vist er meget unik på markedet, er der ingen tvivl om, at den bør være alle pengene værd. (Ellers skulle det være noget juks, og det jeg kender til dig, tyder på at det nok ikke er tilfældet.) Men hvis Svend Bent er helt, HELT ny indenfor søgeoptimering, og slet ikke ved, om det er noget man overhovedet, kan/vil/har tid til at beskæftige sig med, kunne det faktisk godt være, at det bedre kunne betale sig at købe den billige bog fra Libris til 199,- og så måske konkludere, at man hellere skulle betale sig fra det, fremfor selv at rode med det – og dermed have sparet ca. en tusse.
OK, måske et dårligt eksempel, vi prøver igen. 🙂 Hvis Svend Bent – der ikke har forstand på SEO og derfor i sagens natur ikke ved præcis hvad han har brug for – nu har besluttet sig for at betale sig fra det, og der er behov for, at der bruges en hel masse timer på “trivielt” arbejde med det allermest grundliggende SEO (han har ikke forstand på det, siger jeg jo, så den er altså helt fucked op) – så kan det sgu nok bedre betale sig at bruge de 8000,- kr. der er afsat på budgettet til SEO hos ham, der tager 450 i timen fremfor hos dig.
Nej, vent – også et træls eksempel, da det lyder som en kritik – vi vender den 180 grader og prøver igen:
Svend Bents hjemmeside er nu sådan nogenlunde OK mht. SEO – alt det helt grundlæggende er endelig kommet på plads. Nu vil han have den op og ringe på de danske resultater. Han har hørt dit podcast, og kan konkludere, at SEO-eksperten der kan tage den højste timeløn OG slippe fint afsted med det, må være dygtigst – og det er han selvfølgelig enig i. Derfor afsætter han nu 80.000,- og hyrer Mikkel deMib Svendsen. Han har således råd til at betale deMib for at arbejde imellem 6-12 timer, da deMib har en timepris på som svinger omkring 8000,- for sit konsulentarbejde… Han ER sikkert landets dygtigste SEO-mand, men fandme nej – “i virkelighedens verden” kunne det da LANGT bedre have betalt sig for Svend Bent at hyre Thomas Rosenstand i ca. 62 timer fremfor deMib i 10 timer – så skulle Mr. TR nok have fået den side til at spille max., ligge nr. 1 på hans 5 vigtigste keyfrases og hele pivtøjet..! 🙂
(Havde firmaet heddet Yahoo UK og skulle relanceres, så er sagen sikkert en anden – så ved man dog også typisk langt mere om, hvad man helt præcist har brug for OG får for pengene.)
Jeg tror jeg stopper her, for jeg har sgu lidt svært ved at få pointen helt rigtigt ud med eksemplerne. Men håber du/I kan følge mig.. Arh, kom nu, I ved da godt hvad jeg mener – bare lidt? 😉
Konklusionen er rigtigt – men dyrest er ikke bedst pr. automatik – det kan i langt de fleste situationer i virkelighedens verden godt betale sig at se lidt på prisen – og hvad de andre tager for tingene.. – især når man ikke ved helt præcist hvad det er man får for pengene, og hvordan det kommer til at passe med ens behov!
Nej, fandme nej – det er skruen uden ende – måske lige et ALLERsidste eksempel kan være med til at få forklaret, hvad jeg mener:
Ang. slaget med gummihammeren:
KUN hvis det enten var byens eneste autoforhandler, der vidste han skulle give et dask med gummihammeren der, ELLER hvis det var standard hos alle byens andre *dygtige* autoforhandlere at de også ville ha’ kræve 600,- for slaget – ELLER hvis det tager mere end ½ time at læse på Google, hvor han selv lige skulle daske med gummihammeren, SÅ var det pengene værd. I modsat fald kunne det meget vel have betalt sig for vores ven i historien at have fundet et andet godt autoværksted med en anden prispolitik – og så holde sig til det i fremtiden
Ok, det hjalp ikke? Så vær rart selv at udfylde mellemrummene…. 😉
Niels Thomsen – er ovre det og på vej ud i haven
(I en rigtig logisk deduktion skulle det sidste “ELLER” vist nok erstattes med “OG” i ovenstående. 🙂 )
Hej Niels
Tak for den vist nok længste kommentar i denne blogs historie! Næ – jeg får ikke rigtig noget ud af det, må jeg indrømme. Du tager fejl af Mikkels timepriser – det er egentlig det eneste faktuelle, jeg kan uddrage af det.
Min timepris er 1.375 kr. ekskl. moms. Hvis jeg skulle bruge en halv time på at finde ud af, hvor jeg skulle slå med gummihammeren, ville det være dyrere for mig end at betale de 600 kr. for slaget. Hvis manden i historien skulle undlade at køre aftsed på ferie grundet mislyden, er de 600 kr. vist fundet til prisen. Så nej – jeg kan ikke følge med. Moralen for mig er: En pris består aldrig af et tal – den består af et udbytte.
Jeg siger aldrig, at dyrest er bedst. For den bedste løsning er – i min verden – altid den billigste. En løsning til 10.000 kr. der virker, er billigere end en løsning til 7.000 kr., der ikke virker. Og historik og faktuelle referencer er pokkers svære at diskutere på et sagligt niveau.
Kort sagt: I praksis har man sjældent mulighed for at vurdere udbyttet på forhånd. Og derfor er man nødt til at gå en hel del efter prisen, for eksempelvis at gå mindst muligt galt i byen, når det viser sig at være et fejlkøb.
Den lange smøre – ja, jeg kan ikke styre mig. 🙂
OK, huskede forkert med Mikkels timepris. Men han er da i hvert fald væsentlig dyrere pr. time end dig.
I 2006 skrev deMib, at han tog 300-500$ i timen. Og han er da vist kun blevet dyrere siden. (400$ * 6,5 kr = 2600,- pr. time i 2006.) 🙂
Jeg kan forstå, jeg kun snakker til mig selv 😉 Men glem det med “dyrest er bedst” igen – my bad. Min lille pointe kan måske omskrives som en kommentar til bl.a. mekaniker-eksemplet og dette citat: “Ham der kun tager 800 timer – det gør han jo fordi han ikke kan FÅ mere. Det gør han fordi han kompetencemæssigt ikke er mere værd – for ellers tog han det jo” ..
– det er velsagtens kun nogle helt specielle opgaver, Mikkel deMib vil kunne løse dobbelt så hurtigt/dobbelt så godt som du ville kunne og min kommentar er derfor, at man I PRAKSIS meget sjældent kender udbyttet af en vare/service/produkt på forhånd og ved hvad man præcis har brug – og derfor i mange tilfælde bør holde fast i sin gamle, kedelige vane med at kigge RIGTIG MEGET PÅ PRISEN som en af de meget vigtige parametre, når man køber noget som helst – hvilket jeg tolkede sådan, at du talte imod – at man kun skal vurdere udbyttet. Det er super i teorien, men det kan man bare ikke i praksis.
Egentlig kan det vist bare opsummeres som en meget lavpraktisk opfordring på dit lidt mere teoretiske/generelle indlæg.. og dermed er den sikkert helt forfejlet.
Så slet bare alt mit lort igen, det ligger vist bare og bruger unødvendigt plads.
Jamen Niels – jeg kan underholde de næste mange timer med reelle eksempler på SEO’ere, der tager mellem 6 og 900 kr. pr. time – og som bruger mange, mange flere timer på at nå mindre, end f.eks. deMib og jeg gør. Hvis jeg kan løse en opgave på 6 timer a 1.375, er det stadig MEGET billigere end løsningen, der tager 12 timer a 900 kr.
Og det er faktisk ofte tilfældet. Tjek selv trådene på f.eks. Amino om søgemaskineoptimering: Debattør præsenterer problemstilling – 8-10 melder ind med div. forslag om at bruge H1 tags, meta keywords og hvad ved jeg. Ikke én af dem ser det, der er årsagen til problemet. Var det noget andet end pro bono rådgivning, kunne jeg måske løse mandens problem på en time eller to, fordi jeg har leget med det her i så mange år – hvor andre måske skulle bruge 5-6-7 timer på at løse. Resultat: Min timeløn er den højeste – men min opgavepris den laveste.
Jeg forstår efterhånden dine argumenter, men jeg er jo nødt til at forholde mig til den virkelighed, jeg er i. Og den er ret håndfast 😉
Der kommer lige den sidste omgang herfra – så LOVER jeg, at du ikke hører fra mig igen. 🙂
Nu sætter du jo dig selv og deMib i samme kategori i ovenstående, men deMib tog altså allerede i 2006 en timepris, der var ca. det dobbelte af din nuværende. (Og deMibs pris er nok ikke blevet mindre siden.)
– Kan man så bare gå ud fra, at det samme som gælder i dit eksempel med Amino/”6-900 kr-folkene vs. dig” også tilfældet når man sammenligner fx dig og Demib ud fra din tankegang?
Altså at når deMib har bevist at han let kan tage omkring 2600,- i timen, så må han også kunne løse opgaverne langt hurtigere end dig og dermed ende på en lavere opgavepris..?
Det vil jeg nemlig IKKE tro er tilfældet ud over i nogle højt specialiserede tilfælde – og dermed er vi tilbage ved min lille lavpraktiske “råd”: Vi kan hurtigt blive enige om, at det er det samlede udbytte der er afgørende – “value for money” fremfor kun “money” – men i praksis kan man bare meget sjældent kende udbyttet fra starten. Og derfor kommer man i langt de fleste tilfælde længst ved at have prisen med som en af de vigtige parametre..
🙂
God søndag.
Slut herfra. (Jeg lover det! 😉 )
Jeg taler med Mikkel meget ofte, og jeg kender hans virksomheds timepriser. Du er – skal vi sige det på nordjysk – ikke så tæt på virkeligheden.
Lad os aftale, at vi har hver sit syn på vurderingen af priser. Det skal der heldigvis være plads til.
Hav et godt liv.
Så fik jeg endelig hørt podcast’en – i høretelefoner for at beskytte mine højttalere, og så er spørgsmålet om udbyttet er større end den “høreskade”, jeg har pådraget mig (-;
Og nu hvor Niels Thomsen er gået kold, så vil jeg forsøge at tage over – ikke med kritikpunkter, men snarere med et input om forskellige forudsætninger for at kunne efterleve dine synspunkter.
Jeg er grundlæggende helt enig i dine betragtninger, og mht. den indledende anekdote, så ville jeg i et sådan tilfælde synes at 600 kr. var et overordentligt godt køb. Tænk på hvad man kunne risikere at få af følgeskader hos en mekaniker, der ville have skilt motoren fra hinanden.
Mht det med forudsætninger så har jeg periodevist oplevet at have en ikke særlig solid økonomi, og jeg ved at ordsproget “det er dyrt at være fattig” holder i mange tilfælde. Der kan jo være tilfælde, hvor man som køber udmærket ved, at giver man fx 1000 kr. for vare A, så får man også et udbytte, der er minimum 1000 kr. værd, men hvis man kun har 500 kr. (og skal bruge varen nu), så er man nødt til at købe vare B, hvor man oven i købet ved, at den kun har en maksmal værdi på 400 kr. Det er en situation, hvor forudsætningerne gør, at det er svært at købe ud fra udbyttet.
Mht at tage den rigtige pris for en ydelse kan situationen være den, at hvis sælgeren endnu ikke har en solid plads (og et navn) på markedet, men blot er på vej derind, så er sælger nødt til at tage en lavere pris og ofte sælge til kunder, der ser meget på prisen. Hvis et salg så lykkes, og sælger leverer en ydelse, der er væsentlig mere værd end prisen, vil sælger typisk kunne lave en aftale med køberen om at sætte prisen op. Dette eksempel viser, at en given timepris ikke altid kun er sat ud fra sælgers kompetence.
Der er jo også de eksempler, hvor det er vendt på hovedet. Tænk en gang på hvad Bagger formåede at sælge – ofte formentlig alene vha sin fremfærd, fremtræden og overtalelsesevner.
Og så er der også de mange mennesker, som lader sig narre helt vildt til at købe nærmest blot varm luft mod lovning om en hel masse værdi. Det er mennesker, som skaber markeder for uetiske sælgere, som videre ofte har skyld i, at hæderlige firmaer kan have svært ved nogen gange at sælge en god vare til den rette pris.
Men som jeg skrev i starten, så er jeg enig i dine betragtninger, og uanset situation og økonomi, så kan man under alle omstændigheder komme langt alene ved at gøre sig de rette betragtninger om, hvorvidt éns udbytte af en vare står mål med det, man giver.
Mikael – “hvis sælgeren endnu ikke har en solid plads (og et navn) på markedet men blot er på vej derind, så er sælger nødt til at tage en lavere pris og ofte sælge til kunder, der ser meget på prisen”
Kunne ikke være mere uenig.
Du vælger dit sortiment, du vælger dine kunder, du vælger din approach, du siger ja/nej til en mulighed – du er 100 % chefen for din forretning.
Så det kan kun være rigtigt hvis du vælger et dårligt/generelt produkt/ydelse, vælger at arbejde sammen med kunder der presser dig til blodet flyder og er en dårlig sælger.
Kvalitet koster og hvis du leverer kvalitet skal du tage dig betalt for det. Ellers er det din egen skyld hvis du knækker sammen.
@ Joackim
Jamen – det er jeg da enig med dig i. Er jeg så uenig med mig selv? – Egentlig ikke. Jeg prøver blot, at argumentere for, at markedsindtrængning og markedspositionering kan være vidt forskellig fra firma til firma, fordi der er mange forskellige ting, som kan spille ind på hver enkelt firma i hver enkelt situation.
Og for at vise det med et eksempel kan jeg følge op på dit eksempel. Antaget at der er tale om et enkeltmandsfirma, som sælger en given ydelse, så kan ejeren jo udmærket have en høj kompetence til trods for, at han sælger sin ydelse til en (for) lav pris. Han er netop bare en dårlig sælger.
Michael – jeg er helt enig i at der mange tusinde forskellige “approach to market” men jeg reagerede på din sætning “nødt til at tage en lavere pris og ofte sælge til kunder, der ser meget på prisen”.
Jeg synes ikke nogen er “nødt” til noget som sådan, det er et spørgsmål at tilegne sig de nødvendige værktøjer, herunder viden om hvad man har med at gøre evt. gennem en simpel EFU. Hvor mange iværksættere ved hvad deres produkts “egenskaber, fordele og udbytte” er? På HVERT eneste produkt de gerne vil sælge?
Hvis man ikke ved det, hvordan skal man så synliggøre det for en kommende kunde? Og hvis disse ikke synliggøres lander snakken altid på pris.
Men verden er fyldt med dårlige sælgere. Det gør dem ikke til dårlige mennesker, bare dårlige sælgere. Og disse mennesker anbefaler jeg at bruge eksperter til de ikke ved – som f. eks. Thomas Rosenstand. Han ved hvad han laver og kender værdien af sin indsats.
Lad mig lige starte med at rette en misforståelse – jeg har ikke sat min priser ned i de sidste mange år. Tværtimod. Jeg bliver ved med at hæve dem, af den simple årsag, at der er flere der vil have min tid, end jeg har tid til.
Men nu er det jo så heller ikke kun min egen tid mit selskab sælger. Langt det meste af “håndværket” udføres af mine meget kompetente og erfarne medarbejdere – og det er til helt andre timepriser end jeg tager. Det er ikke anderledes end med så mange andre bureauer – du slipper heller ikke med 12-1500 i timen hvis du vil have Jesper Kunde personligt på din sag, selvom du sikkert godt kan få løst opgaver hos hans medarbejdere til de priser.
Der er også en anden misforståelse, der går igen i ovenstående kommentarer. SEO er ikke bare “håndværk”. Det som min personlige rådgivning er fokuseret på er udvikling af strategier, rådgivning af ledelsen i meget store virksomheder og avanceret teknisk SEO. Det er der ikke ret mange i hele verden der kan – hvilket da også understreges af det faktum, at en stor del af de internationale opgaver jeg får af den type, kommer gennem andre SEO virksomheder, der erkender, at de ikke har erfaring og viden nok til at løse de dele af opgaven.
Der ER altså forskel på ham der “opfinder” bilen, og så ham der bliver sat til at sprøjetemalen den bagefter 🙂
Amen til det, Mikkel!
Og her ryger priserne heller ikke ned – af samme årsager som du angiver. Min timepris er så lidt mindre end din, men sådan er det jo med vi jyder 😉 Til gengæld koster min bog en del mere, end den, du har på vej.
SEO på højt niveau er bestemt meget mere end håndværk. Og derfor er der og vil altid være et marked for “de gamle” i branchen. Og den viden, fif, tæft, instinkt og meget mere skrives der ikke om i hverken bøger eller blogs 😉
> men sådan er det jo med vi jyder
Ja, men så slipper i også med 1/4-del af prisen for jeres huse, i bruger ikke moms osv 🙂
> Til gengæld koster min bog en del mere, end den, du har på vej.
Ja, hvis man ser på prisen pr. side, så er min nok en af de billigste der nogensinde er udkommet. Men den samlede kontante pris er nu stadig lidt over 🙂
Lige det med moms er desværre blevet nødvendigt her i hovedlandet. Det er den eneste måde, Danmark kan finansiere de mange oprydninger etc. efter autonome på. Så vi jyder så gerne, de blev sendt her over til lidt genopdragelse… 😉
Btw: Hvornår kommer din bog? Du skriver, den venter på PBS godkendelse, men den slags tager da ikke mere end en dag eller to at få. På http://www.seo-lex.dk tog det præcist fem kvarter fra indsendt ansøgning til godkendelse.
Arh Thomas, nu siger du godt nok herover… men mener du ikke en øde ø i ishavet?
I hvert fald min bil det lige så godt (den er IKKE udbrændt) og min husmur er også i god forfatning (den er IKKE overmalet med graffiti). Ingen grund til at lave om på det 🙂
Jo egentlig, Jan. Jeg så gerne, at det menneskelige affald (citat Vadskær på Twitter) endte et sted, hvor naturens kræfter kunne gøre det, der skulle til. Og der er Ishavet uden tvivl egnet. Det går jo heller ikke, at vi jyder løser problemet, for det kan kun løses med metoder, der er i strid med dansk lovgivning, og så er jeg steget af – trods alt.