Google Panda

Google Panda

Google søgemaskinen er netop det – en maskine. Eller rettere: Software. Programmerne, der styrer, hvor en hjemmeside skal placeres på en given søgning, er ufølsomme og uintelligente størrelser, der på basis af en lang række faktorer tager deres valg om, hvor din hjemmeside skal rankes. Ifølge Google selv er det langt over 200 forskellige faktorer, der påvirker den afgørelse – for eksempel indholdet, indgående links, omtaler, sidetitel og meget mere.

Sådan har det været i mange år, og netop derfor har det været muligt at få reelt elendige hjemmesider med dårligt indhold i forhold til emnet til at ranke højt på søgninger. Selvfølgelig har der gennem årene været en del manuelle tiltag fra Googles side, hvor særligt dårlige hjemmesider er blevet fjernet eller er blevet deranket via menneskelig indgriben. Men de har været få og kun yderst sjældne i Danmark.

Da Google fik følelser

I 2011 begyndte Google på noget nyt og ganske revolutionerende: De inkorporerede følelser i søgemaskinen, så søgeresultaterne blev påvirkede af de input, som mennesker giver. I praksis foregår det på to måder:

Google har et korps af “Reviewers”, der foretager søgninger, kigger på resultaterne og giver feedback via et særligt skema.

Google indsamler uhyrlige mængder data via dels deres Chrome browser og dels via deres toolbar, som rigtig mange har installeret.

De menneskelige øjne, som Google har hyret til opgaven, ser på, om en hjemmeside ranket på en given søgning giver dem det, de efterspørger. Altså om for eksempel din hjemmeside er et godt bud som svar på den søgning, de har foretaget.

De indsamlede data fra Chrome, toolbar og måske endda fra Analytics (Google siger, at de ikke bruger de data – men jeg er ikke sikker på, jeg tror på det) er til gengæld mere skræmmende på sin vis.

Google kan se alt, hvad du foretager dig, hvis du bruger Chrome og/eller har deres toolbar installeret. Det betyder, at de kan se, om du foretager et køb eller en anden konvertering på en given hjemmeside. De kan se, om du vender tilbage til søgeresultaterne og vælger en anden hjemmeside at læse videre på og meget mere.

Forestil dig nu, at hjemmesiden svend-bent.dk ligger nr. 1 på søgningen “kaffemaskiner” i dag. Den får selvfølgelig masser af gæster, men flertallet af disse klikker tilbage til Googles søgeresultat efter at have set blot én side på svend-bent.dk – hvorefter de klikker sig ind på erik-bent.dk, der ligger nr. 3 på kaffemaskiner. Her bruger gæsterne lang tid på siden, ser flere sider og mange af dem køber noget.

Dette kan Google se takket være deres dataopsamling fra toolbar og Chrome. Nu er det ganske logisk, hvis Google siger noget i stil med: “Hmm – de fleste smutter hurtigt væk fra svend-bent.dk, når vi sender dem derind for at se på kaffemaskiner. Men til gengæld hænger de ud længe på erik-bent.dk for at se på kaffemaskiner. Altså må erik-bent.dk være et bedre svar på søgningen “Kaffemaskiner” end svend-bent.dk. Vi bør nok lægge erik-bent.dk op som nr. 1 på den søgning”.

Det lyder fornuftigt, ikke? Og ved du hvad? Det er lige præcist, hvad Google gør!

Hvad kigger de der reviewers efter?

Den menneskelige vurdering handler om en lang række faktorer, og jeg vil her liste de vigtigste for dig:

  • Er sidens sidetitel og sidebeskrivelse i sammenhæng med det indhold, der er på siden?
  • Fortæller sidetitlen og sidebeskrivelsen loyalt, hvad jeg kan forvente at se på siden?
  • Er siden nem at forstå, og giver den svar på min søgning?
  • Er det tydeligt at se, hvem der ejer siden – er der kontaktoplysninger etc.?
  • Ville jeg turde bruge mit kreditkort på siden? (Hvis der er salg fra siden selvfølgelig)

Læg nu de observationer sammen med data fra Chrome og toolbar, og du har et ret klart billede af, om en given side er et hit eller ej.

Husk så på, at Googles forretning hviler på at servere så gode søgeresultater som muligt for flest mulige – og du har en rigtig god grund til, at Google skal lytte efter både menneskers og maskiners signaler om, hvad folk vil se. Og de lytter!

Hvem får eller risikerer at få høvl af Panda?

Med den viden, vi har kunnet opsamle til dato, tegner der sig et relativt klart billede af hvilke sites, der er i farezonen for en deranking. Og det er blandt andet:

  • Forskellige variationer af prissammenligningssites, der egentlig blot har andres indhold liggende.
  • Sites med mange annoncer prominent placeret der, hvor det reelle indhold til glæde for læseren burde være.
  • Sites uden tydelige ejerforhold – og faktisk også sites uden ordentlige handelsbetingelser beskrevet.
  • Sites med meget dårligt design ( de falder for den menneskelige gennemgang).
  • Sites med ekstremt tung grafik, der tager lang tid at loade – det er jo et irritationsmoment og derfor ikke et godt resultat.
  • Sites med pop-up reklamer og lignende, der irriterer brugere.
  • Sites med såkaldt redundant indhold – mange næsten ens sider om samme emne. Og i samme boldgade:
  • Sites med duplicate content problemer.

Lær at leve med Panda

Lad os starte med at slå fast, at Panda ikke er en integreret del af den algoritme, der 24/7/365 styrer søgeresultaterne i Google. Panda er et filter, der med jævne mellemrum ( i skrivende stund ca. hver 30-40 dage) rulles ud og justerer søgeresultaterne baseret på menneskelige reviews og data fra toolbar og Chrome.

Det betyder, at hvis du pludselig rutsjer baglæns, er alt ikke tabt. Du har nu mellem 30 og 40 dage til at rette op – og med lidt lykke i posen kan du så komme tilbage ved næste kørsel af Panda.

Jeg synes, vi skal tage de væsentlige punkter et af gangen her. Så har du en køreplan at arbejde med. Vi starter med de nemme tiltag først.

Hvem er du?

Sørg for, at du har dine fulde kontaktoplysninger synlige. Jeg anbefaler, at du i footeren (nederst på hver eneste side på dit site) har firmanavn, fuld adresse, CVR. Nr., telefonnummer og e-mail angivet. Det er en god service for dine gæster, det er troværdigt, og det kan Google godt lide.

Hvordan driver du forretning?

Sørg for at have dine forretningsbetingelser på en URL, som du linker til fra din fotoer. Det er noget, som især tæller ved en menneskelig gennemgang af dit site – og det er faktisk også en god service til dine gæster.

Hvad handler hver enkelt URL på dit site om?

Hvis du har en URL på dit site, der handler om “afkalkning af kaffemaskine” SKAL din sidetitel starte med netop det. Et forslag til en sidetitel for netop den side: “Afkalkning af kaffemaskine – sådan afkalker du din kaffemaskine”.

Og din sidebeskrivelse (page description) skal altså også være skarp. Til den omtalte side kunne den være noget a la: “Her får du en komplet guide til at afkalke din kaffemaskine effektivt og skånsomt, så din kaffe smager bedre”.

Og så er det altså, at det er ekstremt vigtigt, at din side så handler om netop det, du lige har annonceret i sidetitlen og sidebeskrivelsen.

Det er også umådeligt vigtigt, at du ikke har flere forskellige sider på dit site, der reelt handler om det samme. Det er enten redundant indhold – eller hvis du blot gentager samme tekst: Duplicate content. Begge dele er noget skidt.

Har du et godt produkt til at afkalke kaffemaskiner med, er metoden, at du fra din side om, hvordan den afkalkes, linker til din side med produktet.

Det er både brugervenligt og logisk – og det er faktisk, hvad det hele handler om.

Tænk på en almindelig butik – her vil den smarte butiksejer sørge for et mersalg, så han også sælger afkalker og måske endda en termokande, når han sælger en kaffemaskine. Og det sikrer han ved at have afkalkningsprodukterne og termokanderne placeret, så du kan se dem, når du kigger på kaffemaskinerne.

Sådan skal du også gøre på din hjemmeside – i enhver sammenhæng.

Har du brug for professionel hjælp? Få et tilbud her.