Sørme om ikke Morten Vadskær har bidraget med et lille gæsteindlæg her på bloggen! Uden yderligere præsentation:

En webshop forbedrer ikke sig selv

Okay – hvis du allerede har en webshop, så er der nok ikke megen nyhedsværdi i overskriften. Men midt i al ordrehåndtering, varebestilling, moms-regnskab, emballage-bestiling og de utallige emails til kunderne, kan det godt være svært at finde tid til at forbedre webshoppen. Derfor har vi lavet Shopcamp-arrangementet, hvor man lader bogføringen blive derhjemme og koncentrerer os 100% om at forbedre din webshop. Men vi sadler ikke kun én hest op – vi sætter ind på mange fronter såsom:

-hvordan du kan øge dine besøgstal fra søgemaskinerne

-hvordan du kan optimere dine AdWords-annoncer, så du får langt flere besøg for færre penge

-hvordan du øger din konverteringsrate

-hvordan du får meget mere ud af dine nyhedsbreve

-hvordan du får luget ud i de reklamer, du ikke tjener penge på

og meget, meget mere.

Men det sker jo ikke ved at sidde på “skolebænken”, så derfor har vi kaldt det en “camp”. Arbejdshandskerne skal på, og der skal laves ændringer på din side. Så når der er noget på programmet, du ikke interesserer dig for – så går du ind i arbejdslokalet, hvor der altid står to undervisere klar til at sparre med dig. Så når du går fra Shopcamp, så skal de første ændringer helst allerede være implementeret.

Hvem underviser så?

De to lejrledere er Lars Bachmann og Morten Vadskær. Der udover kommer der to fantastiske gæste-undervisere, som hver er der en hel dag; det er Jan Winum, som du sikkert kender fra Rosenstands podcast om e-mail marketing (ellers bør du høre det nu) og Frank Hellerup Madsen, der kommer og inspirerer dig til at give din AdWords-kampagne den helt store renovering.

Så der skulle være gode muligheder for at finde flere områder, hvor også din webshop kan forbedres. Forestil dig lige, hvad der sker, hvis du fordobler dine besøgstal og din konverteringsrate; så har du faktisk firedoblet din omsætning. Tillokkende, ikke?

Hvad har andre sagt om Shopcamp?

Her er en smagsprøve fra en tidligere deltager  – du kan se flere her

Shopcamp Rocks! Det var virkelig en fornøjelse at være på Shopcamp 2010. Lærte en masse tricks som allerede så småt er ved at blive implementeret i vores shop. Fik også netværket en del med nogle virkelig spændende mennesker. Dette “nye” netværk kommer helt sikkert til at gavne vores virksomhed fremover. Super omgivelser i havde valgt til arrangementet og så har i bare en super behagelig måde at “undervise” på!

-Tonny Andersen, sinful.dk

Kig forbi www.shopcamp.dk for at læse mere og tilmelde dig.