Vision, mission og religion

Vision, mission og religion

I et marked, der er sovset til i fine ord, skiller vi os ud ved at kalde en spade for en spade. Vores kunders mål når vi ved at være rettidigt anderledes uden at være utidige hippier. Og vil du se de to, der står bag, kan du klikke videre her:

Thomas Rosenstand | Charlotte Rosenstand

Gamle dyder som ordholdenhed og mådehold – kombineret med en grundholdning om, at kvalitet ikke er en tilstand men en vane, sikrer vejen til vores eget mål:

At agere med og for vores kunder på en målrettet vej mod at levere lidt bedre løsninger end markedet forventer

Læs om vores historie siden 1998 her: Danmarks bedste bureau

Vi tror på værdien af flid og af at opføre os respektabelt. Vi er for gamle til at ville bilde os selv eller andre ind, at et SEO firma kan opnå resultater alene ved held.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

 

Vi har den højeste kreditrating for syvende år i træk – en ære kun 4,3% af alle selskaber i Danmark opnåede i 2012.

Vi arbejder i hverdagen uden faggrænser, og vi ved, at det at få ideer ikke er forbeholdt et bestemt fag. Den revolutionerende idé kan komme fra de sjoveste steder. Det giver vi plads til – og samtidig pakker vi den gode idé ind i godt håndværk, når den skal eksekveres. Dermed skaber vi succes og dominans for vores kunder. Og det gør vi i et tæt og fyrigt samarbejde med en lang række af freelancere, der hver især byder på det bedste indenfor deres felt. Sammen med dem er vi en uhyre slagkraftig sag – det kan du selv tjekke i Google.

Hvad kan du også forvente af os?

Concept Interest er ikke et “SEO supermarked”

Forvent ikke standardiserede løsninger, hvor du reelt ikke får andet og mere, end alle andre får. Og hvor du bare skal gå til kassen og betale uden at yde andet. Vi tillader os at kræve en del af dig, inden du får din vare. Vi kan kun måle vores succes på én parameter: Din succes. For at skabe synlighed, der giver dig succes, skal vi “under huden” på dig. Rimeligt nok, ikke?

Åbenhed er afgørende for, at samarbejdet fungerer og bliver til den proces, der skaber vindere. Den bedste reklame bliver til i et tæt samarbejde mellem dig og os. Vi skal lære din virksomhed og dine produkter godt at kende – og omvendt.

Det er nødvendigt, at både du og vi investerer i et godt samarbejde. Din investering er en åbenhjertet dialog med os om din virksomhed og dine produkter. Fundamentet for en god reklame bliver skabt i en fortrolig afdækning af virksomhedens styrker og svagheder.

Vi investerer til gengæld en god portion hjerteblod i samarbejdet med dig. Vi kan godt finde på at “blande os” lidt i form af gode råd og bramfri tale. Så er du advaret…

Vil du bare i gang? Få et tilbud på søgemaskineoptimering her.